Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Knäred ... - Ordbøgerne: P - projection ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prolate—proligerous
1243 Kobberacetät—Kobberforgiftning
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1244
idet malm og tilslag samt en liden mængde koks smeltes
ned i skaktovne med varm vind. Det forbrændende
svovl leverer da næsten al den nødvendige varme. —
Den efter de forskjellige metoder udvundne k.-sten
(raa-sten) indeholder endnu kun 30—40 pet. k. Den bliver
nu atter røstet og atter smeltet, og man faar efterhaanden
skjærsten og sort-k. eller raa-k. Med stor fordel har
man benyttet bessemerkonvertere til fremstilling af
raa-k. fra k.-stenen. Vindhullene i disse konvertere er ikke
som ved jern anbragt i bunden, men et stykke op paa
siden, saaledes at vinden ikke kan oksydere det paa
bunden samlede k. — Raa-k. bliver i regelen raffineret
ved oksyderende omsmeltning i flammeovne og gaar
saa eventuelt til elektrolyseapparaterne. Den
elektrolytiske raffinering foregaar ved, at k. hænges ind som
anode i en sur k.-sulfatopløsning. Med strømmen
transporteres saa k. over til katoden. I det slam, som falder
fra anoden, findes de ædle metaller, som har været
tilstede, og de udvindes heraf. — Ved
vaadveisproces-serne udvindes k. enten ved udludning af de svovlholdige
malme med kemiske stoffe som sulfater, klorider etc.,
hvorefter k. fældes ud med metallisk jern (cement-k.),
eller kisen røstes først i svovlsyrefabrikerne, og
afbran-den, som bestaar af jernoksyd med k. og 2—4 pet. svovl,
blir derpaa underkastet en saakaldt klorerende røstning,
d. e. røstning i flammeovn under tilsætning af ca. 20 pet.
kogsalt. Efter røstningen luder man ud og fælder det
opløste k. med jern. — I Rio Tinto lader man kisen
forvitre ved at ligge i fugtig luft gjennem flere aar.
Vedudludning faar man saa hovedmængden af k. i opløsning,
medens kisen forøvrigt er omtrent uforandret. [Litt.:
J. H. L. Vogt, «Kobberets historie i fortid og nutid» (1895).]
Kobberacetat, eddikesurt kobber, Gu(G2H3 02)2 +
H 2 O, danner grønne krystaller, der faaes ved at opløse
spanskgrønt i varm eddike. Basisk k. dannes ved
eddikes indvirkning paa kobber under luftens tilgang og
anvendes under navn af spanskgrønt som farve. K.
er som alle kobbersalte giftigt.
Kobberalder kaldes den forhistoriske tid, da vaaben
og redskaber forarbeidedes af rent kobber; den danner
overgangen fra stenalder til broncealder (s. d.) og kjendes
væsentlig fra de lande, hvor gedigent kobber forekommer.
I Norden synes der ikke at have været nogen egentlig k.,
men enkelte gjenstande af rent kobber kjendes, og maa
vistnok betragtes som tilfældige importvarer i broncealderstid.
Kobberantimon glans (wolfsbergit), et graat metallisk
mineral, som kemisk bestaar af kobber, antimon og svovl
(Gu Sb S2). Findes ved Wolfsberg i Harz.
Kobberblende kaldes ofte en slags fal ert s (s. d.).
Kobberbørste bestaar af sammenpressede, tynde
kobberblade eller sammenfoldet og presset kobberdug.
De danner den elektriske forbindelse mellem de elektr.
maskiners roterende og faststaaende dele. (Se
Elektriske maskiner.)
Kobberdyb, det dybeste løb mellem grundene syd
for øen Vresen i Storebelt. Kobbergrund, s.ø. for
Læsø, er en af de farligste grunder i Kattegat; 2\/2 m.vand.
Kobbererts, se Kobbermalm.
Kobberforbindelser. Kobberet danner to rækker
forbindelser, nemlig kupri- el.
kobberoksydforbin-d el ser (hvori kobberatomet optræder toværdigt) og
kupro- el. kobberoksydulforbindelser (hvori
kobberatomet optræder enværdigt).— Kupriforbindelser.
Kuprisulfat (kobbersulfat, svovlsurt kobberoksyd,
kobbervitriol), GUSO4, SHgO, kan faaes ved at opløse kobber i
fortyndet svovlsyre under tilsætning af salpetersyre og
derpaa inddampe og henstille til krystallisation. Det
krystalliserer let i store blaa krystaller, der er let
opløselige i vand; det anvendes især i galvanoplastiken, i
farverierne samt til fremstilling af de allerfleste
kobberpræparater. — Kupriklorid (kobberklorid), GuGlg, 2H2O,
danner grønne krystaller, der kan faaes af en opløsning
af kobber i kongevand. — Kuprikarbonat (kulsurt
kobberoksyd) kjendes især som et basisk salt, GuGOg,
Gu(0H)2, der kan faaes ved at fælde en opløsning af et
kuprisalt med natriumkarbonat (f. eks. 2GuS04_ -j- 2Na2
GO3 + H2O 2Na2S04 + GuGOg, Gu(OH)2 + GO2); det
grønne malakit har samme sammensætning, og det har
ogsaa det grønne overtræk, ir, der dannes paa kobber i
fugtig luft, idet luftens surstof, fugtighed og kulsyre
angriber kobberet (2Gu +02 + H2O + CO^ = GuGOg,
Gu(OH)2). — Kuprihydroksyd (kobberoksydhydrat). Gu
(0H)2, faaes som et blaat bundfald ved at fælde et
kuprisalt med natriumhydroksyd (GuSO^ + 2NaOH=^ Gu(0H)2
+ Na2S04). Ogsaa ammoniakvand kan benyttes til
fældningen, men bundfaldet opløses igjen ved tilsætning
af mere ammoniakvand, og opløsningen antager en
mørke-blaa farve. — Kuprioksyd (kobberoksyd), GuO, er et sort
pulver, der kan faaes ved glødning af kobber i luften
eller ved svag glødning af hydroksydet, karbonatet eller
nitratet (f. eks. Gu(N03)2 = GuO + 2NO2 + O). —
Kupri-sulfid (kobbersulfid), GuS, kan faaes ved at lede
svovl-vandstof til en opløsning af et kuprisalt (GUSO4 + HgS
==GuS + H2SO4). Det danner da et sort bundfald, der
er uopløseligt i vand og i kolde, fortyndede syrer. —
Kuproforbindelser. Kuproklorid(kobberkloryr), GuGl,
kan fremstilles ved at koge en sterk saltsur opløsning af
kupriklorid med metallisk kobber og derpaa helde
opløsningen ud i en stor mængde vand, hvorved
kupro-kloridet fældes, da det vistnok er opløseligt i saltsyre,
men uopløseligt i vand (GuGlg + Gu — 2GuGl).
Kupro-kloridet er hvidt, men oksyderer let og gaar derved
over til kupriforbindelser. Dets opløsning i
ammoniakvand benyttes som et fint prøvemiddel for acetylen, idet
selv ganske forsvindende mængder acetylen i berøring
med denne opløsning fremkalder et smukt rødt
bundfald af acetylenkobber, GuGg, H2O; i tør tilstand er
denne sidste forbindelse meget eksplosibel. — Kuprooksyd
(kobberoksydul), GUgO, forekommer i naturen som
mineralet rødkobbererts; kunstig fremstillet er det et rødt
pulver. — Kuprosulfid (kobbersulfyr), GU2S, forekommer
i naturen som kobberglans; det kan fremstilles ved
ophedning af kobber med svovl; det danner blygraa krystaller.
Kobberforgiftning. Akut k. forekommer oftest efter
nydelse af syreholdige fødevarer, f. eks. frugter, som er
kogt i kobberkar. Ytrer sig ved metalsmag, tørst,
brækninger (som kan være blaagrønne) samt smerter i maven
og senere diarrhoe; ved sterkere forgiftning, afkræftelse,
kramper, nyre- og leveraffektioner, død. Behandles med
rigelig drikke af vand og melk samt ved maveskylling;
modgift: gult blodludsalt i tynd opløsning (ferrum
pul-veratum).
prolate @ udstrakt, forlænget,
prolation (e) fremførelse;
udtalelse; udtale.
proleg (e) vortefod, hjælpefod
(hos insekter).
prolegomena © pl,
prolégomènes ® m pl, fortale, forord,
prolegomenary @ indledende,
forords-.
prolepse (?) f, prolepsis @
prolepsis, foregribelse; (g) ogs. for
tidlig tidsansættelse, anakronisme;
nødvendig antagelse, første
grundsætning.
proleptic (e), proleptique ®
proleptisk, foregribende ; (med.) for
tidlig indtrædende ; (e) ogs. tidligere,
foregaaende.
proles © (jur.) afkom;
egte-(fødte) barn.
prolétaire proletarian ©
proletar-, proletarisk.
proletar — (t) Proletarier m
- © proletarian, proletaire - (f)
prolétaire m.
proletariat — ® Proletariat n
— (é) proletariat — (f) prolétariat m.
prolicide © (jur.) fostermord,
barnemord.
proliferation © abnorm
forplantning (som naar en blomst
udvikler sig i en anden blomst),
prolific ©, prolifique (î) som
formerer sig (sterkt), avledygtig,
frugtbar.
prolification © formerelse,
forplantning.
proligerous © forplantende,
forplantnings-, kim-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
