Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klak ... - Ordbøgerne: P - prévoir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1189
Klak—Klapperslange
1190
Ord, som ikke flndei
sium, realskole, lærerseminar, haandverks-, industri- og
landbrugsskole, sindssj^gehus, døvstummeanstalt, fabriker
for klæde, maskiner, tobak, blyhvidt og læder. K. er
sædet for provinsregjeringen, landret, krigsret,
fyrstebiskop. Med Wörthersjo er K. forbundet med en 5 km.
lang kanal. K. er opkaldt efter vadestedet (Furt) over
Klage eller Glan og fik byrettigheder 1338.
Kiak, udvidelse eller ansats paa visse dele af et geværs
laasmekanisme, støbt i ét med vedkommende laasdel og
bestemt til f. eks. at optage rekylen eller danne fæste
eller spor for andre mekanismedele.
Klak, se Claque.
Klameie (sjøudlr.), stort drivjern til at drive skibe med.
Klammer, se Parentes.
Klampenborg, kjøbenhavnsk udflugtssted ved
Dyrehavens sydøstre hjørne med et sjøbad og forskjellige
hoteller.
Klamreaber (ateles), en liden siegt tilhørende de
brednæsede abers familie. De udmerker sig ved sin
sterke bygning, sine paafaldende lange forlemmer, paa
hvilke tommelen er rudimentær eller mangler, samt ved
deres paa undersiden nøgne gribehale eller klamrehale,
som er længere end kroppen. Siegten er begrænset til
Sydamerika, hvor flere arter forekommer helt ned til
25° s. br. En art, coaita (a. paniscus), er sort med
rødt ansigt. Kropslængde ca. 60 cm. Halen ca. 80 cm.
Guj^ana, Brasilien, Peru. (Se planche Aber.)
Klan (keltisk, siegt, æt), navn paa de skotske og irske
stammer. Alle medlemmer af samme k. regnede sig i
familie indbyrdes og havde tilnavn efter slegtens
formentlige stamfader, i Skotland ved forstavelsen Mac,
forkortet M\ i Irland ved Ua (det eng. O’), f. eks.
Macbeth, O’Brien. Overfor k. stod k.-høvdingen i et
patriarkalsk forhold, og de enkelte medlemmer holdt
ubrødelig sammen i de mange stammekrige, som plagede baade
Irland og Skotland i middelalderen og langt ind i den
nyere tid. 1747 ophævedes hele k.-forfatningen efter
Stuarternes sidste oprørsforsøg under Karl Edvard (s. d.).
Klannere (dermestidæ), en billefamilie indbefattende
forskjellige slegter, hvoraf dermestes, attageims og
an-threnus baade som voksne og som larver kan gjøre
megen skade i husene blandt madvarer, pelsverk etc.
Fleske-k. (dermestcs lardarius) lever især af skinkekjød,
huder og skind, tørfisk o. s. v. Pels-k. (attageims petlio)
gaar især i pelsverk, uldne tøier, udstoppede dyr o. 1., og
museumsbillen (anthrenus museorum) overfalder især
opstillede insekter og udstoppede pattedyr og fugle. (Se
Biller, bd. I, sp. 983—84.)
Klang, en musikalsk lyd af længere varighed, modsat
knald, smeld o. s. v. K. frembringes ved svingninger i
elastiske legemer (strenge, plader, klokker, luften i
orgelpiber o. s. V.). Da saadanne svingninger oftest er
sammensat, vil ogsaa en k. i almindelighed være sammensat
af flere eller færre enkelte toner. Et øvet øre kan
skjelne de enkelte toner i en k.; til nøiagtig analyse af
en k. brugte Helmholtz resonatorer, hule legemer, som
toner med for bestemte toner. Den dybeste tone i en
k., grundtonen, bestemmer k.s høide, antallet af og
forholdet mellem styrken af de øvrige, overtonerne,
bestemmer k.-farven. En tone eller usammensat k. klinger
behagelig og blødt, men tomt (eks. stemmegaffel), og
prévoir—Prickelei
instrumenter med saadan k. bruges ikke meget i musiken.
Danner overtonerne dissonanser, bliver k. skarpere og
skingrende, og kan blive ubrugelig i musik, eks. ved
staver og plader.
Klangfarve, se Klang.
Klangfigurer. Naar en plade klemmes fast paa midten?
og stryges i kanten med en fiolinbue, kan den give
forskjellige toner efter stedet, hvor den stryges.
’Variationerne kan forøges ved at klemme pladen ned i et punkt,,
samtidig med at den stryges i et andet. Ghladni (s. d.),
som eksperimenterede med disse plader, gjorde de
sving-ningsformer, som svarede til de forskjellige toner,
synlige ved hjælp af sand. Sandet kastes væk der, hvor
pladen bevæges (bugene), og samler sig, hvor den er i ro
(knudelinjer). De figurer, sandet danner, kaldes k. Se
illustr. under Ghladni.
Klap (el. kl af) er en mekanisme til aabning og
lukning af lydhullerne paa træblæseinstrumenter. Brugtes
før ogsaa paa messinginstrumenter, men her anvendes
nu omtrent udelukkende ventiler.
Klaphingst, en hingst med den ene testikel holdt
tilbage i bughulen (eller i lyskekanalen).
Klapjagt er den jagtmaade, ved hvilken vildtet af en
række mennesker (klappere kaldet, fordi de ofte er
forsynet med træstykker, som de klapper mod hinanden
for at skræmme vildtet) drives frem mod en række
jægere (skytterkjeden). K. bruges især i skog, hvor jægerne
ikke kan se vildtet. K. er efter sin natur selskabsjagt
og forenes ofte med selskabelighed og gjestfrihed under
forskjellige former.
Klapka, Georg (1820—92), ung. general, tjente i den
østerrigske hær, men traadte 1848 i den ungarske
revolutions tjeneste og udmerkede sig i talrige kampe; en tid
krigsminister. Levede 1849—67 i udlandet, skrev flere
militærhistoriske verker og søgte 1859 og 1866 forgjæves
at reise en ungarsk kamp mod Østerrige. Vendte hjem
1867 og valgtes til medlem af rigsdagen.
Klaploper (sjøudtr.), jolle (enkelt talje), som anvendes
paa tampen av en anden løber.
Klapmydse (cystophora cristata), sæl tilhørende
Nordishavet, se Sæler.
Klappefeil, se Hjertesygdomme.
Klapperslange, en tyk, vel 1 m. lang slange
tilhørende hugormenes underorden (se Slanger,
giftslanger). Halen har i spidsen et rangleapparat
bestaa-ende af høist 15—18 tynde, hornagtige ringe, der sukcessivt
er indpasset i
hinanden, og
som ved
dyrets bevægelser frembringer en
raslende lyd. Er
oventil
graa-brun med
uregelmæssige
sorte
tver-baand, under
gulagtig hvid.
Lever i
Nordamerika til ca. Klapperslange
seenhed ; (pi) formodninger,
forventninger.
prévoir ® forudse,
prévôt (D m, formand;
domprovst; dommer, auditør; (desalle)
medhjælper hos fegtelærer.
prévôté (f) f, dommerembede;
domstol, jurisdiktion.
prévoyance ©f, forudseenhed,
fremsyn, omsigt, omtanke, caisse
(f) de p. hjælpekasse, fonds (m)
de p. reservefond.
prévoyant (D forudseende,
fremsynt, forsynlig.
prey (g bytte; rov; gjøre bytte;
røve; (upon) anfalde, angribe;
tære paa. animal (beast) of p.
rovdyr.
prayer (e) røver ; fortærer ;
efterstræber.
Priapean (ê) priapisk, grovt
sanselig obscøn; priapëisk (vers),
priapos @ avlelem, fallos,
price (^ kostende; pris; værd;
(be)lønning; bestemme prisen paa.
at a great p. dyrt. at a low
p. billig,
price-current © priskurant,
priceless @ uvurderlig, uskat
terlig, umistelig.
price-list @ priskurant,
prick @ stikke (i); stikke
huî
paa; afmerke; udpege, indstille
(til valg); prikke, punktere; skrive
(noter); spore (hest); spids, brod;
stik; harespor; liden rul (af
skib-mandsgarn); tidspunkt.
prick-eared.e) spidsøret; næsvis.
Prickelei ® f, prikking, kløing,
kildring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
