Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klondike ... - Ordbøgerne: P - privatliv ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1215
prix-fixe—probate
Klorâlantîpyrïn, se Hyp nal.
Klorälformamid (kloralamid), et af v. Mering indført
sovemiddel, GGI3GOH — HCONH.,, et additionsprodukt
af kloral og myresyrens amid. K. er nærmest som
et fortyndet kloral (s. d.).
Klorammonium, d. s. s. salmiak (s. d.).
Kiorâter, saltene af klorsyre (s. d.).
Klori’t, minerai, som i kemisk henseende er et
sammensat magnesia-jern-lerjordsilikat. K. har en udmerket
spaltbarhed, saa mineralet let lader sig opkløve i fine
blade. Haardheden er saa ringe, at det lader sig ridse
med neglen, farven er som regel grønlig med en noget
lysere streg, og der er sterk perlemorglans paa
spaltefladen. Forekommer som hovedbestanddel af k.-skifer
samt i andre bergarter, men findes ogsaa paa ertsgange,
hvor det ofte danner skjøler og sletter. Som regel er
k. opstaaet som omvandlingsprodukt af andre mineraler.
Af k. er der mange varieteter, som sammen med endel
nærstaaende mineralarter, som f. eks. p e n n i n, k 1 i n
o-klor m. fl., oftest sammenfattes til en egen
mineralgruppe, k.-gruppen.
Klorjod. Klor og jod danner ved direkte forening to
forskjellige kemiske forbindelser, jodmono klo r id JGl),
der er et rødt stof, og jodtriklorid (JGl.5), der danner
gule naale.
Klorka’lcium, se Kalcium kl or id.
Klorkälium, se Kaliumklorid.
Klorkalk (se Blegekalk, Hypokloriter) faaes ved
at lede klorgas over læsket kalk. Der dannes da en
blanding af underklorsyrlig kalk og klorkalcium. Det
første er den virksomme substans. Ved tilsætning af
en syre dannes frit klor, der virker blegende og
desinficerende. K. gaar i handelen som et lidt skiddent,
gulagtigt, noget fugtigt pulver af svag klorlugt. Ogsaa
uden syretilsætning allerede ved luftens kulsyre bliver
klor lidt efter lidt frit og k. virksom. Var tidligere et
vigtigt biprodukt ved sodafabrikerne efter Leblanc’s
metode, fremstilles nu ogsaa elektrolytisk.
Klorkvælstof er en kemisk forbindelse af klor og
kvælstof (NGI3), der opstaar, naar man leder klor til en
opvarmet salmiakopløsning; det er en gullig vædske, der
er overordentlig eksplosiv.
Klormetaller el. metalklorider er forbindelser af
metal og klor; de er at betragte som salte af saltsyren
(HGl). De vil findes omtalt under de enkelte metallers
forbindelser.
Kloroform, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof
og klor (GHGI3), er en farveløs vædske, kogepunkt 62°,
sp. V. 1.5, næsten uopløselig i vand, opløselig i alkohol
og æter, eiendommelig, sødlig lugt. K. fremstilles ved
destillation af en blanding af klorkalk, vand og alkohol.
K. lider en langsom dekomposition ved henstand i lyset,
men denne proces hæmmes ved tilsætning af en smule
alkohol. K. anvendes i stor maalestok som
bedøvelsesmiddel og som opløsningsmiddel, f. eks. for kautschuk
og guttaperka.
Kloroformering, bedøvelse ved indaanding af
kloro-formdampe. Indførtes i kirurgien i 1847 af Simpson i
Edinburgh. Gjennem lungerne optages kloroformdampene
i blodet og fordeles med dette i legemet. Først lammes
hjernen, hvorved bevidstheden tilsløres og efter et kort
Kloralantipyrin—Kloster 1216
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
stadium af uro (incitationsstadiet) helt ophæves.
Der-paa lammes rygmarven, hvorved smertefornemmelser og
reflekser ophører og musklerne slappes; patienten er nu
i den for kirurgens arbeide egnede tilstand og holdes i
dette bedøvelsesstadium under hele operationen. Ved
endnu dybere narkose paavirkes den forlængede marv
og hjertet, og døden kan da indtræde ved stansning af
hjerteslag og aandedrætsbevægelse. Hos folk med svagt
hjerte kan overgangen mellem de to sidste stadier foregaa
lettere og snarere end hos friske; til bedøvelse af
saa-danne individer anvendes derfor heller æter, som ikke
saa let angriber hjertet, og som derfor for tiden i det
hele i stor udstrækning har fortrængt kloroformen fra dens
tidligere eneraadende stilling som kirurgisk narkosemiddel.
Klorofylkorn, -legemer, se Bladgrøntlegemer.
Klorose, se Bl eg sot.
Klorsurt kali, se Kaliumklorat.
K’.orsurt natron, se Natriumklorat.
Klorvand kaldes en ved almindelig temperatur mættet
opløsning af klor i vand. K. har en svagt grønlig farve
og klorets lugt. K. kan opbevares i længere tid
uforandret i mørke, derimod spaltes det hurtig af sollyset.
K. anvendes som reagens.
Klorsyre (HGIO3) er en meget ubestandig syre, der
kun kjendes i fortyndet vandig opløsning; dens salte
kaldes klorsure salte el. klorater, det mest kjendte er
kaliumklorat (s. d.).
Klos (sjøudtr., eg. eng.), tæt, nær; særlig i udtr.
k.-halet (d. e. halet saa stramt, taat som muligt) og
k.-revet (om et seil, hvor alle rev er taget).
Klosett er dels navnet paa et apparat, hvori
menneskets ekskrementer afgives, og dels navnet paa det
rum, hvori et saadant apparat opstilles. Dette rum
skal være lyst, godt ventileret og af en passende
størrelse, hvorfor der i byggelove og bygningsvedtægter
foreskrives bestemmelser herom, ligesom der kan blive
stillet fordringer om vandtætte gulve og vægge for at
undgaa, at spildte vædsker indsuges. — Apparaterne
kan dels være indrettet til at opbevare
ekskrementerne og dels være forsynet med faldrør, hvorigjennem
de straks fjernes. 1 første tilfælde maa k. med
mellemrum tømmes. For at undgaa, at ekskrementerne, inden
tømningen finder sted, gaar i en for sterk gjæring,
bør der være adskilte samlebeholdere for de faste og de
flydende ekskrementer. Fra et saadant k. bør en
ven-tilationsledning være ført ud til fri luft. For at
mod-arbeide udviklingen af ildelugtende luftartei’ kan der,
eventuelt automatisk, efter k.s benyttelse strøes
torvstrø el. 1. over de friske ekskrementer. Saadanne k.
kan være transportable. Forsynes k. med faldrør, kan
disse udføres af 1er- eller jernrør og enten fares til en
samlegrube eller sættes direkte i forbindelse med
kloa-ken, i hvilket sidste tilfælde man altid benytter
udskylning med vand for at transportere ekskrementerne bort
(van d-k., s. d.).
Kloster, Asbjørn (1823—76), n. afholdsagitator.
Havde som søn af en fattig lodbruger under Utstein
kloster (hvorfra han tog sit navn) liden adgang til
skolegang, men skaffede sig alligevel ved seig energi og
læselyst adskillige kundskaber, lærte sig bl. a. selv engelsk.
Tilbragte fra 1847 et par aar i England, hvor han lærte
af; for; med tabet af; i
sammenligning med; imod.
prix-fixe (f) m, forretning med
faste priser.
prizage fê) kongens (admiralens)
andel i prisegodset.
prize ^ej prise; pris (ved
kon-kurrance); gevinst; lod; (flg.) løn;
bestemme prisen paa; sætte pris
paa, vurdere, skatte; løfte (ved
bræk-, vegtstang); tag (for brækstang)
prize-court (e) priseret.
prize-day @ aarsfest (i skole),
prize-fight @ præmiekamp,
bokserkamp.
prize-fighter (e)
præmiekjæm-per, bokser.
prizeman (e) præmievinder,
prize-question, -subject @
prisopgave.
prize-ring (e) kampplads (til
boksing).
prizing (g løftning, baksing,
brækking.
proa (i) lang, smal seilkano, i
passategnene.
prob (e) veirmerke.
probabilité (f, probability
(e) sandsynlighed, rimelighed.
probable © & ® rimelig,
sandsynlig.
probang (g) (kirurg.) nedstøder,
detrusorium.
probant ® bevis(kraftig)-. en
forme p.e i retsgyldig form.
probat - ® probat, sicher,
zuverlässig — @ (ap)proved, unfailing
— (f) excellent, infaillible.
probate (e) embedsmæssig prø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
