Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knob ... - Ordbøgerne: P - producere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1229
Knob—Knorring
1230
Ord, som ikke findes une
form og betydning i alle slaviske sprog, saaledes serbisk
knes, fyrste, greve; tsjekkisk knes^ prest. Veliki-k.,
storfyrste, bruges nu kun om tsarens sønner.
Knob [knop] (sjøudtr.), knude. Bruges ogsaa i
betydning mil, om et skibs fart; 10 k. (mil) vil sige 10
sjømil (1 sjømil == 7Va km.) i vagten, eller 10
kvartmil i timen; egentlig om k. paa loglinen (k. udtales
undertiden i denne betydning urigtig «knåbb»). — K.
bruges dels om virkelige knuder, hvorved to ender bindes
sammen, f. eks. baadsmands-k. el. raabands-k.
(smig. Bænd, Stik), dels om andre knuder, f. eks.
faldrebs-k., talj erebs-k., tyrkisk k. [Litt.:
Öhr-vall, «Om knutar» (1908).]
Knoff, Thomas Hans (1848—), n. officer. Blev
løitnant 1870; traadte 1875 ind i generalstaben, hvor
han en tid lang stod ved dennes topografiske afdeling og
Norges geografiske opmaaling som geodæt. 1899
oberst-løitnant i generalstaben, 1900—02 militærkonsulent ved
statsraadsafdelingen i Stockholm. 1902 chef for Norske
jægerkorps’ landvernsbataljon. 1903 oberst og chef for
Tromsø stifts forsvar. 1907 chef for Norges geografiske
opmaaling. K. var formand i Østenfjeldske
forsvarskomité af 1907.
Knokkelhuler er huler dannet i bløde bergarter
som kalksten, gips og dolomit af overfladevandets
opløsende virksomhed, med lag af dyreknokler paa
hulebunden og leilighedsvis med spor af forhistoriske
menneskers beboelse. K. er ganske talrige i mange egne af
Mellemeuropa, findes imidlertid ogsaa i andre
verdensdele. Dyreknoklerne tilhører ikke sjelden uddøde arter,
interessante former som hulebjørn, huleløve, hulehyæne
o. a.; berømt er fundet af en palæolitisk menneskeskalle
i k, ved Neanderthal (s. d.).
Knokler, de enkelte benstykker, hvoraf hvirveldyrenes
skelet er opbygget. Man skjelner mellem de lange,
rørformede k. eller ben og de korte, spongiøse k.
eller ben. De rørformede k. bestaar af et midtstykke
(skaftet, di a fysen), der indeholder en stor marvhule,
og af to noget tykkere endestykker (ep i fy s er ne), der
har spongiøs bygning; de findes i over- og underlemmerne.
De korte, spongiøse k. har helt igjennem en spongiøs
(svampet) bygning og findes i hovedet, rygsøilen,
bækkenet og haand- og fodroden (se Ben væv og Skelet).
K. er forbundet med hverandre dels ved bevægelige led
(s. d ), dels ved fastere bruskede eller senede forbindelser
eller sammenvoksninger (synchondroses Syndesmose, sutur).
Knold, kort og tyk aksedannelse, fyldt med
oplags-næring. K. kan være en underjordisk eller overjordisk
stængel, «stængel-k.», som hos poteten, crocus og
heli-anthus hiberosus, hvor k. er underjordisk, og som hos
overjordisk kaalrabi og endel orkideer, hvor den er
overjordisk. Stængel-k. bærer blade, som dog gjerne er
smaa og skjællignende. K. kan ogsaa være roddannelser,
«rod-k.», som hos marihaand, vaarkaal og georgine, den
mangler da helt blade.
Knoller, Martin (1725—1804), schw. maler, professor
i Milano, har til kirker i Tirol arbeidet monumentale
altarbilleder og fresker, stilistisk nærstaaende de gamle
mestere; var ligeledes en dygtig portrætkunstner.
Knollys [nå’liz], Francis (1837—), eng. hofmand.
1870—1910 Edvard VII’s privatsekretær med stor ind-
K, maa søges under C. producere-proéminence
flydelse. 1902 ophøiet til peer. — Broderen Sir Henry
K. (1840—) var 1896—1905 privatsekretær hos prinsesse
Maud og fulgte hende i denne egenskab til Norge; senere
har han repræsenteret dronningens økonomiske og andre
private interesser i England.
Knop (hot.) kaldes skuddet under sin anlægsperiode;
den bestaar af en stængeldel og af bladanlæg, som er
dannet af denne og omslutter den. Naar undtages den
endestillede k. paa en gren, ende-k., opstaar k. sedvanlig
1 bladakslerne, side-k., disse tjener til skuddets forgrening.
Opstaar der mere end én k. i et bladhjørne, som tilfældet
er f. eks. hos Zo/izcem-arter, kaldes den største hoved-k.,
de andre akcessoriske k., de kommer kun til udfoldelse,
hvis hoved-k. dør. K. kan imidlertid ogsaa opstaa
uafhængig af bladene, se B i-k. Hos fleraarige vekster, hvis
skud overvintrer i k.-form, er k. gjerne beskyttet af et
k.-dække, som kan være af forskjellig beskaffenhed, de
træagtige veksters k. er omgivet af k.-skjæl (s. d.).
Knopleie kaldes maaden, hvorpaa særlig
blomsterknoppernes bladanlæg er leiret i forhold til hverandre.
Det er klaplagt, naar bladene i en krans, som f. eks.
bægerbladene hos fuchsia, blot berører hverandre med
sine rande; dersom bladene i en krans er saa smale, at
de ikke naar sammen, kaldes k. a ab ent (kronbladene
hos ribs). I det taglagte k. dækker bladene i en krans
hverandre som tagsten, f. eks. kronen hos fuchsia.
Knopskjæl er skjællignende bladdannelser, som
dækker og beskytter de overvintrende knopper, f. eks. hos
vore løvtrær. K. er ofte faste og haarde og slutter tæt
til hinanden, undertiden som hos hestekastanje ogsaa
sammenklæbede ved harpiks, ikke sjelden er de mere
eller mindre haarede. K.s antal kan variere fra 1 (eg.
2 sammenvoksede) som hos seljen indtil over 100 hos
visse naaletrær. Naar vinterhvilen er tilende, og knoppen
udfolder sig, falder k. af, de efterlader da paa grenen
et knopspor (s. d.).
Knopskydning (zool.), kjønsløs formering derved, at
en enkelt del af moderdyrets legeme vokser ud og
udformer sig som et nyt individ, der enten bliver i
forbindelse med moderdyret eller løsriver sig derfra, og
som enten kan ligne moderen eller have anden form og
funktion, f. eks. kjøns- eller forsvarsindivid i en koloni,
medusernehoshydroiderne(s.d. samt Hydra og Mosdyr).
Knopspor kaldes de ar, som knopskjællene ved sin
affalden efterlader paa grenen. K., som afmerker grænsen
mellem en grens forskjellige aarsskud, ser ud som
tver-stillede, tætsiddende, linjeformede streger; paa ældre
grene bliver de dog utydelige paa grund af korkdannelse
og afskalning af grenenes yderste lag.
Knopurt, se Gentaurea.
Knopvariation (bot.) kaldes det forhold, at der paa
en plante kan fremkomme skud, som er forskjellige fra
det samme individs øvrige typiske skud. K. er
forholdsvis hyppig paa bastardindivider. Skuddene kan ofte
formeres som stiklinger.
Knorr, Hugo (1834—1904), t. maler, professor ved
den tekniske høiskole i Karlsruhe, har fra Norge hentet
mange motiver til sine landskabsbilleder og har udført
kartoner til Frithjofs saga og Niebelungenringen.
Knorring, Sofia Margreta von (1797—1848), sv.
forfatterinde; skildrede de høiadelige kredse, som hun
stiller; frembringer; tilvirker,
producent = producteur (g m.
producere — (t) produzieren
— (e) produce — (?) produire,
producieren, se produzieren,
product (g) frembringelse,
fabrikat, produkt.
producteur, productif
productive frembringende,
skabende, producerende;
produktiv; frugtbar; indbringende.
production (D f, forelæggelse;
produkt(ion), frembringelse, verk;
(anat.) forlængelse.
productiveness,
productivity ©, productivité (f) f,
frugtbarhed, nytte ; frembringelses , yde-
product-sharing (e)
andelssystem, -drift.
produit® m, frembringelse,
produkt; afkom, frugt ; udbytte, indtægt.
produkt — (t) Produkt n ~ ©
product, produce — © produit m ;
production f (de l’esprit).
produktion - ® Produktion,
Erzeugung f — © production, yield;
performance — (î) production f.
produktiv — (t) produktiv —
© productive — (?) productif.
produktivitet - ®
Produktivität f — © productiveness,
productivity — ® productivité f.
produzieren ® avle,
frembringe, producere; fremlægge, sich
p. vise sig, optræde.
proéminence (f) f, fremragen,
-staaen; fremstaaende del.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
