Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klepp ... - Ordbøgerne: P - primrose-peerless ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1201
Klippegrævlinger—Kloaker 1210
om ikke findei
tedes til Alexandria, foran Cæsars tempel. Herfra kom
den ene i 1877 til London, den anden til New York.
Klepp, herred i Stavanger amt, straks s, f. Stavanger
by, 128.49 km.^ med 2608 indb.; 24.22 pr. km.^ Herredet,
der svarer til K. prestegjeld med K., Orre og Bore sogne,
er et egte jæderdistrikt med træbare, lave hauger paa
mellem 30 og 80 m.s høide o. h. Der er fleie store
vande (Orrevand, Grudevand, en del af Frøilandsvand
m. fl.). En del vande og sumpe er i de senere aar
udtappet, og flere er planlagt udtappet, saaledes
Orre-vandet og Grudevandet. lait opgives der i tidsrummet
1901—05 at være tørlagt 885 maal. K. er et af
Jæde-rens bedste jordbrugsdistrikter. Der ryddes aarligaars
betydelige arealer; i tidsrummet 1901—05 opgives der
saaledes at være nyryddet 2731 maal. Der er ét meieri
og to ysterier. Foruden det egentlige jordbrug spiller
havebrug og hønseavl en ikke uvæsentlig rolle. Inden
herredet er der ogsaa endel fabrikdrift (en
potetesmel-fabrik, en uldvarefabrik og et garveri). Der er to banker:
K. almenbank og K. privatbank. Foruden vanlige
folkeskoler ligger Jæderens (Jærens) folkehøiskole inden dette
herred. K. er gjennemkrydset af offentlige veie, og
Jæder-banen passerer gjennem herredets østlige del. Mod vest
grænser herredet til Jæderhavet med flade sanddyner
som ytterste bolverk. Derer to redningsstationer, en
lodsstation, et dagmerke (ved Jæderens rev) og et fyr
(Fei-stenen paa en liden ø). I den nordlige del flyder den
fiskerige Figja (Figgenelv). Udbyttet for 1908 af
laksefisket opgives ialt til 6440 kr. Antagen formue (1908)
2 716 400 kr., indtægt 399 305 kr. Inden herredet er
gjort en mængde oldfund.
Kleppe, nu to større gaarde i Vaage, før 1590 én
gaard. Fra ca. 1300—1440 sæde for K.-ætten og senere
for K.-Listætten (s. d.), opstaaet ved giftermaal mellem
den sidste og den paa mandssiden i 1440 uddøde K.-æt.
K. eies endnu af K.-Listættens efterkommere.
Kleppe-Listætten, en kraftig, godt begavet
storbonde-æt, der har sit udspring fra Paul Lists giftermaal med
en søster af Andres Jonssøn paa Kleppe ca. 1380. Ætten
kom i det 17 og 18 aarh. ved giftermaal i
forbindelse med de fleste gamle storbondeætter i nordre
Gudbrandsdalen.
Kleppert, en kraftig bygget hest, ofte pasgjænger,
brugles i middelalderen af harniskklædte ryttere under
marschen for at spare stridshesten til selve kampen.
K. anvendtes ogsaa som arbeidshest.
Klepsydra (græ., «vandur»), et timeglas (s. d.), hvori
der anvendes vand-; brugtes allerede fra omtr. 600 f. Kr.
af grækerne; navnlig anvendt for domstolene til at
ud-maale den tid,_ hver af parterne maatte tale.
Kleptomani (græ.), en form af sindssyge, der viser
sig som en syg lig tilbøielighed til at stjæle.
Kleresï (græ.-lat.), geistligheden, prestestanden; i
daar-lig betydning om en tilhængerskare («hele k.»).
Klerikal (lat.), hvad der hører til klerus,
geistligheden. Klerikalisme er særlig i det politiske liv
betegnelse for romersk-katolske partier og anskuelser.
Klerk (lat. claicus, oldn. klei kr) er i almindelighed
betegnelse for et medlem af det katolske presteskab.
Glericus vagus er en ordineret mand, der ikke er
ansat i noget bestemt embede.
-Klima 1202
Ider K, maa søges under C. primrose-peerless-principal
Klerus (græ. kleros, lodkastning, det ved lodkastning
valgte) brugtes i den ældste kirke om dem, der var valgt
til et kirkeligt embede, siden om den katolske
preste-stand, d. s. s. kleresi, modsat lægfolk (laid). K. danner en
særlig spirituel («geistlig») stand, skarpt adskilt fra
lægfolket ved klædedragt, tonsur og ved ugift stand; til k.
indvies man ved den sakramentalt virkende ordination.
K. staar i kraft af kirkemagten over menigheden, medens
den evang. prestestand har sin stilling i og af menigheden.
Kiev, steil bakke med besværlig adkomst.
Kleve, by i Preussen, regjeringsdistrikt Düsseldorf,
ved Spoykanalen; 16 465 indb. (1905). K. har katolsk
kirke (14—15 aarh.), synagoge, tidligere residensslot,
bypark, gymnasium, kloster, vaisenhus, kvægavl og driver
fabrikation af sko, tobak, cigarer, ost, margarin, maskiner.
I nærheden ligger Tiergartenwald med jernkilde og
kurhus og Kiever Berg (90 m.).
Kleve el. kove er et lidet bag forstuen liggende
værelse, med indgang fra stuen og gjerne benyttet som
soverum (se Stue).
Kleven (el. Kievene), forstad til Mandal. K., der
er Mandals havneby, ligger paa østsiden af Mandalselven,
ca 2 km. fra selve byen.
KH, grove dele af mel (s. d.).
Kliché kaldes i bogtrykkerkunsten enhver trykform,
som bestaar af ét stykke, i modsætning til skriftsatsen,
der sammensættes af mange enkelte smaastykker. De
vanligst brugte k. er træsnit-k., s t r e g e t s n i n g s-k.
og autotypi k. K. benyttes saavel til billeder som til
skriffsats (jfr. Elektrotypi og Stereotypi).
Klie^nt. Ved klientel forstod man i den romerske
ret forholdet mellem en person, der uden at være slave,
dog ikke har de fulde medborgerrettigheder, og en
patron, som til gjengjæld havde visse pligter til at
repræsentere og beskytte k. Nu bruges ordet vanlig som
betegnelse for den kreds af personer, hvis interesser en
sagfører varetager.
Klik (fr.), selskab, mindre forening eller
sammenslutning, mindre gruppe af selskabs- eller samfundslivet med
egennyttigt eller skadeligt formaal, komplot, bande.
Klikke. Naar en patron i skydevaaben ikke gaar af
eller antændes efter aftræk, paa grund af feil ved patron
eller mekanisme, siger man, at den k.
Klima. Det tropiske k. findes i den varme zone
og begrænses omtrent af begge vendecirkler. Det
ud-merker sig ved høi temperatur, dennes ringe aarlige,
men betydelige daglige svingning, stor mængde
vanddampe, regelmæssige vinde, passater og monsuner, og en
betydelig nedbør, der falder til bestemte tider af aaret,
medens andre tidsrum er tørre. Aarstiderne er regntid
og tørketid; den første falder gjerne paa den tid, da solen
er høiest om middagen. Dag og nat er omtrent lige
lange. Den høie middagssol fremkalder sterk
opvarmning om dagen, og der er en sterk udstraaling af varme
om natten, hvad der forklarer den sterke daglige
temperaturperiode. Det tropiske k.s store midtlinje er det
ækvatoriale stillebelte, hvor en opstigende luftstrøm
underholder et stort skydække og en stadig regntid.
Denne luftstrøm underholdes af passaterne, der paa
sin gang henover havet optager store mængder af
vanddamp. Stillebeltet flytter sig efter solen fra og mod
primrose-peerless @
paaskelilje.
primrose-tree © natlys.
primtal - ® Primzahl f - ©
prime number — ® nombre (m)
premier.
primula se nøkleblomst.
Primus ® m, duks (i en klasse),
primus ©første; (skotsk) øverste
biskop i den episkopale kirke.
prince © (f) m, fyrste; prins,
prince-consort © prinsgemal,
princedom © fyrstendømme,
princekin, princelet,
princeling © smaafyrste.
princelike, princely ©
fyrstelig.
princeps © & editio p.
©, édition (f) p. ® originaludgave,
første udgave.
princeregent ©,
prince-régent (Î) m, prinsregent.
princerie ® f, (relig.) seniorat,
prince royal © kronprins,
princess ©, princesse ® f,
fyrstinde; prinsesse.
princess-royal ©
kronprinsesse.
princier (f) fyrstelig, prinselig,
fyrste-.
princify © gjøre til fyrste,
princip Prinzip n,
Grundsatz m — © principle; maxim —
(D principe m.
principal - ® Prinzipal, Herr,
Brot-, Lehrherr m — ’e) master,
employer; chief; principal — ®
patron, chef m.
principal © & (?) fornemst,
vigtigst, væsentligst; hovedtsagelig)-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
