Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klingenberg ... - Ordbøgerne: P - prinsesse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1205 Klingenberg—Klinkerfues
Ord, som ikke findes under K, maa søges undi
Og høvleri. K. privatbank oprettet 1890. Antagen formue
1908 1392 700 kr., indtægt 313 045 kr. Gjennem herredet
fører hovedvei over Namdalseidet til Stenkjær.
Klingenberg, Halfred O lafssøn (1850—), n. jurist,
cand. jur. 1873, høiesteretsadvokat 1879 i Kristiania, hvor
han senere har virket i en betydelig praksis, siden 1899
tillige som offentlig beskikket forsvarer ved høiesteret.
Medlem af følgende direktioner: siden 1890 for Kra.
brændevinssamlag, siden 1891 for den Norske
turistforening og siden 1901 ved Norges banks hovedsæde.
Klingenberg, Johannes Benediktus (1817—82),
n. ingeniørofficer, beklædte endel aar fra 1850 stillingen
som vei-, vand- og brolægningsinspektør i Kristiania
kommune, hvis nye vandverk han planlagde 1856. 1860
—63 var K. direktør for Kristiania brandvæsen og nye
vandverk, gik saa tilbage til militærtjenesten og blev
1875 toldkasserer i Drammen. K. organiserede Kristiania
bys faste brandkorps og udstrakte sin virksomhed som
vandverksingeniør til en række norske byer, antagelig
over 20, saa han kan ansees som de rationelle
vand-verks fader her i landet.
Klingenberg, Trygve Olafssøn (1842—), n. officer.
Blev løitnant 1861, tjenstgjorde først i Trondhjemske
brigade, traadte 1867
over i artilleriet, hvor
han 1893 blev
oberst-løitnant og
landverns-bataljonschef paa
Oscarsborg. 1897
generalmajor, generalfelttøi-mester og chef for
artilleriet; ved
fæst-ningsartilleriets oprettelse 1900 fortsatte K.
som chef for
feltartilleriet. 1897—1909
tillige direktør for den
militære høiskole. 1870
ordonnansofficer hos
daværende prins Oscar,
1896 kammerherre hos
dronning Sophie, 1897
—1905 chef for kong Oscar Il’s stab. Faldt for
aldersgrænsen 1910.
Klingenberg, gammelt forlystelsessted i Kra., det
nuværende Tivoli. K., som nævnes første gang 1689,
havde længe et slet rygte; forskjellige eiere i 19 aarh.
søgte at hæve det til et respektabelt sted, beregnet paa
det brede publikum. Det havde koncertsal, karusel,
teater, cirkus m. m. foruden en stor have, som ofte blev
benyttet til studenterlag, større offentlige tilstelninger,
folkemøder o. s. v.
Klingenthal, by i Sachsen, kredsen Zwickau, i
Erzgebirge, ved Zwotau, 575 m. o. h.; 6001 indb. (1905).
%K. har evang. kirke, musik- og handelsskole,
musikinstrumentfabrik, maskinfabrik og kobberverk. I
nærheden ligger kuranstalten Sonnenheim.
Klinger, Friedrich Maximilian von (1752—1831),
t. dramatiker, Goethes ungdomsven og paavirket af ham,
men en meget voldsommere natur. Efter hans stykke
«Sturm und Drang» fik den litterære revolutionstid i
Max Klinger: Kristus i Olymp.
(Brudstykke.)
1206
prinsesse—prioritet
1770-aarene sit navn. «Otto» (1775), skrevet under
paa-virkning af Goethes «Götz von Berlichingen» ; «Die
Zwillinge» (1776). I 1780 kom K. i russisk tjeneste og
døde i Rusland som general og kurator for Dorpat
universitet. Han vendte sig imod revolutionstendenserne
fra sin ungdom og skrev bl. a. romanen «Fausts Leben,
Tod und Höllenfahrt». Hans verker udk. 1809—16 i 12 bd.
Klinger, Max (1857—), t. maler, raderer, billedhugger,
en mangesidig kunstner og ledende personlighed inden
Tysklands kunstnerverden. Han uddannedes i Karlsruhe
og Berlin, var elev af Gussow, opholdt sig i længere
tid i Paris og Rom og fremtraadte 1878 med otte
pennetegninger «Über das Tliema Christus», som betegnede
et brud med enhver tradition og vedtægt og vakte megen
opsigt og forargelse. K. eksperimenterede med alle
grafiske fremstillingsmetoder og skabte særlig teknisk
fuldendte raderinger, kunstverker fulde af fantasi. Som
billedhugger har han særlig yndet den polykrome
skulptur; hans hovedverk paa dette omraade er
Beethovenstatuen (1902) af forskjellig farvet sten, samt
portrætbuster af Brahms og Wagner. Af malerier kan nævnes
hans symbolske «Kristus i Olymp» og det store verk
(fuldendt 1909) «Græsk aandsliv», som pryder Leipzigs
universitets aula.
Klingspor,
Vilhelm Mauritz (1744
—1814), SV. general,
deltog som ung i
syvaars-krigen paa fransk side,
hvorefter han
ind-traadte i den svenske
hær, blev oberst 1779,
derpaa general og 1808
feltmarskalk og
øverstbefalende i Finland. At
han som saadan undgik
slag med russerne og
lod arméen trække sig
tilbage, vakte
misfor-nøielse, skjønt det var
vel overveiet. Derimod
forceredes tilbagetoget
I unødvendig sterkt. Først efter slaget ved Siikajoki
18 april foretoges et finsk fremstød, uden at K. dog
I personlig fik del i de heltemodige kampe. Han
afiske-i digedes straks efter vaabenstilstanden (sept.), men
udnævntes 1810 til statholder i Stockholm, en stilling han
dog maatte fratræde paa grund af pøbeloptøierne og
Fersens mord ved Karl Augusts ligfærd.
Klinisk, undervisning i den praktiske medicin ved
s3^gesengen. Stationær k., et sygehus, hvor der gives
i klinisk undervisning. Poli-k., et sted, hvor syge kan
møde til behandling, som regel gratis, uden at indlægges,
; idet de behandles ambulant, hvorfor man ogsaa taler
j om ambulatorisk k.
Klinkbygget, baad som er bygget slig at hver
bord-I gang ligger udenpaa den nærmeste under, med nagler
: gjennem begge bord; smig. Kravelbygget.
Klinker, se Ildfast sten og Gement.
Klinkerfues, Ernst Friedrich Wilhelm (1827
—84), t. astronom og beregner, 1851 assistent, 1855
prinsesse - ® Prinzess(in) f
— @ princess — ® princesse f.
print © (lade noget) trykke,
udgive; aftrykke, ind-, afpræge;
(ind-trykt) merke, (af)tryk, præg; (fod-,
bjuDspor; tryk, prent; kobberstik,
gravure; blad, avis ; stempel, merke.
printanier ® vaar-. potage
(m) p. grøntsuppe.
printemps (f) m, vaar.
printer (e) trykker,
printing @ trykning;
bogtrykkerkunsten = the art of p.
print-seller (g) kunsthandler,
print-shop (e) kunsthandel,
print-works (e) pi,
(kattun)-trykkeri.
prior — ® Prior m - © prior
- ® prieur m.
prior © tidligere, ældre ; prior,
p. mortgage prioritet. p. to
før, før end.
priorat ® m, priorate ©
priorat.
priorinde — (t) Priorin f—©
prioress — (Î) prieure f.
priorité (f) f, priority ©
forrang, forret, fortrin; d) ogs. pri-
oritet = p. of debts ©. p,
d’origine, de date ældre
oprindelse, datum.
prioriteret — (t) hypothekiert,
hypotheziert — © secured — (f)
hypothéqué, charge d’hypothèques.
prioritet - ® Priorität f,
Vorrang m ; Hypothek f - © priority,
precedence; (pant) mortgage — (^
priorité; (pant) hypothèque f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
