Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klingenberg ... - Ordbøgerne: P - prinsesse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1207
pris—prise Ord, som ikke findes un
observator og 1868 direktør for observatoriet i Gottingen,
1863 professor sammesteds; har opdaget flere kometer.
K. iagttog stjerneskud fald et 27 nov. 1872 («bielaske
meteorer»). Trykket af melankoli skjød han sig.
Klinkning betegner det arbeide, hvorved to
metalplader (eller læderplader) forbindes ved nagler, saa
forbindelsen kun kan løses, naar naglen ødelægges. Ved
k. anbringes den til glødning opvarmede nagle i et
gjennem begge plader gaaende cylindrisk hul, hvorefter
den ud gjennem hullet stikkende del af nagleskaftet
omdannes til et hoved (sluthoved). medens naglehovedet
paa den anden side af pladerne holdes paa plads ved
en modholderkop. Sluthoveddannelsen kan ske ved
hamring med haandhammere og sæthammere eller ved
klinkemaskiner, som enten virker ved hamring
(pneumatisk slaghammer) eller ved presning. Til at bevæge
stemplet ved pres-k. trænges en stor kraft (f. eks. ved
30 mm. naglediameter ca. 90 tons), hvorfor store
klinkemaskiner otte er hydrauliske eller har en lufttrykcylinder,
hvis stempelbevægflse overføres gjennem et stangsystem,
som øger kraften. Ved smaa nagler foregaar k. ofte med
kold nagle (kold-k.).
Klïno- bruges i krystallografien som betegnelse for
skraatstillet, modsat or to-, ret. Saaledes er k.-akse den
akse i det monokline system, som stilles skraat, medens
de to andre akser stilles 1 «dret og vandret.
Klinomëter, apparat til maaling af fladers eller linjers
heldning mod horisonten. Kan bestaa af en inddelt ring,
i hvis midte der er anbragt et frithængende lod.
Klinosköp, apparat som angiver, om en flade eller
linje helder. Jfr. Kli nom eter.
Klinostät (bot), apparat, anvendt ved fysiologiske
forsøg over planters vekst og bevægelse. Ved hjælp af
k. bringes planten under sin vekst til at rotere
langsomt, hvorved den ensidige indvirkning af tyngdekraften
og lyset ophæves. Nærmere under Géotropisme.
Klint, Gustaf af (1771—1840), sv. admiral og
kartograf. Udgav «Sveriges sjöatlas», et storartet
kartverk. som omfatter sjøkarter fra en mængde farvande.
Klint kaldes i Danmark en skrent, som falder brat
ned mod havet. Hvis kysten bestaar af nogenlunde
ensartet materiale, faar den som regel en forholdsvis jevn
heldning; men bestaar den afvekslende løsere og
haar-dere materiale, vil den ofte faa et ujevnt profil, idet
den undergraves, saa der indtræder ras. Undertiden
kan den ogsaa blive rent udoverhængende. De mest
kjendte k. i Danmark er Stevn k. og Møen k., hvor
undergrunden væsentlig dannes af kridtformationens
bergarter. Men foruden disse k. træffes hyppig de af
løst materiale bestaaende strand-k.
Klinte (agrostemma githago), enaarig plante af
nellik-familien med 30—90 cm. høi, optil blødhaaret stængel
og temmelig store, rødfiolette blomster med lange
bæger-flige enlige i spidsen af stængelen og de faa grene. Alm.
i det østlige Norge som ugræs paa akerland.
Klinzy, landsby i det sydlige Rusland, guv. Tschernigov,
ved Moskovka; 12 000 indb. (1897). K. har klædefabriker,
maskinfabriker, garverier og driver en livlig handel.
Klio, se Kleio.
Klipfisk, flækket, saltet og tørret fisk. Til
fremstilling af k. anvendes lange, brosme, sei, hyse (kolje).
Klippegrævlinger—Kloaker
1210
r K, maa søges under C.
men hovedsagelig torsk. Fisken aabnes i bugen,
hovedet fjernes, og med en kniv flækkes hele tisken paa
venstre side af hvirvelsøilen saa dybt, at hele rygraden
kommer tilsyne. Paa høire side af ryghvirvlerne lægges
nu fra halehvirvlernes begyndelse et tilsvarende snit,
der overskjærer paa skraa de første halehvirvler. Selve
rygsøilen bliver nu udrevet, og den saaledes flækkede
fisk saltes en tid for senere at vaskes og derpaa udbredes
til tørring paa fjeld- eller stengrund. Fisken maa under
tørringen beskyttes saavel for regn som for sterk sol.
En stor del af fangsten saavel under vore skreifiskerier
som ogsaa under banksfisket bliver tilvirket paa denne
maade og eksporteres som klipfisk, hvis hovedsagelige
marked er Spanien og de af spaniere beboede
oversjøiske lande.
Klipfisksoppen (fomla epizoa corda id ivallemia
ichtyophaga, Olav Johan-Olsen) er en farlig fiende for
den norske klipfiskbedrift. Smitten paaføres i de fleste
tilfælde ved brugen af urent salt, som igjen er blevet
smittet ved henliggen i urene pakboder. Saltet kommer
som oftest praktisk talt sopfrit til os fra udlandet.
Særlig farlig for saltets smitning er klipfiskboderne
samt saltbodernes beliggenhed i nærheden af mellagere;
dette sidste fordi soppen formerer sig sterkt i saltholdigt
mtlstøv. K.s synlige fremkomst paa fisken, med andre
ord dens sporeafsnøring, finder sted i aug.—okt., i kolde
aar forholdsvis sparsomt, i varme og fugtige i rent
ruinerende masser. Fisken ser da ut, som om den var
overdrysset med et brunt pulver i mere eller mindre
løstsiddende kupper, som kan børstes af, de afsnørede
sporer. Ved sterke angreb kam hele fisken saavel paa
ryg som skindsiden faa et sammenhængende sortbrunt
belæg. Den skade, k. forvolder ved det uappetitlige
udseende og ved den manglende holdbarhed, som
karakteriserer den angrebne fisk, har enkelte aar været beregnet
lige op til Vä mill. kr. Midlerne mod k. er desinfektion
af alle de rum, som tjener til opbevaring af fisk og salt,
samt de redskaber, som benyttes under tørringen, med
2 pet. formalinopløsning i forbindelse med fiskens gode
presning og tørring. K. besidder den eiendommelige
evne at kunne vokse meget godt i mættet saltlage
Foruden paa fisk optræder den ogsaa meget hyppig paa
spege-kjød, røgeflesk og saltede grønsager. — K. har været
studeret af dr. Brunchorst, Kr. Høj^e og dr. Sopp, som opkaldte
den efter fiskeriinspektør F. M. Wallem, der først
paa-viste at smitten skyldtes en sop.
Klippeboliger er mest beboede huler (s. d.),
benyttet allerede paa de første primitive trin af
menneske-slegtens udviklingshistorie; primitive folkeslag anvender
endnu i vor tid k., saaledes enkelte indianerstammer,
og munke og eneboere har i Indien og Ægypten i stor
udstrækning havt udhuggede k. (Se G1 i f f d w e 11 e r s,
bd. II, sp. 341.)
Klippefjeldene, se Rocky Mountains.
Klippegrave. Ligesom naturlige huler af primitive
folkeslag blev anvendt til bolig, saa ogsaa til
begravelsesplads, og paa mere fremskredne kulturtrin udhuggedes
k. med større eller mindre kunst, undertiden med
monumentalt udførte façader. Især i Ægypten var k.
almindelige samt i enkelte dele af Lilleasien, i Persien, fra
makkabæertiden ogsaa i Palæstina, hvor den hellige grav
pris — ® Preis; (ros) Lob m;
fsæUe p. paa) Wert auf eine Sache
legen, etw. hochschätzen —
price, r»te; (forlangt betaling)
Charge; (ros) praise; (belønning,
præmie) prize; palm; (sætte p.
paa) value, prize, be appreciative
of, (paa at) be ambitious of; (for
enhver p.) at any rate - ® prix
m; (ros) louange, gloire f; (sætte
p. paa) estimer (beaucoup); faire
grand cas de; attacher du prix à;
(for enhver p.) à tout prix.
pris (snus) ~ ® Prise f — ©
pinch - (g) prise f.
pris® taget; tilfrosset; (devin)
anløben, beruset, avoir la taille
bien p.e, être bien p. være
velskabt, velproportioneret.
prisable (f) prisværdig,
værdifuld.
prisbelønne — ® preiskrönen
— (e) prize — ® couronner.
prisbillighed - ® Wohlfeil
heit f — (e) cheapness — (f) bon
marche, bas prix, prix (m) modéré.
prisdommer (t) Preisrichter
m — (e) awarder of prizes,
adjudicator ~ (D juge m (du concours).
prise vb — ® preisen, loben,
rühmen — @ praise, extol,
celebrate; think (himself fortunate) —
® louer, glorifler; vanter, celebrer,
prôner; féliciter.
prise Sb — ® Prise f - (e)
prize — (D prise f.
Prise ® f, pris (tobak); prise,
prise ® f, griben, greb;
afhentning; (pl) haandgemæng, slagî-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
