Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobberglans ... - Ordbøgerne: P - prolix ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1245 Kolaastind—Kold
Ord, som ikke findes undei
Kobberglans, et rombisk krystalliserende mineral,
som kemisk bestaar af svovlkobber (GugS) med 80 pet.
kobber. K. er sort, metallisk, ofte med blaa anløbsfarver,
temmelig blød (haardhed = 3). K. forekommer temmelig
udbredt, dog ikke i særlig store mængder, paa
ertsfore-komster, ledsagende kobberkis og brogetkobber og er en
værdifuld kobbermalm. I Norge findes k. især paa
gangforekomsterne i Telemarken.
Kobberglimmer, et smaragdgrønt mineral, som kemisk
er et basisk kobberarsenat. Findes f. eks. i Cornwall.
Kobberhammerslag kaldes det sprøde, graabrune
belæg, kobber faar paa overfladen ved sterk ophedning.
Det bestaar af kobberoksyd, kobberoksydul og metallisk
kobber og anvendes til forskjellige pottemagerarbeider.
Kobberhud (sjøudtr.), hud af tynde plader, nu altid
af et messinglignende metal, som beskytter træskibe mod
mark, langhals (s. d.) og groe.
Kobberkis, tetragonalt (sfenoidisk) krystalliserende
kobbererts, bestaaende af kobber, jern og svovl (GuFeSg)
med 34.5 pet kobber. Den er messinggul og sprød, men
ikke haardere, end at den med lethed lader sig ridse
med en kniv (haardhed = 4). K. regnes som den
vigtigste kobbermalm og forekommer almindelig saavel paa
større og mindre leier som fint indsprængt i bergarter.
Se Kobbermalm.
Kobberklorïder, se Kobberforbindelser.
Kobberlamel, se Elektriske maskiner.
Kobberlasür (azurit), en monoklin kobbererts, som
kemisk bestaar af et basisk kobberkarbonat af
sammensætningen Gu.(Gu(0H)2).(003)2. Danner ofte
pragtfulde blaa krystaller med sterk glasglans (haardhed — 4).
K. findes i naturen som sekundær dannelse sammen med
andre kobbermineraler. De mest kjendte forekomster
er i Sibirien, men desuden er k. fundet i Frankrige,
Cornwall, Australien o. fl. steder.
Kobberledning, se Elektriske kabler og
Elektriske ledninger.
Kobberlegeringer. De vigtigste k. foruden bronce
(s. d.) er kobber-zinklegeringerne rødgods, messing,
tambak, yellowmetal og deltametal samt nysølv, hvilket sidste
tillige indeholder nikkel. Tilsætning af zink gjør kobberet
mere letsmelteligt og let at støbe, men rødskjørt og
haardere samt, hvis zinkindholdet er stort, mindre smidigt.
K.s farve er i almindelighed lysere end det rene kobbers,
dog vil et lidet zinkindhold gjøre farven mørkere. K.
fremstilles ved sammensmeltning af bestanddelene; men
man har ogsaa som eksperiment fremstillet messing ved
sammenpresning af kobber og zink. Tilsætning af tin,
bly og aluminium gjør k. henholdsvis lettere at bearbeide
og sterkere.
Kobbermalm kaldes de i naturen forekommende
kobberforbindelser, hvoraf kobber lader sig udvinde med
økonomisk fordel. — De væsentligste k. er gedigent
kobber samt oksydiske, kulsure og sulfidiske forbindelser.
— Gedigent kobber danner paa enkelte steder
betydelige leier. Mest kjendt er forekomsten ved Lake superior
i Nordamerika, hvor det gedigne kobber optræder dels
indsprængt i porfyr, dels i konglomerat og
sandstens-bergarter. Af den udbrudte malm her er
gjennemsnits-indholdet kun nogle faa pet., men skeidet og opberedet
er kobberindholdet 70—95 pet. Kobberforekomsterne
—Kobberskifer 1246
der K, maa søges under C. prolix-promesse
ved Lake superior har, siden de i 1840 toges i drift,
leveret over 1 mill, tons kobber. Af andre kjendte
forekomster af gedigent kobber kan nævnes Gorocora i Bolivia.
I Norge optræder gedigent kobber flere steder, men i
forholdsvis ringe mængde. Betydeligst er forekomsterne
ved Dalene i Telemarken. — Af de oksydiske k. spiller
rødkobbererts, som i ren tilstand indeholder 89 pet.
kobber, størst rolle. Den brydes f. eks. i Frankrige,
Cornwall og Sibirien. Saavel denne malm som de
kulsure forbindelser kobberlasur og malakit (med 55
—57 pet. kobber) er imidlertid væsentlig knyttet til
overfladeforekomster. De mest kjendte forekomster af de
sidstnævnte kulsure k. haves i Ural og Sibirien. Malakit
fra gruben Gumeschewsky i Ural regnes ogsaa for en
meget kostbar prydsten, der skjæres op i tynde skiver
og anbringes som finer paa vaser, borde o. s. v. — Blandt
de sulfidiske k. er kobberkis vigtigst. Denne
indeholder i ren tilstand 34.8 pet. kobber, men er i regelen
meget sterkt opblandet, saa den selv med et
kobberindhold af 5—10 pet. regnes som en rig k. Paa mange
leier er k. ledsaget af svovlkis el. magnetkis, og malmen
kaldes da ofte kobberholdig kis. Saadan k. haves
ved de fleste norske kobbergruber, f. eks. Røros og
Suli-telma, samt i de store gruber ved Rio Tinto i Spanien,
Falun i Sverige og Rammelsberg ved Gosslar i Tyskland.
— En anden type forekomster, hvor ogsaa kobberkis
er hovedmalmen, er de egte k.-gange i eruptiviske
bergarter. Paa disse gange pleier kobberkisen imidlertid som
regel at være ledsaget af de rigere k.: broget kobber
(s. d.) og ko b bergian s (s. d.). Betydelige forekomster
af denne art haves i Cornwall samt i Australien, Japan
og især i Monbana, hvor der nu er en meget stor
kobberproduktion. I Norge træffes k.-gange af en lignende type
forholdsvis hyppig i Telemarken med tilgrænsende dele
af landet. De fleste af de mange k.-forekomster her er
imidlertid af en forholdsvis ringe udstrækning. Af andre
sulfidiske forbindelser, som af og til brydes som k., har
fal erts (s. d.) størst betydning. — Foruden de nævnte
k. udvindes ogsaa en betydelig mængde kobber af den
eiendommelige kobberskifer (s. d.), som brydes ved
Mansfeld i Harz, samt af mineralet atakamit (s.d.),
som er en klorholdig kobberforbindelse, der forekommer
i adskiUig mængde i Chile.
Kobbermineelven, i det nordlige Canada, rinder
gjennem de saakaldte Barren Grounds, danner mange fosser
og falder ud i Coronationbugten (Nordishavet) ret
overfor Wollaston land. Omkring findes kobber, deraf navnet.
Kobbernæse, drankernæse, se Acne.
Kobberum, løs-tofte-rum, fremst i nordlandsk
stor-baad, for en midlertidig hjælpe-rorskarl.
Kobberoksyder, se Kobberforbindelser.
Kobbersalte, se Kobberforbindelser.
Kobberskifer, en især ved Mansfeld ved sydranden
af Harz forekommende eiendommelig bituminøs, mørk
mergelskifer, der har en gehalt af op til et par pet.
kobber og lidt sølv. Metalgehalten er knyttet til flere
slags fint indsprængte kiser, hvoraf kun de største korn
er synlige for det blotte øie. Skiferen, der som regel har
mindre end 1 m.s mægtighed, tilhører den nedre del at
zechstenen i den permiske formation og er meget rig
paa forsteninger, særlig fiske (ganoider). Ofte udgjøres
prolix prolixe ®
langtrukken, udtværet, vidtløftig.
prolixité ® f, prolixity,
pro-lixness @ vidtløftighed,
udtværet-hed, bredde.
prolocutor © ordfører,
ordstyrer.
prolog — ® Prolog m — @&
(D prologue m.
prolong ©, prolonger (h for-
længe, udstræke, trække ud;
fortsætte ; udsætte ; prolongere (veksel).
prolongation @ & ® f,
forlængelse ; (handelsudtr.) udsættelse,
forlænget frist.
prolonge © & ® f, slæbetaug,
trækreb ; (Î) ogs. ammunitionsvogn.
prolongement® m,
prolong-ment © forlængelse, fortsættelse.
prolusion © (egentl.) forspil;
(litterært) forsøg; indledning.
promenade — (t) Promenade f
— © promenade, walk — ®
promenade f.
promenade © & ® f,
spasertur; spaserplads, - vei, promenade;
© ogs. spasere, promenere.
promener ® (gaa ud og)
spasere med ; føre omkring ; holde for
nar. se p. (gaa og) spasere; tage
en tur. envoyer q p. vise
vinterveien; give en god dag.
promeneur (?) m, spaserende,
promenoir (g m, spasergang,
-plads; promenadehal, -sal.
promerops (g
krave-paradisfugl.
promesse (?) f, løfte, tilsagn;
(rei.) forjættelse; forskrivning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
