Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klassisk ... - Ordbøgerne: P - Priester ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1195 Klavenæs—Klavichord 1196
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
prim—primaveksel
en betydelig litterær virksomhed. I 1874 blev han ansat
som resid. kap. til Eidsberg, hvorfra han i samme stilling
1882 blev forflyttet til Fredrikshald, hvor han fik interesse
for Grundtvigs syn paa kirkelivet. 1892 kom han
tilbage til hovedstaden som sogneprest til Oslo, hvorfra
han 1898 blev befordret til Frogner nye sognekald. I
den senere tid har han
sluttet sig til den
liberale tyske teologi, men
indtager dog i mange
vigtige spørsmaal en
udpræget særstilling. Sine
synsmaader har han gjort
gjældende i en omfattende
litterær virksomhed, der
har omspændt lærebøger
i religionsundervisningen
(forklaring 1892,
bibelhistorie for middelskolen
m. m.), tidsskrifter, som
«For kirke og kultur» fra
1894 (sammen med Chr.
Bruun), «Norsk
kirke-blad» fra 1903 og
prækener (en meget læst
samling «Evangeliet forkyndt
for Dutiden», 4 opl.1905)
m. m. K. har af og til gjort gjældende en sterk personlig
opfatning af vanskelige samfundsspørsmaal. I 1908 blev
han formand i den til behandling af de mange kirkelige
reformforslag nedsatte kirkekommission, hvorhos han
før var medlem af den departementale komité til
omordning af klokkerinstitutionen.
Klavenæs, T h o r a 1 v (1866—), n. forfatter og redaktør.
1890—1905 eier og redaktør af venstrebladet «Vestfold»
i Sandefjord. 1895 anklaget for majestætsforbrydelse i
anledning af en artikel om kongens holdning under
ministerkrisen s. a., men frikjendt. Skrev romanen
«Blandt rødhuder» (1895), «Digte» (1898), et par
dramatiske forsøg og «Blandt udvandrede nordmænd. Vore
landsmænds liv og vilkaar i den nye verden» (1904).
Virkede i Nordmandsforbundets tjeneste og var dettes
sekretær indtil 1909.
Klaver er en fællesbetegnelse for alle
strengeinstrumenter med klaviatur, men det har sin oprindelse fra
de instrumenter, som sloges med plektrum eller fingrene,
særlig det gamle græske monochord, der bestod af en
resonanskasse med en enkelt streng og en bevægelig stol
til forkortning af strengen. Ved tilsætning af flere strenge
og klaviatur, hvortil ideen hentedes fra orgelet eller
bondeliren, fremkom i det 13 —14 aarh. det første k.,
klavichordet, bestaaende af en liden firkantet kasse, med
eller uden ben, og endel metalstrenge paa tvers inde i
kassen. Bag klaviaturets taster var der anbragt
metalstifter, tangenter (af lat. tangere, berøre) til at anslaa
strengene. Oprindelig var man henvist til at bruge
flere tangenter for en enkelt streng, men i det 18 aarh.
fik hver streng sin tangent. Omtrent samtidig med
klavichordet fremkom klavicymblet, der gjennem
hakke-brettet maa søge sin oprindelse i det ældgamle assyriske
psalterium. Det havde strenge af forskjellig længde og
var derfor ofte formet i trekant. Denne form er
forbilledet for det senere flygel. Strengene kneppedes med
smaa fjære, som var anbragt paa tasternes bagre ende.
klavichordet brugtes mest som soloinstrument, medens
klavicymblet med sin kraftigere tone fortrinsvis brugtes
i orkestret og til akkompagnement af recitativer i
operaen. Af de efterfølgende former skal alene nævnes
spinetten, idet de alle i det 18 aarh. fortrængtes af
pianofortet, hammer-k., som først konstrueredes af
Ghri-stophori. Franske instrumentmagere begyndte ogsaa
omtrent samtidig at bygge saadanne k. Christophoris
mekanik indeholdt de væsentlige bestanddele af nutidens:
overtrukne hammere, som efter anslaget øieblikkelig
falder tilbage i sit leie, naar tangenten slippes. Nutidens
fabriker har i regelen hver sin særskilte specialitet. De
to hovedgrupper af hammermekanismen er den tyske,
hvis eiendommelighed er, at hammeren hviler i en gaffel
paa enden af selve tangenten, og den engelske, hvor
hammeren er fæstet paa en særskilt list og bevæges ved
en stødtunge fra tangenten. K. b3^gges nu kun i to
hovedformer, det opretstaaende piano (pianinoet) og flygel,
der bygges enten til koncertbrug eller for salonen. Det
tafl"elformede piano er gaaet af brug. Ganske særegne
konstruktioner er janko-k. og klutsam-k. Et moderne
piano rækker fra dobbeltkontra A til femstrøgne c. Det
har to pedaler, en fortepedal til at forsterke tonen og en
pianopedal til at dæmpe den, idet hammeren skyves lidt
til siden, saa den kun anslaar nogle strenge i det sæt,
som hører til hver hammer. Enkelte fabriker, særlig
Steinway, har søgt at indføre en tredje pedal mellem de
to andre, prolongationspedal, som tjener til at lade en
enkelt tone eller akkord vedblive at klinge for sig under
det videre spil. Forøvrigt fremkommer der stadig nye
specialkonstruktioner, f. eks. selvspillende pianoer, som
ved hjælp af en egen automatisk, fast mekanisme kan
spille bestemte stykker, flytbare mekanismer (pianola,
phonola m. v.), som kan kombineres med et almindelig
piano eller flygel og dirigeres med haand og fod. De
muliggjør, at selv en ganske ukyndig kan spille. Særlig
bekjendte pianofabriker er Steinway (New York), Erard
(Paris), Bechstein (Berlin), Blûthner (Leipzig), Bosendorfer
(Wien), Broadwood (London), Ghickering (Boston), Brødr.
Hals (Kristiania), Hornung & Møller (Kjøbenhavn) og
Malmsjö (Göteborg). Korte norske skrifter om pianoer
af organist F. Bojahn og Brødr. Hals.
Kläverdug, et slags tøi, bruges til vindusmarkiser o. 1.
Klavërpartîtûr indeholder alle de stemmer og
bestanddele, som hører med til et verk i orkesterpartitur
(opera, korverk, oratorium m. v.), men med orkesteret
omsat til piano. Klaverudtog bruges ofte i samme
betydning, men betegner nærmest et mere beskaaret
uddrag af et saadant verk.
Klaverudtog, se Klave r partitur.
Klaviatur el. tastatur er et pianos hele
tangentsystem. Ordet kommer af lat. clavis, nøgle, det
oprindelige navn paa orgelets tangenter. Egne former af k. er
Jankos k. og klutsam-k. Det sidste er ikke linjeret,
men svagt rundbuet, saa pianisten lettere kan naa de
yderste tangenter. Det er heller ikke helt horisontalt, men
svagt buet. Orgelets h a a n d-k. kaldes manual, f o d-k. pedal.
Klavichord, klavicymbel, se Klaver.
pr’in @ stiv, pertentlig,
pedantisk, affekteret ; pynte ; spidse
(munden) affekteret; fiffe sig op; (Lot.)
liguster.
prima — ® erst, erster Sorte
— @ flrst-class — (f) premier; de
premier choix (ordre); de qualité
supérieure; exquis.
Prima ® f, øverste klasse i en
lærd skole.
prima (g (typ.) priraa(side).
primacy (ej primasværdighed,
primat, fortrinlighed, forrang.
primadonna — ® Primadonna
f — (g) primadonna — (g prima
donna f.
primage ;e&(f)m,(sjøord)kaplak.
primaire (^ elementær, école
(f) p. folke-, forskole, élection
(f) p. valgmandsvalg.
Primaner (t) m, elev af øverste
klasse i en latinskole.
primary © først, tidligst;
oprindelig, ur-; forberedelses ,
fornemst, fortrinligst, hoved-;
fornemste svingfjær.
primas - (t) Primas m — @
primate ~ ® primat m.
primates @ pl, de med hæn-
der forsynede pattedyr (aberne),
primaterne.
primateship (e), primatie (f)
f, primasværdighed, primat,
primatial (F), primatical @
primas ; © ogs. som hører til
primaterne.
primauté ® f, forrang;
over-høihed; forhaand (i spil).
primaveksel — (t) Prima-
(Fot. af L. Forbech.)
Thorvald Klaveness.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
