Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klazomenai ... - Ordbøgerne: P - prime ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1199 Kleist—Kleo
primevère-primrose ^^^
Kleist, Ewald Christian von (1715—59), t. digter
og officer. K. var ven af Lessing; han faldt i slaget ved
Kunersdorf. Hans mest Ujendte digt er den idylliske
naturskildring «Der Frühling».
Klei’sthenes, athensk statsmand, stillede sig, skjønt
adelsmand, efter Hippias’ fald 510 f. Kr. i spidsen for
folkepartiet og gjennemførte en forfatningsreform, der
mindskede adelens indflydelse; ligeledes indførte han
ostrakismen (s. d.). Aristokratiet under Isagoras fik ham
508 forvist, men han vendte snart efter tilbage.
Kleivelandsfoss, vandfald (18 m.) i Mandalselven
paa grænsen mellem Laudal og Bjelland herreder, Lister
og Mandal amt. K. opgives for tiden (1910) at
repræsentere 520 eff. hk.
Kleiven, Ivar (1854—), n. kulturhistoriker, f. i Vaage
i Gudbrandsdalen. Han har i en lang aarrække drevet
samlerarbeide af bygdehistorisk og folkloristisk art i øvre
Gudbrandsdalen. Udgav i 1894 «Segner fraa Vaagaa»,
som siden, omarbeidet og forøget, er udgivet under
titelen «I gamle daagaa». Den omhandler Gudbrandsdalens
folke- og ættesagn, træskjærerkunst, rosemaling etc. Sine
egne erindringer fra 60-aarene har han fortalt i bogen
«I heimegrendi». Begge disse bøger og en række
afhandlinger, som han har offentliggjort i tidsskrifter, er af de
vigtigste bidrag vi har til kundskab om den norske
bondekultur. Det meste, han har skrevet, er affattet paa
«vaagaamaab, som han behandler med stort mesterskab.
Klei’vstufoss-Brufoss, en række stryk i Rauma
med en samlet faldhøide paa 55 m. og for tiden
repræsenterende en vandkraft paa 1260 eff. hk. K. ligger i
grænsen mellem Romsdals og Kristians amter.
Klek, den smale, 7 km. lange inderste del af Ganale
di Narente mellem Dalmatien og halvøen Sabioncello,
Adriaterhavet. Ved nordkysten af denne bugt naar
Herzegovina med en kun faa km. bred landstrimmel ud til havet.
Klemmespænding er den spændingsforskjel (se
Elektriske maales y stemer), som findes mellem polerne
af elektr. maskiner eller batterier. K. er saa meget
høiere end den hos forbrugerne anvendte spænding som
spændingstabet i ledningerne til disse.
Klemming, Gustaf Edvard (1823—93), sv,
bibliograf, ansat ved det Kgl. bibliotek i Stockholm fra 1841
—90, siden 1865 som dets chef. K udgav en stor række
gamle litteraturverker, særlig i Svenska
fornskriftsäll-skapets serier. Endnu større fortjeneste indlagde han
sig ved sine grundlæggende og særdeles nøiagtige
bibliografiske arbeider: «Sveriges dramatiska litteratur till
och med 1875» (1863—79), «Förteckning öfver K.
bibliotekets samling af samtida berättelser om Sveriges krig»
(2 opl. 1888—91), «Sveriges bibliografi 1481 — 1600»
(1889 fe., 4 hefter) o. m. fl. En ny skat af bibliografiske
iagttagelser er nedlagt i to samlinger «Ur en samlares
anteckningar» (1868—73 og 1883-86). Det Kgl.
biblioteks bygning fra 1878 er udført helt efter K.s plan;
ligeledes har K. indlagt sig de største fortjenester af
bibliotekets samlinger, særlig ved grundlæggelsen af den
svenske afdeling, der omfatter litteraturen til aar 1700 i en
sjelden fuldstændighed og i den mest mønstergyldige orden.
Klenodie, latiniseret form af t. Kleinod, opr. et lidet,
forsiret smykke eller værdifuldt arbeide; benyttes nu
baade i virkelig og overført betydning om noget værdifuldt.
patras naale 1200
• K, maa søges under C.
Klenze, Leo von (1784—1864), t. arkitekt, uddannet
ved universitetet og bauakademiet i Berlin.
Studerede senere i Paris og paa talrige reiser arkitektur og
dekorativt maleri. Ansattes 1808 som hofarkitekt hos
kong Jétôme og 1810 som hofbaudirektør i Kassel. Hans
hovedvirksomhed faldt dog i München, hvortil han kom
i 1815, og hvor han, især under Ludwig I, opførte en
stor række monumentale bygverker, mest i græsk stil.
Heraf kan nævnes glyptoteket, det gamle pinakotek,
Walhalla ved Regensburg og propylæerne i München.
Virkede ogsaa i Athen og i St. Petersburg, hvor han
opførte Eremitagen og Isaakskatedralen.
Kle’obis og Biton, brødrepar, hovedpersonerne i et
berømt græ. sagn, der knytter sig Iii Heras tempel i Argos;
deres moder Kydippe var gudindens prestinde. Da
okseforspandet en gang ikke var kommet i rette tid, trak
de to unge mænd selv vognen med prestinden den over
1 mil lange, bratte vei til templet. De blev modtaget
af en jublende menneskemængde, som priste deres
kraft og sindelag; de lagde sig saa trætte til at sove i
templet, og paa moderens bøn om lykke for sine sønner
lod Hera dem gaa ind i den evige søvn.
Kleomenes, spartanske konger. 1. K. I (d. ca. 490
f. Kr.), konge 520 f. Kr., hjalp forgjæves Isagoras mod
Kleisthenes (s. d.) i Athen, blev siden forjaget fra Sparta,
kom tilbage, men dræbte sig selv i vanvid. — 2. K. II,
konge ca. 370—310 f. Kr. — 3. K. 111 (ca. 255 -19
f. Kr.), konge 235 f. Kr., en høit begavet ung mand, der
med kløgt og energi arbeidede paa at gjøre kongemagten
uafhængig af oligarkerne og skabe et nyt spartansk
militærmonarki. Dette bragte ham i krig med achæerne,
der kaldte makedonerne ind i landet, hvorefter K.
maatte flydte til Ægypten, hvor han døde.
Kleomenes, Apollodoros’ søn fra Athen, var, efter
indskrift paa fodstykket til den berømte «mediceiske
Afrodite», kunstneren, som udførte denne statue. Ogsaa
andre kunstverker synes at kunne henføres til ham.
Han antages at have levet ca. 220—180 f. Kr.
Klëon (d. 422 f. Kr.), athensk statsmand, en rig
garver, der efter Perikles’ død 429 f. Kr. svang sig op til
ledende mand i staten som talsmand for de brede lag.
Især 425—22 var hans magt betydelig. Aristofanes’
billede af ham i «Ridderne» som en utro og skurkagtig
slave er sikkert uretfærdigt men kilderne viser iøvrigt
K. som en brutal og usympatisk folkefører.
Kleo’patra (ca. 68—30 f. Kr.), ægypt. dronning, datter
af Ptolemæos Auletes, hvem hun fulgte paa tronen 51
f. Kr. i forening med en broder. Med denne kom hun
i strid, og da Gæsar 48 kom til Ægypten, vandt hun
ham ved sin skjønhed og sikrede sig regjeringen. Hun
fødte 47 Gæsar en søn og kom 46 til Rom. Efter Gæsars
drab støttede hun triumvirerne, men kaldtes 41 af
Antonius til Kilikien for at staa til ansvar for sin feltherres
optræden. Det Ivkkedes hende at bedaare Antonius, og
de førte siden i forening et overdaadigt liv. Efter slaget
ved Aktion søgte K. forgjæves at vinde Octavian og tog
derefter gift.
Kleo^patra, opera af Enna.
Kleo’patras naale kaldes to ca. 22 m. høie obelisker
(s. d.), som oprindelig reistes ved Thotmes Ill’s soltempel
i Heliopolis, ca. 1500 f. Kr., men af keiser Tiberius flyt-
primevère (f) f, vaar; (bot.)
Maria nøklebaand, primula.
primicier ® m, senior, ældste,
primidi ® m, (dekades) første
dag.
primine (e) (egs) yderhinde,
priming (e) tændsats; grunding,
oljegrund; afskraaning;
overkog-(ning).
primitif (f), primitive (e) op-
rindelig, første, ældste, ur-; (?) ogs,
primitiv, simpel, naiv; (e) ogs.
stamord.
primitiv - (t) primitiv,
urzuständlich — @ primitive — (Î)
primitif.
primidveness (e)
oprindelighed.
primness(e) pertentlighed;
penhed.
primo fé) & (D for det første;
@ ogs. tørstestemme.
primogeniai (e) førstefødt;
først, oprindelig, elementær,
primogenitary.eiørstefødsels-,
som hører til førstefødselsretten.
primogenitor (^ stamfader,
ophav,
primogeniture
primo-géniture (f) f, førstefødselsret.
primordial © & (f) forst,
oprindelig, ur ; ^e ogs. første
bestanddel, Urberg, skalberg; første
begyndelse, oprindelse.
primordiaiité (f) f,
oprindelighed.
primprint (e) (bot.) liguster,
primrose (e) primula;
nøkle-blomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
