Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kloster ... - Ordbøgerne: P - probation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1217
Klippegrævlinger—Kloaker
1210
Ord, som ikke findes und(
afholdsbevægelsen at kjende og blev en begeistret
tilhænger af den. Stiftede 1859 i Stavanger Norges første
totalafholdsforening og begyndte snart efter udgivelsen
af dens organ
«Afholds-bladet», som 1861 fik
titelen «Menneskevennen»
og overflyttedes til Kra.
Her grundlagde han 1862
byens første
totalistfor-ening. Udstrakte
efter-haanden sin virksomhed
til hele Norge og til
Danmark, Island og
Færoerne. 1 slutningen af
1863 vendte han tilbage
til Stavanger og fortsatte
der sit banebrydende
arbeide. I 1866 etablerede
han sig som kjøbmand
og skibsreder. K. var en
sterk, alvorlig
personlighed, hvis tro paa
afholdssagens seier var baaret
af dyb religiøs
overbevisning. Hans gjerning
fik overordentlig betydning for sagens senere
udvikling, og det norske afholdsfolk bevarer K.s minde med
megen pietet.
Kloster (lat. claustrum, indelukke) er i de kat. lande
en stiftelse for mænd el. kvinder, der af religiøse grunde
ønsker at føre et tilbagetrukket, regelbundet liv (munke,
nonner). K.-bevægelsen har sin oprindelse blandt de
ægyp. asketer 250—300, men forplantede sig hurtig
baade til den østlige og vestlige kirke, fra Ægypten til
Irland; men det var dog først gjennem
Benediktinerordenen (Monte Gassino, 529) at k.-bevægelsen i Vesten
vandt fast form og indgang hos folkene. K.-folkene
brugte sin tid dels til andagtsøvelser, dels til velordnet
kulturelt arbeide (aker- og havebrug), dels til
videnskabelig syssel og undervisning (scholæ inieriores for
vordende k.-folk, scholæ exteriores for lægfolk), og k. blev
i den tidlige middelalder kulturbærere af rang, ivrig
støttet af landenes ypperste familier. Da
benediktinernes tugt forfaldt, førte i 11 aarh. cluniacenserne og
senere 12 aarh.s talrige ordener, særlig cistercienserne,
k.-bevægelsen videre. Medens disse ordener hyppigst
residerer paa landet, bygger 13 aarh.s tiggerordener
(dominikanere, fransiskanere) i byerne. — Hver orden
har sin pavelig anerkjendte regel. — Ledelsen af k.
tilkommer den af biskop el, kapitel udnævnte prior, abbed,
provst. K. staar under stiftets biskop, mange staar under
en særlig ordensgeneral, der sorterer direkte under paven.
Munkene har hver sine særlige bestillinger
(k.-offici-anter), det underordnede personale er lægbrødre. —
Berømte k.-skoler: St. Gallen, Tours, Hirsau, Fulda. Norske
k. : St. Laurentii k. paa Nidarholm, Bakke nonne-k.,
Helge-sæter k. (ved Nidaros), Tauterøens k.. Reins nonne-k.,
Munkeliy k. ved Bergen, opr. benediktiner-k., men fra
1426 birgittiner-k., Mariæ nonne-k. i Bergen, St. Albani
benediktiner-k. paa Selja, St. Mariæ cistercienser-k. i Lyse,
Halsnø Helligaands-k., St. Laurentii k. paa Utstein, Hoved-
K, maa søges under C.
probation—problematize
øens k. (cisterc.), Nonnesæter i Oslo, St. Olavs
præmon-stratienser-k. i Tønsberg, Gimsø nonne-k., Værne
johanniterhospital, Kastelle augustiner-k. i Konghelle m. fl.,
særlig minoriterklostre. Reformationen ophævede k. og
gjorde deres gods til statseiendom. Ogsaa i katolske lande
har man lukket mange k., saaledes i Frankrige 1880,1901.
Klosterbygninger er fællesbetegnelse for de til et
klosteranlæg nødvendige bygninger, i anordning og
udstyr noget forskjellig inden de forskjellige ordener, men
i grundtrækkene temmelig ens grupperet omkring den
aabne, firkantede klostergaard og gjerne forbundet ved
en buegang (korsgang, klostergang). Kirken er oftest
anbragt i klosterets nordfløi, og i de tilstødende fløie
findes de større fælles rum: forsamlingssalen (konvents-,
kapitelsalen), spisesalen (refektoriet) og sovesalen
(dor-mitoriet), medens beboelsesrummene, cellerne, ikke
sjelden er i et øvre stokverk. Dertil slutter sig kjøkken og
udhus, abbedbolig, gjestesale, sygesale o. 1. fordelt paa
forskjellig vis, ofte udenfor klosterfirkanten, alt efter
lokale krav. Typiske norske k. kjendes f. eks. fra
ruinerne af klosterne paa Hovedøen, Selja, Lyse, Rein samt
Utstein, som er bedst bevaret.
Klosterfoss, vandfald (4 m.) i Skienselven ved Skien,
opgives for tiden (1910) sammen med Damfoss at
repræsentere 8000 eff. hk.
Klosterhvælv, se Hvælving.
Klosterlasse (omkr. 1538—1622), n. jesuit, hed eg.
Laurids Nilssøn og var vistnok en broder af biskop i
Oslo Jens Nilssøn (s. d.), gik i Løwen over til romerkirken
(1564) og lod sig optage i Jesuiterordenen, tog
magistergraden og senere doktorgraden; drog 1576 til Sverige, fik
af Johan HI ansættelse som lærer i det Kgl. kollegium og
vandt stor anseelse for lærdom, dialektisk færdighed og
elegant latin, men vakte forbitrelse ved sine fanatiske
angreb paa Luther og reformationen. 1580 blev han
forvist fra Stockholm og virkede senere som lærer Ved
forskjellige tyske seminarier; forfattede skriftet «Gonfessio
Ghristiani», som han i 1606 under et ophold i Kbh.
overleverede Kristian IV med tilbud om sin hjælp til at
føre rigerne tilbage til romerkirken; blev udjaget og døde
i Vilna 1622. K., som af sine trosfæller blev rost for
gudsfrygt og grundig lærdom, har aabenbart været en
sangvinsk og meget lidenskabelig natur. [Litt. : A. Brandrud,
«Klosterlasse» (1895).]
Klosterløfte, høitideligt løfte, som enhver
klosterbroder før optagelsen i ordenen maa aflægge. Det gaar
ud paa lydighed mod foresatte, kyskhed og fattigdom
(jesuiterne føier hertil iver i kirkens tjeneste).
Fattig-domsløftet gjælder personerne, ikke klosteret eller
ordenen. Før løftet er man novice, efter løftet profes. Da
kyskhedsløftet hvilede tungt, især paa mange, der var
klostergivne som børn, angreb reformatorerne det.
Klosterneuburg, by i Nedre-Østerrige, ved Donau,
170 m. o. h.; 11 595 indb. (1901). K. har gymnasium,
læreranstalt for vin- og frugtdyrkning, sindssygeanstalt,
vaisenhus for byen Wien, fabrik for lak, fernis, elektr.
apparater, og driver betydelig vinavl og vinhandel.
Klosterost er en speciel form af pultost (s. d.), der
presses i former. Fabrikeres især i Danmark.
Klosterskoler oprettedes i middelalderen for at
uddanne gutter til munke; da de ogsaa søgtes af andre.
velse, juridisk undersøgelse (af
testament), undersøgelsesret;
skifte-rets-, arve-.
probation © & (?) f, prøvetid,
-stand; prøveaar; prøve(Ise).
probational, probationary
(e) prøve , til (som) prøve,
probationer (ê) person paa
prøve, novice; (skotsk) student med
ret til at præke.
probative (g) prøvende, prøve-,
som (til) prøve.
probatique (D : la piscine p.
Bethesdadammen.
Probe ® f, prøve, forsøg ; bevis;
stempel.
probe (g (kirurg.) sonde;
sondere ; ransage, undersøge (grundig),
prøve.
probe (Î) retskaffen, redelig, bra.
probehaltend, -haltig ® som
staar sin prøve.
proben ® forsøge, (stille paa)
prøve.
Probeschwester (t) f, novice,
probe-scissors :e) pi, saarsaks.
probeweise (f) paa prøve,
probieren (t) prøve, forsøge.
Probierer ® m, prøver.
probité ® f, probity (e)
ret-sindighed, redelighed,
retskaffenhed.
problem — ® Problem n
-problem — (?) problème m.
problematisk — (D
problematisch — (i) problematic(al) — ®
problématique.
problematize © beskjæftige
sig med problemer.
Asbjørn Kloster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
