Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klumpelem ... - Ordbøgerne: P - proces ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1223 Klæbo—Kmety
prochainement-procreator ^rd, som ikke findes under K, maa
Klæbo, John (1839—74), n. forfatter. Efter at være
blevet student 1864 slog han sig ned i Kristiania, hvor
han levede som lærer indtil 1871, da han af
helbreds-hensyn maatte flytte til Hardanger. Under omgang med
Vinje vaktes hans interesse for maalsagen, som han blev
en begeistret forkjæmper for. Han offentliggjorde i blade
og tidsskrifter adskillige digte, nogle fortællinger («Ho
Dun-Sesel», 1873, o. fl.) og skrev «Træk af det norske
folks aandsliv», en skildring af folkeoplysningsarbeidet
her i landet (1868), samt den første (ufuldendte) biografi
af A. O. Vinje (1873—74). [Litt.: «Skrifter» udgivet med
biografi af H. G. Heggtveit (1888).]
Klæbu, herred i Søndre Trondhjems amt sydøst for
Trondhjem, 182.21 km.^ med 1071 indb.; 6.24 pr. km.^
Herredet, der svarer til K. sogn af K. prestegjeld, ligger
omkring Nidelven og den vestlige del af Selbusjøen.
Den væsentlige bebyggelse er i de veldyrkede
bakke-partier langs Nidelven. Den største del af herredet er
opfyldt af skogaaser, der naar op i henimod 800 m.
(Kraaklifjeld i sydøst er 785 m.). Der er mange vande
og betydelige myrstrækninger. Over 100 km.^ er dækket
af skog (væsentlig naaleskog); forøvrigt savnes nøiagtige
opgaver over fordelingen af dyrket mark m. v. De
vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) og skogbrug.
Der er flere sag- og møllebrug, blandt hvilke særlig
nævnes Hyttefossen sagbrug og høvleri. Omkring midten
af det 17 aarh. var der et kobberverk i drift (Vassgruben,
Storgruben, Sjølengruben m. fl.), og en smeltehytte
anlagdes ved en fos i Nidelven. Deraf navnet Hyttefoss.
Verket stansede imidlertid snart. Nær K. kirke ligger K.
blindeskole, oprettede 1893. Her var tidligere et seminar.
K. sparebank, oprettet 1858. Antagen formue 1908
949 900 kr., indtægt 192 410 kr. Herredet staar ved flere
offentlige veie i forbindelse med Trondhjem.
Klæde, glat, lærredsvævet tøi af kardeuld, som har
erholdt en tæt filtagtig overflade, idet uldhaarene i islæt
og rendingstraadene er filtret i hinanden ved valkning.
Man anvender mest forskjellig tvindningsretning for islæt
og rending, foråt haarene i det vævede k. stadig skal
ligge i samme retning.
Klæppe, at tage ud af fisken den øvre del af rygbenet.
Klöcker, David, se Ehrenstrahl.
Kløsa, et vinkelformig lidet vand i Rakkestad herred
i Smaalenene. Det har gjennem Rakkestadelven afløb
til Glommen og danner et af grænsepunkterne i den
neutrale zone.
Kløv (n.), kløftede, vinkelformede trær, som omslutter
en byrde fordelt paa begge sider af lastdyrets ryg (d. e.
k.-sadel); ogsaa om denne byrde selv.
Kløver (trifolium), siegt af de erteblomstrede med
ca. 250 arter, fordelt paa tempererede egne i Europa,
Asien og Amerika. Bladene er trekoblede med akselblade,
som delvis er vokset fast til bladstilken. Blomsterne er
samlet i hoveder eller hovedlignende stande. Kronen,
som er rød, hvid eller gul, sidder paa, efterat den er
visnet. I Norge 11 vildtvoksende arter, hvoraf et par
er blandt vore og overhovedet Nord-Europas vigtigste
fodervekster, især rød k. (t. pratense) ; denne har lang
pælerod og opstigende haarede stængler med 1—2
rosenrøde blomsterhoveder i spidsen, uden tydelige stilke;
smaabladene har en lys, trekantet flek paa midten.
1224
under C.
Rød-k. forekommer almindelig over hele landet til
Kvænangen. Langt sjeldnere er den anden af vore røde
k.-arter, bugtet k, (t. medium) med siksakbøiet stængel.
Foruden rød-k. dyrkes ogsaa hvid-k. (t. repens), som
har krybende stængel, og den ligeledes hvide eller rødlige
alsike-k. (t. hybridum), hvilken sidste, som har navn
efter et sogn i Uppland, er opret. Af vore øvrige arter,
som alle er indskrænket til det sydlige af landet, kan
nævnes den enaarige, blødhaarede hare-k. (t arvense),
hvis ovale blomsterhoveder er graarøde og lodne af de
blødhaarede, langspidsede bægertænder. Paa tørre bakker
østenfjelds sees ikke sjelden gul-k. (t. agrarium), medens
de to andre gulblomstrede arter t. procumbens og minus
kun findes langs sydkysten. Paa de sydlige strandkanter
vokser hist og her j o r d b æ r-k. (t. fragiferum) med
lyst kjødfarvede kroner og efter afblomstringen sterkt
opblæste, hindeagtige bægre. Paa Hovedøen ved Kristiania
forekommer den sjeldne bakke-k. (t. montanum). I
Alperne er den vakre,
storblomstrede alpe-k. (t.alpinum) en meget
skattet foderplante. Som
prydplante dyrkes t. aurantiacum med
orangegule blomster. — Af r ø d-k.
dyrkes i Norge to former, tidlig
rød-k. og sen rød-k. Den første
er den mest rigtydende, fordi den
gjerne giver to slæt; den er derfor
ogsaa anseet for engens bedste
foderplante. Den sene rød-k. er den
haardføreste og har ligesom den
tidlige stor betydning i vort
landbrug. Hvid-k. giver tæt engbund
(«bundgræs»), men dyrkes
forholdsvis lidet, da den giver for
lidet udbytte. Alsike-k. dyrkes
mere almindelig; den gjør krav
paa lidt fugtigere jord end rød-k.,
men begge trives bedst paa en
kalkholdig lerjord med ikke altfor stiv eller tæt undergrund.
Sjelden dyrkes k.-arterne alene, men i blanding med
timotei eller andre græsarter. Af k.-arternes gode
egenskaber som kulturvekster maa fremhæves deres
kvælstofsamlende evne (tilgodegjørelse af luftens frie kvælstof
ved samliv med bakterier), deres gode dækningsevne og
store ydedygtighed. Det foder, de leverer, er ogsaa
særdeles godt og næringsrigt. Af de mindre gode egenskaber
maa nævnes, at de ikke er meget varige eller sikre, de
gaar let ud om vinteren og er meget udsat for snyltere
(k.-aal og k.-sop). Disse snyltere, mener man, er den
væsentligste aarsag til den saakaldte k.-træthed; men
denne kan vel ogsaa skrive sig derfra, at planterne nede
i de dybere jordlag, hvor rødderne breder sig ud, ikke
finder tilstrækkelig af passende næringsstoffe.
Kløversilke (bot.), d. navn paa en art sniketraad
(cuscuta epithymum f. trifolii), som snylter paa kløver.
Kløvning, se Egfuring.
Km., forkortelse for kilometer.
Kmety [kmétij, Georg (1810—65), ung general, gik
1848 som kaptein ind i revolutionshæren og kjæmpede
tappert under Görgei og Perczel; siden var han tyrk.
general og udmerkede sig endelig paa eng. side i Krimkrigen.
Hvidkløver
(trifolium repens).
næstfølgende; nær (forestaaende);
m, næste.
prochainement ® snart, med
det første.
proche (?) nær, i nærheden (af);
m, slegtning, paarørende, de p.
en p. fra sted til sted ;
efterhaan-den, lidt efter lidt.
prochein @ nærmest, p. amy
(jur.) verge.
proclaim (e), proclamer (?)
bekjendtgjøre, kundgjøre;
proklamere, forkynde; udraabe (til), p.
sacred @ fredlyse.
proclaimant, proclaimer (e),
proclamateur (t) m, forkynder;
udraaber.
proclamation @ & (?) f,
be-kjendtgjørelse, kundgjørelse ; op-
raab, proklamation; forkyndelse;
udraabelse (til konge o. 1.).
proclitic proclitique (?)
(m), proklitisk (ord).
proclivity @ tilbøielighed,
dragelse (til).
procrastinate @ opsætte (fra
dag til dag).
procrastination (e) opsættelse;
sendrægtighed.
proçrastinator (ê) nøler,
procreate (e), procréer (?)
avle, frembringe; føde.
procréateur (f), procreative
@ avlende, frembringende;
for-plantnings(dygtig)-.
procreation (e), procréation
(g f, frembringelse, avling.
procreator (g) avler, fader,
ophav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
