Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudtzon ... - Ordbøgerne: P - pro forma ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1237 Knudtzon—Knut Alvssøn
Ord, som ikke findes under K, rna
1238
besøgte han 1895—98 Berlin, London, Oxford, Paris,
Ægypten, Palæstina og Konstantinopel. Herunder drev
han ogsaa ægyptologiske studier. K.s udgave af
Amarna-tavlerne offentliggjordes (i «Vorderasiatische Bibliothek»)
i 1908. Tidligere (1902) havde han, sammen med Sophus
Bugge og Alf Torp, udgivet et arbeide om det saakaldte
Arzawasprog, som de tre udgivere mente at kunne
bestemme som indoeuropæisk (hvad dog neppe er rigtigt).
K. har desuden offentliggjort endel mindre arbeider i
forskjellige tidsskrifter.
Knudtzon, Nikolay Henrich (1816—95), n.
forretningsmand. Fik en videregaaende uddannelse for
handelen ved lange udenlandsophold, hvorefter han 1837
ved faderens død traadte i spidsen for dennes betydelige
handelshus i Kristiansund. 1841 overtog K. firmaet for
egen regning. Hans hovedforretning var tilberedning og
udførsel af klipfisk, og han var paa dette omraade en
foregangsmand. Som dygtig kjøbmand erhvervede han
stor formue. Havde talrige tillidshverv i sin by.
Formand i komitéen for fiskeri- og turistudstillingen i
Kristiansund, aabnet 9 juli 1892 paa 150-aarsdagen for byens
grundlæggelse.
Knur (trigla gurnardus), pigfinnefisk. Firkantet pansret
hoved, store brystfinner med tre frie, sterke straaler
nedentil. Slank, trind krop, kløftet halefinne. Paa
ryggen brunspettet, langs siderne og bugen et rødligt el.
rødbrunt anstrøg. Bugen hvid. Bliver vel en fod lang.
Lever overalt langs Norges kyst til nordenfor
Trondhjems-fjorden. Naar den kommer op af vandet, og man hvælver
et øsekar eller andet over den, udstøder den en sterk
gryntende lyd.
Knusk er det norske navn for boletus fomentarius
(d. fyrs vamp); oldn. knjoskr.
Knut, d. konger (se ogsaa H ardeknut). 1. K. d.
mægtige (omkr. 995—1035), konge i England 1014—35,
i Danmark 1018—35, søn af Svend Tveskjæg, efter hvis
død han valgtes til konge i England af danerne;
han maatte derefter føre en haard kamp med
angel-sachsernes fører Edmund Jernside, indtil forlig sluttedes
1016; ved Edmunds død s. a. blev K. enekonge. 1018
valgtes han ogsaa i Danmark efter broderen Harald.
Skjønt oprindelig nærmest vikingehøvding tog K. sig
med stor energi og dygtighed af sine rigers indre styre,
men blev snart mere engelsk end dansk konge. Hans
krige var dog knyttet til Danmark. 1026 afvergede
han Sveriges og Norges angreb, og 1028 vandt han Norge.
Han raadede nu over et mægtigere rige end nogen anden
nordisk konge; men den indre sammenhæng manglede,
og efter hans tidlige død faldt riget straks fra hinanden.
Af K.s indre reformverk kan nævnes oprettelsen af
tinglid (s. d.) og især hans arbeide for kirken. Han
indkaldte geistlige fra Flandern og Lothringen, der virkede
i cluniacensisk aand, men fastholdt altid ubetinget
supremati over kirken. Med Emma havde han sønnen
Harde-knut og datteren Gunhild, med frillen Alfiva sønnerne
Svend og Harald Harefod. — 2. K. d. hellige (omkr.
1040—86), konge 1080—86, næst ældste søn af Svend
Estridssøn, deltog som ung i to vikingetog til England
og kjæmpede siden mod esterne, valgtes til konge efter
Harald Hein 1080. Myndig og viljesterk, selvraadig og
lidenskabelig, dybt gjennemtrængt af de moderne idéer
nder C P’*® forma—progrès
om kongedømmets glans og kirkens verdensbetydning
tilsidesatte K. alle hensyn til tradition og folkerettighed.
Han hævede geistligheden op i rang med adelen, han
krævde strengt kirkens forskrifter overholdt, og han vilde
indføre tienden overalt. Istedenfor folkegivne love satte
han ofte kgl. forordninger, og han paalagde nye og
uhjemlede afgifter. Ved alt dette vakte han efterhaanden en
sterk uvilje mod sig i folket, og under et oprør, som først
udbrød i Vendsyssel sommeren 1086 efter hans uheldige
Englandstog, blev K. dræbt i St. Albans kirke i Odense
10 juli 1086 af bønderne og deres høvdinger; hans
hirdmænd forsvarede ham tappert. Geistligheden arbeidede
straks paa at faa K. helgendømt; 1095 optoges hans ben,
og 1101 blev han kanoniseret. — 3. K. Magnussøn
(d. 1157), søn af Magnus Nilssøn, valgtes til konge af
jyderne 1146, blev forjaget af Svend Erikssøn 1150,
sluttede sig der efternær til Valdemar (I) og lod sig med ham
hylde i Viborg 1154. Siden (1157) deltes riget mellem
de tre, men s. a. blev K. myrdet af Svends folk i Roskilde.
Han var en lidet betydende og letsindig mand, men
sympatetisk af karakter. Hans søn var biskop Valdemar.
— 4. K. Val dem ars søn (før feilagtig kaldt d. 6) (1163
—1202), konge 1182—1202, søn af Valdemar I, hvem
han fulgte; den egentlig styrende har sikkert fremdeles
været Absalon, ved hvis side den unge hertug Valdemar
begynder at træde frem. Undertrykkelsen af det skaanske
oprør, den faste holdning overfor keiseren og
erobringerne mod syd skyldes sikkert mere disse mænd end K.
Denne skal have været en from og stilfærdig mand; en
kjæmpe af skikkelse.
Knut, d. prinser. 1. K. Danaast (Dana-ast, d. e.
de danskes kjærlighed) skal have været Gorm d. gamles
ældste søn. — 2. K. Lavard (Lavard, d. e. herre)
(1096—1131), hertug, søn af Erik Egod og Bodil,
opdroges hos Skjalm Hvide, fik 1115 af kong Nils
stillingen som grænsejarl i Sønderjylland og tvang
obotriter-kongen Henrik til at holde fred, arvede 1127 hans land
og herskede nu over et mægtigt grænserige, der blev af
stor betydning ved at sikre ro og dansk herredømme i
disse egne. K. var en tapper og energisk mand, der
styrede klogt og kraftig. Han blev myrdet af sin
fætter kong Magnus i Haraldsted ved Ringsted 7 jan.
1131. En kilde skal kort efter være opstaaet paa
mordstedet, hvor et kapel reistes; 1169 blev K. kanoniseret
og 1170 skrinlagt i Ringsted.
Knut Alvssøn, n.-sv. stormand, af siegten «Tre Roser»,
ældste søn af den norske rigsraad Alv Knutssøn og
Magnhild Oddsdatter, var ved æt og giftermaal nøie
knyttet til det svenske aristokrati og stod under
partistriden i Sverige paa Sten Sture’s side. Da han i 1499
mistede Akershus slot, hvormed han i 1497 var blevet
forlenet efter broderen Odd, drog han til Sverige, hvor
han tog del i oprøret mod kong Hans. Om høsten 1501
gjorde han et fuldstændig mislykket indfald i Norge,
men aaret efter kom han igjen, indtog Akershus,
ødelagde Tunsberghus og beleirede Baahus, som blev
forsvaret af K.s ættefiende, Henrik Krummedige; men kong
Hans’ søn, prins Kristian (II), undsatte Baahus og sprængte
forbindelsen mellem K. og svenskerne. K. indlod sig
derpaa i forhandlinger med Henrik Krummedige paa et
skib i Oslo havn, hvor denne lod ham dræbe trods givet
dighed, grundighed
profundity
pro forma — ® pro forma —
© for form’s sake; simulated,
mock, pro forma — ® pour la
forme.
profos (ombord) — (t) Profoss
m - © provost (-martial) - (f)
bourreau m.
profus profuse © rigelig,
overstrømmende, overflødig ; © ogs.
(meget) gavmild, ødsel.
profuseness @, profusion
© & (D f, overflødighed, overflod;
mylder, væld; ødselhed.
prog © stjæle; (tiggede)
madvarer, proviant.
progenitor © (stam)fader.
progéniture (f) f, progeny ©
afkom, efterkommere.
prognos(i)e (?) f, prognosis
© (med ) prognose, forudantydning
af en sygdoms gang.
prognostic © forudantydende,
varslende, prognostisk.
prognosticate © forudsige,
spaa, varsle (om).
prognostication ©
forudsigelse, spaadom; tegn, varsel,
program — ® Programm n —
© & (f) programme m ; © (teater-)
play-bill, theatrical bill; (politisk)
platform,
progrès (D m, progress ©
frem(ad)skriden, fremrykning;
fremskridt, fremgang; udvikling; ©
ogs. gaa, skride frem(ad); gjøre
fremskridt; gang, forløb; (fyrstes)
rundreise, in p. ©igjære; under
udarbeidelse, udgivelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
