Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudsen ... - Ordbøgerne: P - profession ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1233
Knudsen
1234
Ord, som ikke findes undi
teglverk, 1891 chamottefabrik). Herfra drev han og driver
fremdeles som hovedeier det 1885 stiftede aktieselskab
Porsgrunds porcellænsfabrik, hvorhos han er medeier i
Egelands jernverk og i det 1873 grundlagte Laugstol
brug med træmassefabrik. Denne omfangsrige og
mangesidige industrielle virksomhed har ikke hindret ham
fra tidlig og med varm interesse at kaste sig ind i det
offentlige liv. Han havde en aarrække siddet som sit
herredsstyres ordfører, før han 1891—97 og 1900—01
repræsenterede Bratsberg amt paa stortinget, inden hvis
radikale fløi han snart kom til at indtage en ledende
stilling. Var særlig interesseret for sociale og finansielle
spørsmaal. Blev efterhaanden udpræget
beskyttelses-mand med ludning til agrarhold og som saadan fører
for et statssocialistisk mellemparti, der tilslut
udkrystalliserede et nyt, saakaldt konsolideret venstre, I stortinget
blev der fra første stund af lagt sterkt beslag paa hans
praktiske erfaring og arbeidsvillighed : som formand
baade i socialkomitéen, der oprettedes efter hans initiativ,
og i jernbanekomitéen, som medlem af
arbeiderkommis-sionen af 1885, af lastelinjekommissionen 1894—98 og
som ordfører for konsulatkomitéen af 1894. Frabad sig
valg 1897, men gjenvalgtes 1900. 24 dec. 1901—23 okt.
1902 medlem af ministeriet Blehr. Atter medlem af
Michelsens regjering af 11 mars 1905 som finansminister,
men udtraadte 31 okt. s. a., da han som erklæret
republikaner var uenig i kongevalget. Indvalgt paa stortinget
1906, traadte i oppositionsforhold til den Løvlandske
regjering og fik sin gruppe til sammen med socialisterne
at nedvotere denne, hvorefter han dannede det
konsoliderede venstres regjering af 18 mars 1908. Sad som
ministerchef og finansminister indtil 1 feb. 1910, efterat
valgudfaldet høsten 1909 havde bragt hans parti i
parlamentarisk mindretal til fordel for de forenede høire og
frisindede venstre. En noget doktrinær, men retlinjet
ærlig og partitrofast politiker, der aldrig gaar afveien
for vanskelighederne.
Knudsen, Christian Holtermann (1845—), n.
socialdemokrat. Forlod 1865 sin fødeby Bergen og
nedsatte sig kort efter som typograf i Kra., hvor han 1884
oprettede eget trykkeri og grundlagde det socialistiske
blad «Vort arbeide» (fra 1 jan. 1886 «Socialdemokraten»).
Indvalgtes 1899 i kommunestyret. Siden 1906 og
fremdeles (1910) medlem af stortinget som repræsentant for
Griinerløkkens kreds i Kra. Har udfoldet en nidkjær
virksomhed for socialismens sag. Har oftere
repræsenteret sit parti ved dettes landsmøder og andre møder.
Knudsen, Christopher (1843—), n. prest og
politiker. Student 1861, cand. theol. 1867, kateket i Mandal
1868, sekretær i det Norske missionsselskab i Stavanger
1876, sogneprest til Eker 1879, hvorfra han 1886
forflyttedes til Drammen. Her kom han snart ind i det
offentlige liv, blev medlem af kommunestyret og var
1895—1900 en af Drammens repræsentanter paa
stortinget, hvor han tilhørte det konservative parti. 1897
prest i Kra., fra 1898 sogneprest og provst i Tønsberg
og stortingsmand herfra 1900—03, hvorefter han frasagde
sig gjenvalg. 11 mars 1905—27 jan. 1906 medlem af
Michelsens regjering som kirkestatsniad. Brød ud, fordi
afgjørelsen af den saakaldte «professorsag» stred mod
hans strengt ortodokse grundsætninger, og rettede i et
r K, maa søges under C.
foredrag 6 nov. 1907 et
opsigtsvækkende angreb
paa det teologiske
fakultet, som i sin nye
sammensætning efter hans
opfatning var blevet et
«vantroens» arnested.
Offentliggjorde 1906 i
«Folkebladet» og som
brochure noget indiskrete
«Spredte minder fra 1905».
Knudsen, David
Faye (1837—), n.
skolemand; 1873 adjunkt (fra
1880 overlærer) ved Kra.
katedralskole. I 1882
udnævntes han til
ekspeditionschef for
skolevæsenet, hvilken stilling han
indehavde til 1894, da
han udnævntes til rektor
ved Fredrikshalds høiere almenskole, fra hvilken han
tog afsked i 1905. K. var en af de første, som i Norge
gjorde de levende sprog til gjenstand for indgaaende
studier og udgav lærebøger i disse sprog. I de senere
aar har han udgivet udvalg af Wergeland, Welhaven,
Ibsen og Bjørnson med forklaringer. Som formand i
den kgl. skolekommission har han forberedt loven om
høiere almenskoler af 1896.
Knudsen, Hans Christian (1763—1816), d.
skuespiller; født i smaa kaar, blev murer og gik saa over
til det Kgl. teater, hvor hans debut 1786 som Oldfux i
«Den stundesløse» skaffede ham en position. Baade som
Holbergskuespiller og i den samtidige komedie blev han
meget populær. Navnlig i roller, der forbandt det
komiske med det rørende, ydede han sit bedste
(Falds-maal i «Gulddaasen»).
Knudsen, Jakob Christian L i n d b erg (1858—),
d. forfatter, var først folkehøiskolelærer, dernæst prest
for en grundtvigiansk valgmenighed, men opgav 1897 sin
geistlige virksomhed for litteraturen. Han debuterede
1891 med det kraftige historiske skuespil «Cromwells
datter», som efterfulgtes af den psykologiske studie «Et
gjensyn» (1898). Med fortællingen «Den gamle præst»
(1899), der som alle hans senere romaner behandler
jydsk bondeliv (jfr. Jydske bevægelse), slog han
afgjort igjennem. Han har senere udgivet dobbeltromanen
«Gjæring — Afklaring» (1902), «Sind» (1903; hans
betydeligste verk), «For livets skyld» (1905), «Inger» (1906),
«Fremskridt» (1907) og «Lærer Urup» (1909). K.
aaben-barer sig i disse bøger som en fremragende forfatter og
en dybtskuende psykolog. I alle hans romaner saavel
som i den dramatiske digtning «Varulven» (1908) træder
endvidere tendensen tydelig frem, han fører her gjennem
en bedsk og ofte paradoksal satire kampen mod moderne
forløiet humanitet, æsteticisme og religiøs rationalisme.
Direkte findes hans sociale og religiøse anskuelser udtalt
i en samling artikler «Livsfilosofi» (1908). — En pastiche
«Adelbrand og Malfred» (1900) og et religiøst digt «Jomfru
Maria» (1904) er lidet betydelige. 1893 udgav K. en
række «Christelige foredrag».
profession—profetinde
I )t. af Rude & Hilfling.)
Christopher Knudsen.
Handwerk n ; (skrædder afp.) seines
Zeichens ein Sehneider — @ trade,
business; (af p.) by profession,
professional — (f) profession f,
métier m.
profession (g) & (f) f,
bekjen-delse; aflæggelse af ordensløfte;
stilling, fag, stand, profession; (e)
spee. erklæring; foi’sikring (om
venskab f. eks.).
professional (g),
professionnel (D fagmæssig, faglig, fag-,
kalds , embeds-; professionel. Sb
m, fagmand, on a p. call ude
i praksis (om læge), p. help
lægehjælp. p. man jurist, læge,
kunstner, sanger, skuespiller.
professor — ® Professor m
— (e) professor — @ professeur m
(à l’université).
professor (e) bekjender ; lærer ;
professor.
professoral (?), professorial
(e) professor(mæssig)-.
professorat — (^ Professur f.
Professorat n — @ professorship
— (D professorat m; chaire f.
professorinde - ®
Professorin f — (^ professoress — ®
femme (f) de professeur.
profet - (t) Prophet m - @
prophet, seer — (^ prophète m.
profetere — (t) prophezeien —
prophesy — prophétiser, prédire.
profeti — (t) Prophezeiung f —
(e) prophesy — ® prophétie,
prédiction f.
profetinde - (t) Prophetin f
— @ prophetess — (f) prophétesse f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
