Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knudtzon ... - Ordbøgerne: P - pro forma ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1239
progresser—projectile
leide (18 august 1502). K. kaldes i «Skibykrøniken» mere
taabelig end ondskabsfuld; han var vistnok et redskab
for svenske stormænd.
Knut jarl (d. 1261), n. høvding, kaldt junker K., søn
af jarlen Haakon Galen, opdroges i Sverige, optraadte med
arvekrav paa Norge, men disse blev underkjendt paa
rigsmødet i Bergen 1223; toges efter Sigurd Ribbungs
død til konge af ribbungerne, men maatte snart overgive
sig til kong Haakon, hvem han siden tjente med troskab.
K., der var gift med en datter af hertug Skule, ledede
kampen mod denne ved hans frafald. Saaledes vandt
han sammen med kong Haakon det afgjørende slag ved
Oslo 1240. Han fik store forleninger og havde en magt
og indflydelse, som kun stod tilbage for kongens. K.
døde i Bergen under kong Magnus’ bryllup med Ingeborg.
Knut, en pisk af læderremme med en blykugle i enden.
Piskning med k. var en i Rusland anvendt, meget grusom
straf (100 slag k. ansaaes som lige med dødsstraf). Under
keiser Nikolaus blev den egentlige k. afløst af et andet
piskningsinstrument (pleti), og under Alexander II blev
piskning afskaffet som straf for forbrydelser, men den
har holdt sig som et sterkt anvendt torturmiddel samt
som disciplinærstraf i de sibiriske fængsler.
Knuth, mecklenburgsk adelsslegt, der kom til
Danmark i 17 aarh. med de to brødre Adam Levin K. og
Eggert Christopher K. — 1. Adam Levin K. (1648
—99) blev 1664 page hos den senere Kristian V, der
som konge gav ham høie embeder og stor indflydelse ;
især efter 1679 spillede han en betydelig rolle. — 2.
Eggert Christopher K. (1643—97) vandt ved arv
og kjøb store godser paa Lolland, hvoraf hans enke 1714
oprettede grevskabet Knuthenborg. — 3. Frederik
Marcus K., lensgreve (1813—56), sønnesøns søn af
E. C. K., knyttedes tidlig til den voksende liberale
bevægelse. Kristian VIII satte megen pris paa ham og
udsaa ham til direktør for den paatænkte folkelige
høi-skole i Sorø. Fra mars til nov. 1848 var han
udenrigsminister i marsministeriet. 1852—53 var han medlem
af folketinget, 1854—56 af landstinget. 1851 blev han
forstander for Herlufsholm.
Knutshulstind, en af den sydlige Jotunheims høieste
(2341 m.) og vakreste tinder, ligger syd for den østlige
ende af Gjende, paa grænsen mellem Lom og Vaage.
Mod vest falder K. steilt ned mod den trange og vilde
Svartdal. Øst for tinden ligger den betydelige snebræ
Knutshullet.
Knutshø, 1688 m. høit fjeld paa Dovre, straks øst for
Drivdalen, nær grænsen mellem Søndre Trondhjems og
Kristians amter, Opdal herred, Søndre Trondhjems amt;
kjendt for sin interessante flora. [Litt.: J. B. Barth, «K.
eller Fjeldfloraen» (Kra. 1880).]
Knutsson, Torgils, se Torgils Knutsson.
Knutzen, Martin (1863—1909), n. pianist, begyndte
som handelsbetjent, uddannede sig i pianospil hos Chr.
Cappelen, fru Grøndahl og prof. Barth i Berlin, optraadte
første gang 1887 i Musikforeningen, studerede videre hos
Leschetitzky i Wien, hvor han holdt koncert med
orkester og Grieg og Sinding paa programmet. K., som i sin tid
var landets bedste mandlige koncertpianist, optraadte
hyppig hjemme og ude, i Kbh. 1895, gjentagne gange i
Stockholm, bl. a. ved den store musikfest 1897, i Gewand-
Knut jarl—Knælere 1240
Ord, som ikke findes under K, maa soges under C.
haus i Leipzig 1898, i Trocadero ved verdensudstillingen
i Paris 1900. K. var en meget søgt lærer, bl. a. for Karl
Nissen, Birger Hammer og Nils Larsen.
Knytlingasaga handler om efterkommerae af Knut
den fundne (en tvilsom fader til Gorm den gamle),
begynder med Harald Blaatand og ender kort før 1200.
Sagaen er forfattet ca. 1260—70 og har Snorres verk til
forbillede, men naar ikke «Heimskringla»s geniale
fortælle-maade og skarpe karaktertegning. Ved siden af en del
unøiagtigheder rummer den mange vigtige oplysninger,
overensstemmende med Sakso. Et af kapitlerne
indeholder en værdifuld geografisk beskrivelse af Danmark.
Sagaen er bygget baade paa mundtlig overlevering og
paa skaldekvad.
Knæ (genu) er ledforbindelsen mellem laarbenet og
skinnebenet. Det er et hængselled, som kun tillader
strækning og bøining og en ringe dreining. Foran
k.-kapselen ligger k.-skallen, en flad knokkel i laarets
strækkesene. Foran k.-skallen ligger en slimsæk, som
hyppig bliver sæde for betændelse, især hos saadanne,
som ligger meget paa knæ (skurekonesygdom). Bag
k.-leddet løber bøiemusklernes sener, som springer frem
ved den udvendige og indvendige rand og danner mellem
sig en fordybning, k.-hasen. K. er et af legemets
vigtigste led, idet lidelser her hindrer gangen. K. er ofte
sæde for sygdomme, idet det er meget udsat for
overanstrengelse og stød. De alm. lidelser er akute eller
mere langvarige betændelser («vand i knæet», hydrarthrus),
blodudtrædning (hæmarthi us) og hyppig, især hos børn,
tuberkulose. Denne lidelse er meget langsomt forløbende,
helbredes dog som regel ved passende behandling,
bandagering eller operation, men ender næsten altid med
stivhed i leddet.
Knæ (hot.) kaldes bladfæstet, naar det er knudeformig
opsvulmet. Planter, hvis stængler har tydeligt k., er
f. eks. græs og skjermplanter.
Knæ, vinkelformet stykke af træ eller staal, bruges
til hjørneforbindelser f. eks. i skibe til at forbinde
dæksbjelker og spanter.
Knæ, to stænger forbundet ved en bolt og den ene
stang tilhængslet et fast stativ, medens den anden stangs
frie ende virker mod en forskyvelig maskindel. K.
anvendes f. eks. ved presser, hvor knævirkningen
benyttes for at erholde en kraft paa presseklodsen af sterkt
tiltagende styrke, ved at k.-bolten med en forholdsvis
liden kraft forskyves, saa k. rettes og k.-stængerne falder
i hinandens forlængelse.
Knæbøiet (hot.) kaldes en stængel, hvis bladfæste
(«knæ») er bøiet saaledes, at de sammenstødende led
kommer til at danne en vinkel med hinanden.
Knækand, se And esle g ten.
Knækkebrød laves af usigtet rugmel som flade, ca.
1 cm. tykke tørre plader; det er af graahvid farve, er
haardt og sprødt og meget nærende.
Knælere (mantis) er retvingede insekter,
karakteriseret ved det meget lange og smale forbryst, hvorpaa
sidder et par forben, der er fangben, idet hofterne er
forlænget og frie, og laaret har en rende, hvori skinnebenet
og foden kan slaaes ind som bladet i en lommekniv. K.
er graadige rovdyr, de fleste i troperne, nogle former i
Syd-Europa, hvoraf m. religiosa gaar helt op i Midt-Frankrige.
progresser ® have fremgang,
gaa frem(over), gjøre fremskridt;
gribe om sig, brede sig.
progressif progressive
(e) frem(ad)skridende ; tiltagende,
progressiv ; (e) ogs. fremskridtsmand
= partisan (m) du p.
progression @ & (f) f,
frem-(ad)skriden ; (mat.) række,
progression; © (mus.) harmonifølge.
progressional @
frem(ad)skri-dende.
progressionist, progressist
progressiste (?) m,
fremskridtsmand.
progressiveness (e)
frem(ad)-skriden, fremskridt.
progressor@ fremadskridende,
prohiber (f), prohibit (e)
forbyde.
prohibiter © nedlægger af
forbud.
prohibitif (f), prohibitive ©
forbydende, forbuds-.
prohibition © & ® f, forbud,
p. duty © beskyttelsestold.
prohibitionism © afsperrings
system.
prohibitionist © afsperrings-,
toldbeskyttelses-, afholdsmand.
proie (D f, bytte, rov.
proin g (e) (vandrende)
kunstnertilværelse, skuespiller-, sangerliv.
project (e) fremkaste, -skyde;
udkaste (plan), planlægge; projicere;
fremhæve ; rage (springe) frem, op.
projectif ® kaste-,
projectile (§)&©,(§) spec,
fremdrivende, fremdreven; (î)spec.
kaste-, slynge-. Sb m, projektil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
