Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobell ... - Ordbøgerne: P - prompt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1314
1250 Kongsberg bergseminar—Kongsfjord
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1250
Kobell, Franz, Ritter von (1803—82), t. mineralog
og digter, professor i München. K. er opfinder af
galvano-grafien og indførte nye metoder ved mineralske
undersøgelser. Han udgav € Tafeln zur Bestimmung der
minerallen mittels chemischer Versuche» (1833, 14 opl. 1901),
«Die Galvanographie» (1842), «Geschichte der Mineralogie»
(1864). Han har ogsaa udgivet digte i bayersk og pfalzisk
mundart og en samling jagtskisser «Wildanger». Hans
datter Louise (1828—1901), gift med statssekretær
Eisenhart, har udgivet erindringer om Dollinger, kong
Ludvig II og de ældre bayerske konger.
Koben, langt brækjern, kløftet i den ene ende.
Kobjelde, d. navn paa pulsatilla (se ogsaa Mogop).
Koblenz. 1. Regjeringsdistrikt i Preussen,
Rhinprovinsen; 6207 km.2 med 723 676 indb. (1905). K. deles
i 14 kredse. — 2. Hovedstad i distriktet, ligger ved Mosels
udløb i Rhinen, 60 m. o. h.; 53897 indb. (1905). K.
be-staar af Alt- og Neustadt. Altstadt ligger ved Mosel,
har trange gader og faa pladse, hvoraf Florinsmarkt,
Münz- og Hospitalsplatz er de vigtigste. Altstadt staar
ved to broer i forbindelse med Lützel, der ligger paa
Mosels venstre bred. Neustadt el. Klemensstadt ligger
ved Rhinen, er ved tre broer forbundet med
Ehrenbreitstein (s. d.), har smukke brede gader og er regelmæssig
bygget. Af pladse merkes Klemensplatz med en 20 m.
høi obelisk og Schlossplatz med slottet. Ved Deutsches
Eck, hvor Mosel
støder sammen med
Rhinen, findes
keiser Vilhelm I’s
rytterstatue, 36 m. høi.
K. har 3
evangeliske og 10 katolske
kirker, hvoriblandt
Liebfrauenkirche
(1431), der har et
58 m. høit taarn, og
Kastorkirche, grundlagt 836 og fuldendt i 13 aarh., med
prægtige freskomalerier. Endvidere synagoge^ en tidligere
erkebiskoppelig borg, gymnasium, lærer- og
lærerindeseminar, musikinstitut, teater og vaisenhus. Industrien
er liden og beskjæftiger sig med fabrikation af
pianoforter, maskiner, papirvarer og vine. Handelen er
derimod af stor betydning. Byen besøgtes 1906 af 6210
skibe paa tilsammen 105 073 tons. K. styres af to
magi-stratspersoner og et kommunestyre paa 30 medlemmer
og er sædet for en distriktsregjering, en landret, en
amts-ret, en politi- og overpostdirektion og flere militære
kommandoer. K. var tidligere en sterk fæstning, men
1890 blev K.s fæstningsverker delvis nedlagt. Under den
franske revolution havde de politiske flygtninge,
«emigranterne», sit hovedkvarter i K.
Kobleri, koblerske, se Rufferi.
Kobling. 1. (Tekn,). En maskindel, som tjener til at
forbinde to aksler saaledes, at den ene tvinger den anden
til at dreie sig paa samme maade. Ved stiv forbindelse
anvendes faste k., af hvilke den mest alm. er flens-k.
Denne bestaar af to skiver med nav fastkilet paa hver
sin af de to aksler og forbundet med bolte. Skal den
ene aksel kunne bevæges i forhold til den anden,
benyttes bevægelige k.; hertil hører universal-k., der
Koblenz
prompt—prononçable
bestaar af to gafler, fastsiddende hver paa sin akselende,
samt et korsformigt stykke, som indsættes imellem de
fire gaffelgrene; igjennem korsstykket gaar to bolte, om
hvilke gaffelgrenene kan dreie sig. Denne k. kan tillade
en indtil 15 grader stor vinkel imellem de to aksler.
Til udløselige k. hører tand-k., hvor bevægelsen
overføres ved tænder, som kan bringes i og ud af indgribning
ved forskyvning i aksial retning; men denne k. giver
ved ud- og indrykning stød i maskineriet; derfor
benyttes mest friktions-k., hvor man istedetfor tænder
bruger f. eks. to koniske flader, som presset
tilstrækkelig mod hinanden giver fornøden friktion. — 2. K. ved
jernbanevogne og lokomotiver er de apparater, hvormed
disse forbindes til tog. Ved de normalsporede europæiske
baner, der for det meste har samtrafik med hinanden,
anvendes en ensartet k., den saakaldte skrue-k., der
maa manøvreres for haand ved saavel sammen-k. som
af-k. I Nordamerika er der ved de normalsporede baner
gjennemført ensartede k. efter et helt andet system,
hvorved sammen-k. sker automatisk og fra-k. paa en
væsentlig bekvemmere maade end ved skrue-k. De her
nævnte to k.s-systemer er de ved verdens jernbaner mest
anvendte. Forøvrigt forefindes der, hovedsagelig ved
smal-sporbaner, ogsaa andre k.s-systemer af mere primitiv art.
Kobolt (kobalt), Go — 58.97, er et metal, der
som-oftest forekommer i naturen i forbindelse med svovl og
arsen samt med
nikkel og jern; det
er vanskeligt at
fremstille i ren tilstand,
navnlig at faa det
frit for nikkel; det
er staalgraat, haardt
og sprødt; det har
liden anvendelse.
Koboltblomst,
se Erythrin.
Koboltbronce, l. Et fiolet, metalglinsende pulver,
der særlig benyttes til tapeter; bestaar af fosforsurt
koboltoksydulammoniak. — 2. Legering til luksusartikler.
Koboltforbindelser. Kobolt danner to rækker
forbindelser, nemlig kobolto- eller
koboltoksydulfor-bindelserogkobolti-el.koboltoksydforbindelser.
I den førstnævnte række optræder kobolatomet toværdigt,
i den anden er det treværdigt. Koboltoklorid, GoGlg,
6H2O, faaes i mørkerøde krystaller ved inddampning og
krystallisation af en opløsning af kobolt i kongevand.
Krystallerne bliver blaa ved tørring (opvarmning) og
atter røde ved befugtning (sympatetisk blæk, hygrometre).
Koboltosulfat, G0SO4, 7H2O, danner karmoisinrøde
krystaller; en opløsning deraf kan faaes ved at opløse kobolt
i en blanding af fortyndet svovlsyre og lidt salpetersyre.
Koboltooksyd (koboltoksydul), GoO, danner et brunligt
pulver, der kan faaes ved glødning af karbonatet (GoGO3),
nitratet (Go(N03)2) eller hydroksydet (Co(OH)2). Flere
vigtige farvestoffe er k., f. eks. Thevards blaat og smalte (s. d.).
Koboltglans, et regulært krystalliserende mineral,
som kemisk bestaar af kobolt, arsen og svovl (GoAsS).
K. har en sterk rødlig, sølvhvid metalglans og en
betydelig haardhed (= 6). K., som er en af de vigtigste
koboltmalme, forekommer i Norge ved Skutterud paa
prompt ® & (e) & ® hurtig,
snar, letvindt, rask; beredvillig
(ydet), prompte; @ ogs.
betalingsfrist ; paavirke, tilskynde ; indblæse,
indgive; sufflere.
prompt-book, -copy ©
sufflørbog.
prompter @ tilskynder ; sufflør,
prompting @ paavirkning,
tilskyndelse.
promptitude @ & (f) f,
promptness (e) hurtighed, raskhed,
snarhed; (e) spec, beredvillighed;
punktlighed; ® spec, hidsighed.
promptuary (i) lager, oplag,
magasin.
promulgate promulguer
(D kundgiøre; ofi-entliggjøre ;
forkynde.
prone ©næsegrus; tilbøielig(til).
prône (g) m, præken;
gardinpræken.
proneness © tilbøielighed.
prôner (f) præke (for); lovprise,
rose.
prôneur ® m, moralprædikant;
lovpriser.
prong © spids; klo; gren, tind
(paa gaffel); arm (af elv); høgaffel;
spidde.
prong-bock, -buck @
(sydafrikansk) springbuk.
prong-hoe (§ tindeharv.
pronomen — ® Pronomen,
Fürwort n — @ pronoun — (f)
pronom m.
pronominal — ® pronominal,
fürwortlich - © & (f) pronominal,
prononçable®, pronounce-
40 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
