Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knob ... - Ordbøgerne: P - producere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1231 Knösos—Ktîudsen
proéminent-profession ^rd, som ikke findes ur
levede i. 1834 udkom hendes første roman, efter hvilken
hun i den følgende tid kaldte sig «författarinnan till
Kusinerna»; hendes bedste arbeide er «Torparen» (1843),
der som folkelivsskildring røber paavirkning af Almquist,
skjønt rettet mod dennes tendensnovelle «Det går an».
Trods sterkt romantiske elementer (middelaldersborgen
o. s. V.) viser friherreinde K. realistisk evne og stor
menneskekundskab og verdenserfaring.
Knösos (Knossos), oldtidsby henimod nordkysten af
Kreta, nær det nuværende Kandia. Byen var ældgammel.
Efter sagnene var den kongesæde for Minos (s. d.), og
ogsaa i historisk tid var den øens betydeligste by. Paa
den gamle bys plads har store udgravninger i aarene
om 1900, væsentlig foretaget af englænderen A. Evans,
bragt meget vigtige resultater, som har bekræftet sagnenes
beretninger paa mange punkter og vist, at K. i mykenisk
tid (broncealder) har været et kulturcentrum, der langt
har overskygget fastlandsbyerne. Navnlig er fremdraget
udstrakte paladsanlæg med en fylde af enkeltfund.
Kno’t (simulia el. simulium), en siegt af ganske smaa,
1—5 mm. lange fluelignende myg, der optræder i store
sværme, og hvis hunner stikker og suger blod af
mennesker og dyr, men ellers ogsaa nærer sig af plantesaft.
Herhen hører en stor del af de tropiske mosquitos samt
den berygtede columbaczer-myg (s. d.), men mange arter
findes ogsaa helt op i Finmarken, hvor de sammen med
de almindelige myg er en stor plage, da deres stik er
smertelige og efterlader sterkt kløende buler. En af de
almindeligste arter er s. repians. K. holder sig mest i
fugtige trakter, da larverne udvikles i vand.
Knot, anstrengt, pyntelig sprogbrug (særlig efterligning
af skriftsprog).
Knottingley [nå’ttinli], by ved Aire i Yorkshire
(Nord-England) med 5809 indb. (1901). Lervarefabriker.
Knowles [nolz], James Sheridan (1784—1862),
eng. digter og skuespiller. Han har skrevet tragedierne
«Gains Gracchus» (1815), «Virginia» (1820), «William Tell»
(1825) samt skuespillene «The hunchback» (1832) og «The
love-chase» (1837), det sidste vistnok hans bedste arbeide.
Hans romaner er uden værd. K., der ikke var nogen
særlig fremragende skuespiller, forlod af religiøse grunde
scenen 1845.
Knownothings [nonry’piijz] (eng., de intetvidende), et
politisk parti i de Forenede stater, opr. hemmeligt
samfund, dannet 1853 med formaalet: Amerikanerne skal
styre Amerika, d. e. de krævede mange aars ophold i
unionen før erhvervelse af borgerret for derved at
udelukke indvandrere, særlig irer og tyskere, fra al politisk
indflydelse. K. spillede kun en liden rolle, de opstillede
forgjæves Fillmore (s. d.) ved præsidentvalget 1856 og
opløstes ved borgerkrigen 1864—65.
Knox [nåks], John (1505—72), skotsk reformator,
f. i Giffordgate, bondegut, gik i latinskole og presteviedes.
1545 træffer vi ham i den reformerte prest Wisharts
selskab. Naar K. kaldes Skotlands reformator, er det
ikke som reformationens første eller mest begavede, men
som dens mest energiske forkjæmper, der har paatrykt
den skotske kirke sit strenge, puritanske præg. Under
stridighederne med Frankrige blev K. straffet med arbeide
paa galeierne ; senere finder vi ham snart prædikende i
England, snart hos Galvin i Genf, men fra 1557, da de
1232
ider K, maa søges under C.
skotske adelsmænd dannede en protestantisk kongregation,
tilhører han sit fædreland. Med ubønhørlig strenghed
kjæmpede han mod «det katolske afguderi», saa at
kirke-og billedstorm fulgte i hans spor, og fra sin prækestol
i Edinburgh revsede han Maria Stuarts letfærdige hof.
Han skrev Skotlands reformations historie.
Knoxville [nå’ksvil], by i de Forenede stater,
Tennessee, ved elven Tennessee i en længdedal i
Gumber-landsfjeldene ; 36 000 indb. (1906). Vigtigt baneknudepunkt,
mange fabriker. K. er sæde for statens universitet og
var hovedstad i aarene 1794—1817.
Knudekaal, overjordisk kaalrabi, se Kaalrabi.
Knudelinje og knudepunkt, punkter af et svingende
legeme, som er i ro under svingningerne, og som adskiller
de svingende partier, de saak. buger. Jfr.Klangfigurer.
Knuder (astr.), de punkter, i hvilke maanen, planeter
og kometer gaar gjennem jordbanens plan, som skjærer
himmelkuglen i storcirkelen, ekliptiken. Det
skjæringspunkt, hvor kloden gaar nordpaa, kaldes opstigende k.
(ß), det modsatte nedstigende k. (y); begges
forbindelseslinje heder k.-linjen. Maanens k. løber himmelen
rundt i 18.6 aar, planeternes k. bruger aartusener dertil.
Knuderosen (erythema nodosum), en akut
infektionssygdom, i hvilken der, i regelen samtidig med ledsmerter
og feber, viser sig flere eller færre, ert- til valnødstore
knuder i huden paa forsiden og indersiden af
skinnebenene og paa fodryggene, sjeldnere paa laarene og paa
armene. Knuderne er røde og oftest meget ømme for
tryk. Børn og unge mennesker angribes hyppigst.
Varigheden 1—2 uger, men ofte kommer der gjentagne
udbrud, saa at sygdommen trækker længere ud.
Knudeskrift, primitivt meddelelsesmiddel ved hjælp
af knuder slaaet paa en snor. Den benyttedes ikke
alene som regnskab efter knudernes antal, men udviklede
sig, idet man gav knuderne forskjellig farve og lod
bi-snore udgaa fra hovedsnoren, i retning mod en virkelig
skrift; i det gamle Peru brugtes den til affattelse af ret
indviklede dokumenter; den bliver dog altid et daarligere
hjælpemiddel end billedskriften (s. d.). 1 Kina er en k.
gaaet forud for billedskriften, i Melanesien anvendes
ogsaa k., men kun som
regnemiddel.
Knudsen, A a n o n
Gunnar (1848—), n.
industridrivende og
politiker. Student 1866, tog
derefter ingeniøreksamen
og arbeidede flere aar ved
udenlandske verksteder,
hvorefter han nedsatte
sig i Porsgrund og
sammen med broderen J. G,
K. overtog faderens
betydelige skibsrederiforretning. Flyttede 1881
til godset Borgestad i
Gjerpen, hvor han ved
siden af et stort
gaards-brug oparbeidede en
række industrielle anlæg
(sagbrug, høvleri, 1887
(Fot. af Rude & Hilfling.)
Gunnar Knudsen.
proéminent (î) fremragende,
-staaende.
profan - ® profan - (e) & ®
profane.
profanateur (f) (m), vanhelliger,
krænker, skjænder; vanhelligende.
profanation (e) & ® f, van
helligelse, krænkelse, profanation,
profane @ & ® verdslig, uind-
viet, vanhiellig, profan ; @ ogs.
bespottelig; (?) ogs. m, lægmand.
profane profaner
profanieren ® vanhellige, besmitte,
skjænde, krænke; profanere;
(be)-spotte.
profaneness (e) vanhellighed;
spolord; banding, eder.
profanity (e) profan natur.
proférer (f) fremføre, fremsætte;
udtale, ytre.
profert (e) (jur.) fremlæggelse,
dokumentering.
profès (f) som har aflagt
klosterløfte.
Profess ® m, ordensløfte.
profess (e^, professer (D be-
kjende (sig til); udøve, drive (kunst);
(e) spec, (aabent) erklære; paastaa,
gjøre krav paa; aflægge en
bekjendelse; aflægge ordensløftet ; (f) ogs.
holde forelæsninger over ;
foredrage, docere.
professed (g erklæret ; faglært,
professionel.
professeur (f) m, professor
(e) lærer; udøver (af kunst);
professor; @ ogs. bekjender.
profession — ® Profession f,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
