- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1221-1222

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klumpelem ... - Ordbøgerne: P - proces ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1221

Klippegrævlinger—Kloaker

1210

Ord, som ikke findes

proc

s—prochain

staar prækestol og altertavle i Hedalen, der endnu er
uopnaaede. Som billedskjærer er han derimod
middel-maadig. — Ogsaa K.s søn Erland var en fremragende
træskjærer og tillige dygtig rosemaler.

Klumpelem er et enkelt, temmelig primitivt
aker-brugsredskab, bestaaende af flere, tæt indtil hverandre
liggende, af tverslaaer fastholdte, runde tømmerstokker.
Det anvendes til at jevne åkerens overflade og knuse
klumper i lighed med slaadden (s. d.).

Klumpfisk, se Fastkjævede.

Klumpfod (pes varus), en misdannelse, ved hvilken
foden er dreiet indad, idet den indvendige fodrand er
hævet, den udvendige sænket. Fodryggen er sterkt og
uregelmæssig hvælvet; oftest er tillige fodspidsen sænket
noget nedad (pes equino-varus). Under gangen vil
patienten gaa paa den udvendige fodrand eller endog paa
fodryggen. K. kan være medfødt eller erhvervet. Den
medfødte k. kan have sin aarsag i et abnormt kimanlæg
eller i en hemningsdannelse, og sees ikke sjelden at
være arvelig. Hyppigst er aarsagen formentlig en abnorm
indvirkning af mekaniske kræfter paa den i begyndelsen
af sit anlæg normale fod; saaledes antages f. eks.
mangelfuld plads i livmoderen paa grund af for ringe mængde
fostervand at kunne bringe fosterets fødder i en abnorm
stilling. Den erhvervede k. kan opstaa efter læsioner
og efter lidelser i benets og fodens knokler og led.
Hyppigst er aarsagen en lidelse i centralnervesystemet, der
medfører lammelse af visse muskler, saa at fodens tyngde
og de ikke lammede muskler trækker foden i den
abnorme stilling, saaledes som det især sees efter den akute
børnelamhed. Behandlingen af k. er bandagering, ikke
sjelden i forbindelse med operation.

Klumpp, Friedrich Wilhelm (1790—1868), t.
skolemand, forf. af skrifter om den lærde skole og om
realskolen, i hvilke han mod den ensidige klassiske dannelse
hævder realfagenes og den legemlige opdragelses betydning.
1831 oprettede han en skole efter sine reformidéer, og
1845 gav han en plan for de høiere skoler i Württemberg.

Klusil, hikkelyd, en konsonant, som stanser
luftudstrømning et eller andet sted i taleorganerne og derved
virker hikkende (p, b, t, d, k, g; jfr. Eksplosiver).

Klütsamklaver, se Klaviatur.

Klydeslegten (recurvirostra), en noget isoleret siegt
af vadefugle. Nebbet er meget langt og bøiet opad.
Benene meget lange, tærne forenet ved svømmehud; bag-

taaen liden, naar ikke
marken.
Fjærklædnin-gen er tæt og dunrig.
De svømmer godt og
hviler sig paa vandet.
Hannen er større end
hunnen. De er
kystfugle. — Klyden (r.
avocetta) er hvid paa
hovedets overside, et
baand over skuldrene,
vingedækfjærene og
de yderste
haand-penner sorte. Nebbet
er sort, benene graa. Længden 445 mm. Den lever af
smaadyr, alger etc. og færdes særlig paa lave sand-

Klyde (recurvirostra avocetta)

strande, som lægges tør ved lavvand. Den hækker
undertiden i kolonier og lægger her af meget af sin
sedvanlige skyhed. Den forekommer fra Nord-Afrika op til
Danmark og Syd-Sverige, som er dens nordgrænse. Den
hækker sparsomt paa Öland. Trækfugl.

Klynger (bot.), d. navn paa siegten rubus.

Klys (udt. baade med lang og med kort vokal ; sjøudtr.),
rundt, jernforet hul i baugen, som ankerkjettingerne
gaar igjennem.

Klyster, lavement, indsprøitning el. indheldning af
vand, saltvand, olje, glycerin, kamillete o. a. i
endetarmen for at fremkalde afføring. Ved ernærings-k.
ind-heldes næringsmidler som melk, eg, vin o. s. v.

Klytaim(n)e^stra, Agamemnons dronning, ofte omtalt
i oldgræske sagn og skuespil. Hun var datter af
Tyn-dareos, konge i Amyklai i Lakonien, og Leda. Hun
havde sønnen Orestes, døtrene Ifigeneia og Elektra. Da
Agamemnon drog bort, efterlod han sit hus i Aigisthos’
haand; K. blev ham utro, efter nogle sagn harmfuld
over ofringen af Ifigeneia (s. d.), og neppe var han
kommet hjem med seier, før K. (eller Aigisthos) myrdede
ham. Senere hevnedes han af Orestes. — Dramaet saavel
som kunsten (vasebilleder) har særdeles ofte behandlet
K.s og hendes slegts skjæbne.

Kly’tîa var efter et hos O vid berettet sagn en kvinde,
der elskede solguden Helios og af længsel visnede hen
til en blomst, der stadig vender sig mod solen. — K. er
den gjængse betegnelse af en antik marmorbuste i
British museum, London; den fremstiller en ung
romer-inde fra den ældre keisertid. En bladkrans, der omgiver
busten, er kun dekorativ.

Kliiwer, Lorentz Diderik (1790—1825), n.
antikvar, var som løitnant i Nordenfjeldske skiløberkorps
beskjæftiget med kartografiske arbeider i Trøndelagen,
og kom derved ind paa antikvariske studier. I aarene
1815—17 foretog han med Videnskabernes selskabs
støtte antikvariske reiser i det nordenfjeldske,
udstrakte senere sine studiereiser til det søndenfjeldske;
hans optegnelser om historiske mindesmerker er
værdifulde arkæologiske kildeskrifter; de foreligger dels trykt
(«Norske mindesmærker aftegnede paa en reise
gjen-nem en deel af det nordenfjeldske», 1823), dels i
manuskript.

Klyver (sjøudtr.), trekantet stagseil, det andet regnet
fra den forreste mast. K. er fæstet til k.-bommen,
som paa skibe danner baugsprydets forlængelse og er
fæstet til dette. K.-barduner og k.-gaiere støtter
k.-bommen paa siderne.

Klæbersten (veksten, grøtsten), en oftest grønlig graa
stenart, som er saa blød, at den let lader sig skjære
med kniv. Den bestaar væsentlig af en blanding af
magnesiasilikater, især talk og klorit ved siden af
serpentin og straalsten. Ogsaa karbonater af kalk og
magnesia pleier tildels at være tilstede. K. forekommer som
linser og lag i krystallinske skifere, blandt andre steder
paa en mængde forekomster i Norge. Da k. er ildfast,
uforvitrelig og let at arbeide i, har den siden gammel
tid havt betydelig anvendelse til ildsteder og husgeraad.
Ogsaa som bygningssten er den hos os adskillig anvendt.
Den mest bekjendte bygning, hvor k. er den vigtigste
bygningssten, er Trondhjems domkirke.

proces — ® Prozess m — @
(sag) lawsuit, action; (kem.)
process; (ligge i p. med) be at law
With one; (gjøre kort p.) cut the
matter short — (D (jur.) procès m;
cause; (virken) opération f;
(kemisk) procédé m; (føre p. mod)
ogs. instruire contre q; (gjøre kort
p.) faire prompte justice (de); tran-

cher la question; couper court
(à qc).

procès ® m, proces, sag ; (anat.)
udvekst, forlængelse, faire le p.
à ogs. fig. fordømme, forkaste;
bryde staven over.

procesgal — ® prozesslustig,
-süchtig - @ litigious — ® qui
aime les procès; processif.

process (g) proces; gang; for-

løb; (anat.) fremspring, udvekst.
in p. begyndt; forsiggaaende ;
svævende.

procession — ® Prozession f
— @ procession — (î) cortège m;
(rel.) procession f.

procession (^ & (f) f, optog,
procession ; lang række, stadig
strøm ; (e) (den Helligaands) udgang
(fra Faderen og Sønnen).

processional
processionnel ® processions-.

procession-man (ê) statist,
processionnal ® m, (rel.)
processionssangbog.

process-server (e) stevnevidne.
procès-verbal ® m, protokol;
(du capitaine) sjøforklaring,
prochain (f) nærmest, næste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:05:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0673.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free