Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klassisk ... - Ordbøgerne: P - Priester ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1193 Klassisk— Klaveness
Ord, som ikke findes under K, maa søges i
1194
fleste systemer for k. ledsages derfor af nummerbetegnelse,
saaledes det sterkt udbredte decimalsystem, der skyldes
Melvil Dewey (s. d.). Hans system («Decimal
classification», 6 udg. New York 1899, ny udg. i vente) anvender
decimaler ved nummerbetegnelsen og har derved opnaaet
en uovertiuffen elasticitet. Det er videre udarbeidet af
Institut international de bibliographie (s. d.) og
overtræffer nu alle andre systemer i udbredelse. Andre gode
og elastiske systemer skyldes G. A. Cutter («Expansive
classification», under udgivelse) og J. D. Brown («Subject
classification», 1906). I Norge er Deweys system knæsat
af de statsunderstøttede folkebogsamlinger. [Litt.: J. D.
Brown, «Manual of library classification and shelf
arrangement» (London 1898); E. G. Richardson, «Glassifîcation,
theoretical and practical» (New York 1901).]
Klassisk er en fra den romerske samfundsinddeling
laant betegnelse for det, som i litteratur og kunst er
saa fremragende baade fra indholdets og formens side,
at riet er blevet staaende ned gjennem tiderne.
Betegnelsen brugtes oprindelig af humanisterne om oldtidens
græske og latinske litteratur, og den dannelse, som
væsentlig var grundlagt paa oldtidens aandsliv, kaldtes
og kaldes endnu i vore dage k. K. nævner man nu en
særlig rig periode i et lands litteratur eller kunst, f. eks.
Shakespeare-tiden i England, Goethes og Schillers
tidsrum i tysk digtning, Ibsens og Bjørnsons i norsk og
Oehlenschlägers i dansk, og for billedkunstens
vedkommende f. eks. den italienske renaissance.
Kla^stisk kaldes en bergart eller jordart, som bestaar
af en sammenhobning af større eller mindre brudstykker,
der i fast form er tilført andetsteds fra. Eks. : sandsten, 1er.
Klatrefisk (anabas asscendens) tilhører de
labyrint-gjellede fiskes familie. Arten har langstrakt, fra siderne
sammentrykt legeme, er graalig olivenfarvet med røde
finner. Ved hjælp af gjellelaagets torne kan fisken, hvis
eiendommelige gjeller ogsaa kan bruges til at indaande
luft, bevæge sig paa land, ja den kan endog klatre opad
store træstammer. Lever i ferskvand i Ostindien.
Foruden denne findes ogsaa to til tre lignende arter i Indiens
ferskvande.
Klatrefugle (scansores), se Zygodactyli.
Klatrende planter er saadanne planter, som har for
lang og tynd og svagtbygget stængel til at holde sig selv
opreist. De er udrustet med særegne organer,
«klatre-organer», som slyngtraade, klatrekroge, hefteskiver etc.,
hvormed de fæster sig til sine omgivelser og ved disses
hjælp «klatrer» i høiden. Eks.: vikker, vinstok, vildvin.
Klatrespidsmus (tupajæ), en liden gruppe af
insektædere, som i kropsform, bevægelser og levevis i mange
henseender ligner ekornene. De har imidlertid lang,
spids snude og et tandsæt som spidsmusene. Pelsen er
blød og tæthaaret, halen lang og busket. Familiens faa
arter er begrænset til Ostindien med nærliggende øer.
Klattau, by i Böhmen, i nærheden af elven Angel,
409 m. o h.; 12154 indb. (1901). K. har kirke,
realgymnasium, landbrugsskole og driver fabrikation af
maskiner, fyrstikker, staniolkapsler og cikorie.
Klause kaldes i Alperne en dyb, smal canonagtig
elvekløft.
Klausen, Henrik Kristian Johan (1844—1907),
n. skuespiller, født i Kopervik, voksede op i Bergen og
Priester-prikke
blev 1860 elev ved teaterskolen i Trondhjem. Optraadte
siden ved en række forskjellige teatre og teaterselskaber
i Norge og Sverige, til han 1870 kom til Bjørnsons teater
i Møllergaden, derfra til Ghristiania theater og i 1899 til
Nationalteatret i Kristiania. K. vandt et betydeligt navn
paa scenen. Han var en dygtig karakterskuespiller med
vaagen iagttagelse og sikker evne til at gjengive det
karakteristiske i de enkelte træk og helhedsbilledet; men
mest yndet var han i det rent komiske rollefag, hvor
hans humørfyldte spil med den livlige mimik aldrig
forfeilede sin virkning, om han end ikke saa sjelden kom
ind i farceløiernes overdrivelser. Af de mest fremtrædende
blandt hans figurer i norske stykker var Morten Kiil i
«En folkefiende» og gaardbruger Lundestad i «De unges
forbund», endvidere bisp Nikolas i « Kongs-emnerne» og
titelrollen i «Peer Gynt». Blandt hans roller i det
fremmede repertoire var Shylock, Harpagon og Tartuffe.
K. var ogsaa en meget ivrig og yndet oplæser.
Klausenburg (ung. Kolozs), komitat i Ungarn,
Siebenbürgen, ved Kleine Szamos og Schnellen Koros. 5001 km.^
med 253 656 indb. (1900). K. er bjergfuldt og danner i
det indre et næsten træløst hedeland. Hovedstaden K.
(ung. Kolozsvar) ligger ved Kleine Szamos, 348 m. o. h.,
49 295 indb. (1900). K. har gammel St. Michaelskirke,
raadhus, universitet, uden teologisk fakultet, med bibliotek
og 1925 studenter (1903), tre gymnasier, lærer- og
lærerindeseminar, handelsakademi, musikkonservatorium, to
museer, nationalteater og driver akerbrug og vinavl, har
fabriker for maskiner, tobak, klæde, olje, sæbe, spiritus
og sukker. K. er sædet for komitatsøvrigheden, flere
domstole, biskop, handelskammer og en militærkommando.
Klausthal, bekjendt gammel bergstad i Harz. I
omegnen drives en mængde gruber, hvoriblandt flere af
Tysklands ældste og mest bekjendte. De metaller, som
udvindes, er særlig bly, sølv, kobber og zink. I
nærheden af byen haves store opberedningsanstalter og
hytteanlæg. Indbyggerantallet udgjør henimod 10 000
mennesker, som væsentlig ernærer sig ved
bergverksdrift. K. er sædet for et berømt høiere bergakademi.
Klausthali^t, et sjelden forek. mineral af selenbly.
Klau’sul (eller k la us el), tillægsbestemmelse,
forbehold, betingelse o. 1. ved en hovedaftale.
Klausur (lat.), indelukke, indesperring, klosterlig
inde-sperring, klostertvang.
Klave, kløftet halstræ, hvori kvæget bindes (dansk
klove). I skogbrug er k. navn paa et maaleredskab
af jern eller staal med en bevægelig arm (diameter-k.,
engelsk calliper), eller bestaaende af træstykker forbundet
med tvertræ (stiv-k.).
Klaveness, Fredrik (1865—), n. prest, siden 1906
konstitueret som hospitalsprest i Bergen. K. har indlagt
sig stor fortjeneste ved sit arbeide for ungdommen og
sedelighedssagen. Han har reist adskillig og virket ved
foredrag, men især ved en talrig række skrifter for
sedelighed.
Klaveness, Thorvald (1844—), n. sogneprest, er
født i Sandeherred, blev student fra Drammens skole
1862 og teol. kand. 1867. Samme aar blev han ansat
ved Nickeisens pigeskole i Kristiania og blev 1868 redaktør
af «Fædrelandet» og dettes følgeblad «Hjemmets og
ar-beiderens ven» sammen med P. Hærem. Har udfoldet
Priester ® m,
(ikke-protestan-tisk) prest.
priestcraft @ prestebedrag.
priesterhaft (t) presteagtig,
prestelig.
Priesterherrschaft (t) f,
prestevælde, hierarki.
Priesterin ® f, prestinde.
Priesterschaft ® f,
preste-skab.
Priesterweihe ® f,
presteind-vielse, ordination.
Priestertum ® n,
presteem-bede.
Priestervi^irt(h)schaft ® f,
prestevaesen ; prestev ælde.
priestess (ê) prestinde,
priesthood (e) presteembede.
priestlike, priestly (e)
prestelig, preste-.
prîest-rîd(den) @ prestereden.
priest’s pintle (g) slags
tyr-hjelm.
prieur(e) ® m (0, prior(inde).
prieuré ® m, kloster;
prior-(inde bolig ; prior(inde)værdighed.
prig (e) laps; (slang) tyv; rapse,
priggery, priggishness (e)
lapseri.
priggish (e) lapset; indbildsk,
affekteret.
prik — (t) Punkt m; (til punkt
og p.ke) auf ein Haar — © dot;,
(til punkt og p.ke) to a turn (titUe,
nicety) - (f) point; (til punkt og
p.ke) de point en point; en tout
point.
prikke - (t) punklieren - (e) dot
— (^ marquer de points, poinctuer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
