Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knaben molybdængrube ... - Ordbøgerne: P - procrusteanize ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1225 Knaben molybdængrube—Knîazievicz
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1226
Knaben molybdængrube, øverst i Kvinas dalføre
opunder Grungevassfjeldet, Fjotland herred, Lister og
Mandal amt. Der udvandtes i 1907 30 tons malm af 50
arbeidere. Paa stedet er bygget flere huse og et stort
vaskeri. Transporten af malmen ned til havn er meget
besværlig.
Knabl, Joseph (1819—81), schw.-t. billedhugger,
professor i München, kjendt for sine religiøse
skulptur-arbeider for mange sydtyske kirker, ofte udført i træ.
Knackfuss, Hermann (1848—), t. maler og forf.,
prof. ved akademiet i Kassel, har særlig dyrket det
monumentale, dekorative maleri med historiske motiver,
og har udført keiser Wilhelm II’s udkast til allegoriske
tegninger. Som forf. har K. skrevet en tysk og en alm.
kunsthistorie, samt ledet udgivelsen af og selv skrevet
en række «Künstlermonographien».
Knag, Christopher (1855—), n. møbelsnedker, bosat
i Bergen; har som specialitet lagt sig efter «indlægningen»,
dekupørarbeidet, som han særlig under paavirkning fra
Frankrige har øvet med stor smag og kunstfærdighed.
Fremragende er hans fyldinger og friser med motiver fra
Vestlandets skjærgaard. Han har bl. a. udstillet i Paris
1900 (guldmedalje) og St. Louis 1904 («den store pris»).
Knagenhjelm, n. adelig siegt, der nedstammer fra
den dygtige lagmand Niels Tygesen Gastberg (1661
—1737), der optog sin moders familienavn Knag, og som
i 1721 blev adlet under navnet K. Til siegten, der
fremdeles gjennem syv generationer eier og bebor det vakre
familiesæde Kaupanger i Sogn (200-aarsfest feiredes 28
juni 1910), hører den dygtige amtmand over Bergenhus
og senere over Nordlands amt Joachim K. (1727—96)
og flere andre duelige embedsmænd. [Litt.: A.W.Rasch,
«Siegten K. og dens jordegods» (Kra. 1910).]
Knaldgas er en blanding af 2 volumdele vandstof og
1 volumdel surstof, der er det blandingsforhold, hvori
de to stoffe uden rest gaar over til vand (2H2 + Og =
2H2O). K. udvikler en intens hede, der udnyttes paa
forskjellig maade som til smeltning af platina, sveisning
og opdeling af metalplader o. s. v. Ved k. i videre
forstand forstaaes enhver eksplosibel blanding af vandstof
og surstof eller luft.
Knaldhætte, se Fænghætte.
Knaldperle, kapsel med knaldsats; antændes ved slag.
Knaldsats er sammensat af saadanne eksplosive stoffe,
der eksploderer forholdsvis let for slag, stød, elektrisk
eller kemisk paavirkning. Almindeligst er knaldkviksølv
og blandinger af klorsure salte med svovl, kul o. s. v.
(se Tændsats).
Knaldsyre, knaldkviksølv, se Knaldsats.
Knaldtræ, navn paa hura crepitans (s. d.).
Kna-ost, knap-ost, d. s. s. pultost (s. d.).
Knaplundø, se G o dø.
Knapp, Albert (1798—1864), t. salmedigter, født i
Tübingen, prest forskjellige steder, fra 1836 i Stuttgart,
hvor han døde. Hans «Evangelischer Liederschatz» (1837,
4 udg. 1891) er den største tyske salmesamling. Hans
egne mangfoldige salmer er alvorlige og skjønne, noget
glatte i formen.
Knappenaale fabrikeres af metaltraad, i
almindelighed messingtraad. Traaden haardtrækkes, rettes og
overklippes i længder. Spidsningen foregaar ved slibning
procrusteanize—procureuse
paa smergelsten eller filhuggede skiver, og hovedet
dannes ved opstukning, hvorefter k. poleres, hvidkoges og
indpakkes. K. af staal forsynes med et paasmeltet hoved
af glas og anløbes blaa.
Knapper, enten med hempe el. huller for traaden,
fremstilledes tidligere mest af metal, horn el. ben. Nu
anvendes til k, desuden en mængde andre materialer,
saasom glas, porcellæn, perlemor, ebonit, celluloid o. s. v.
Metal-k. støbes af tin- el. kobberlegeringer el. udhugges
og presses af metalblik. Horn-k., hvortil bedst benyttes
bøffelhorn, tildannes dels ved dreining, dels ved varm
presning, da horn i ophedet tilstand er noget plastisk. Ben-k.
fremstilles ogsaa ved dreining, men lader sig ikke presse.
Glas-k. har ofte en underdel eller dog en hempe af metal.
Knapsoløie, se Balblom.
Knardalsstranden, tæt bebygget strøg paa
nordvestsiden af Skienselven straks udenfor Porsgrunds bygrænse,
Solum herred, Bratsberg amt. Paa stedet bor der 413
mennesker i 75 huse.
Knaus, Ludv^ig (1829—), t. genremaler, kjendt for
sine livlige folkelivsbilleder; ogsaa udført gode portræter.
Knavel (scleranthus), siegt af nellikfamilien, smaa
grenede urter med sylformede blade og kronløse, grønlige
blomster. I Norge to arter: en aar i g k. (s. annuus),
som er graalig, og fleraarig k. (s. perennis), som er
grønnere; begge vokser paa tørre bakker og enge i landets
sydlige dele.
Knebel, Karl Ludwig von (1744—1834), t. digter,
var ven af Goethe og knyttet til Weimarhoffet som
hovmester for prins Konstantin. Han oversatte Properts og
Lukrets. Hans digte findes i hans litterære
efterladenskaber, som udkom i 1835—36. Hans brevveksling med
Goethe udgav Guhrauer 1851 i to bind.
Kneipp, Sebastian (1821—97), t. prest; først væver,
senere teolog. 1855 katolsk prest i Wörishofen. Gav
sig siden 1848 af med vandkure; kjendt er f. eks. hans
anbefaling af at spadsere barbenet paa det dugvaade græs
(fandt tidligere sted som levning af en religiøs overtro
paa Walpurgisdag, 1 mai). Ved hjælp af sin betydelige
personlighed, administrative evne og opfindsomme greb
paa at sætte sine kurmetoder i system opnaaede han
en overordentlig stor søgning særlig af neurasteniske
patienter. Af hans skrifter er f. eks. «Meine Wasserkur»
(1887) trykt i 50 oplag paa tysk samt mangfoldige
oversættelser. Paa mange steder i Tyskland og de
skandinaviske lande k.-kuranstalter, der dog efter hans død
igjen har mistet publikums interesse.
Kneller, Sir Godfrey (Gottfried) (1646—1723),
eng. hofmaler, født i Lübeck, elev af Bol i Amsterdam,
uddannede sig videre under reiser i Italien, ophold i
Rom og Venedig, og udførte i England talrige historiske
billeder og portræter i van Dycks stil.
Knes, se Knjæs.
Knîazievicz [kndzjevits], Karl (1762—1842), polsk
general. Kjæmpede under Kosziusko og blev 1794 taget
tilfange i spidsen for sin afdeling i slaget ved
Maciejo-wice; gjengivet friheden af keiser Paul kjæmpede han
under Bonaparte mod Kirkestaten, senere mod Neapel.
Var med ved Hohenlinden og deltog i felttoget i Rusland,
blev mod sin vilje 1822 valgt til anfører for en opstand
i Polen og sad herfor indtil 1826 som fange paa fæst-
procrusteanize © lægge
(spænde) paa prokrustessengen.
proctor @ (egentl.) prokurator,
fuldmægtig; advokat, ved
admiralitets- og geistl. ret; (ved
universiteterne) inspektør; (pi)
repræsentanter for den lavere geistlighed.
proctorage (e) bestyrelse,
forvaltning; opsyn.
procurable @ erholdelig, som
kan skaffes, tilveiebringes.
procurateur ® m,
procurator @ statholder, øvrighed (i det
gamle Italien); (e) ogs. fuldmægtig.
procuration © & ® f,
fuldmagt ; prokura ; @ ogs.
tilveiebringelse; visitatspenge (til biskop),
p.-money © provision.
procuratrice (f) f, kvindelig
befuldmægtiget.
procure @, procurer ®
anskaffe, (for)skaffe, tilveiebringe; ©
ogs. bevirke ; udvirke ; koble, ruffe.
procurement ©
tilveiebringelse ; opdrivelse ; forskrivning ;
udvirkeise.
procureur (?) m, tilveiebringer;
kobler, ruffer.
procuress © koblerske,
rufferske.
procuring © rufferi,
procureur (g) m,
befuldmægtiget; sagfører; skaflFer (i kloster),
p. de la république
stadsadvo-kat. p. général rigsadvokat.
procureuse (D f, statsadvokats
hustru.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
