Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kobberglans ... - Ordbøgerne: P - prolix ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1247
promettre—promovere
Kobberslagen—Kobelja’ki
1248
Ord, som ikke findes under K, ma
forsteningsmaterialet af kis. — K. er i løbet af lang tid
blevet udvundet ved en storartet grubedrift, som
be-skjæftiger ca. 17 000 arbeidere.
Kobberslageri (laug fra 1744) var i ældre tid et
an-seet haandverksfag, som paa grund af materialets plastiske
egenskaber ofte har udviklet sig til kunst. Ved
montering af bryggerier og brænderier blev i begyndelsen af
forrige aarh. enkelte verksteder betydelige bedrifter, men
sank i slutningen af samme aarh. ved de mekaniske
verksteders fremvekst og overtagelse af monteringsarbeidet
igjen ned og allierede sig da som regel med det yngre
blikkenslagerhaandverk. I senere tid har det emaljerede
jernblikarbeide paa grund af sin prisbillighed fortrængt
kobberarbeidet som kjøkkenudstyr, hvilket yderligere har
reduceret k. som særeget haandverk. Det eksisterer nu
væsentlig i forbindelse med og som underafdeling af
andre og større bedrifter, som mek. verksteder og
blik-kenslageriet. Det sidste har fundet sin væsentligste støtte
i bygningsarbeidet, men undergaar for tiden en maskinel
udvikling, som synes at indebære muligheden af fagets
gjenreisning ogsaa paa andre omraader.
Blikkenslager-haandverket er nemlig ogsaa fortrængt fra sin tidligere
befatning med brugs- og udstyrsarbeide, og
emballage-arbeidet er helt gaaet over til fabrikmæssig fremstilling
tildels i ligefrem forbindelse med hermetikindustrien.
Faget er desuagtet nu i opkomst ved en stadig større
maskinanvendelse og ved det økonomiske rygstød, som
faget har i bygningsarbeidet.
Kobberslangen (el. bronce-) (hebr. nechushtän), ifølge
4 Mos. 21,9 forfærdiget af Moses under toget i ørkenen;
«og naar da de, der blev bidt af slanger, saa hen paa
bronceslangen, blev de i live» (jfr. Joh. 3, 14). Den skal
være blevet tilintetgjort af kong Hizkia, 2 Kong. 18, 4.
Kobberstik. Kunsten at gravere en tegning i kobber
og tage aftryk deraf paa papir skriver sig fra første
halvdel af 15 aarh. og udgik fra guldsmedkunsten, der
længe havde benyttet sig af gravering i metal. Til
graveringen benyttes en gravstikkel, hvormed regelmæssige
linjer skaves ud i en kobberplade. Tegningens fordybede
linjer fyldes med sværte. Papiret, som der skal trykkes
paa, fugtes, forat sværten skal klæbe ved det. Til
trykningen benyttes haandpresse. Pladen rengjøres og sværtes
paany for hvert aftryk. K.s største mester er Albrecht
Dürer. I Italien benyttes k. mest til gjengivelse af
tegninger og malerier; den har her derfor noget af
pennetegningens karakter. Den største italienske mester i k.
er Andrea Mantegna. Marcantonio Raimondi, som stak
efter Rafael, lagde grundlaget for k. som reproduktion
af malerier. Foruden linjestikket findes en del
afarter af k., saaledes mezzotinto (sortekunst, t.
Schab-kunst), opfundet 1642 af Ludwig von Ziegen. Pladen
gjøres her ru over det hele med granerjernet (vuggen),
og tegningens lyse dele skrabes ud i fordybning med
skraberen. Mezzotinto giver jevne overgange mellem lys
og skygge. Crayon-maneren blev opfundet 1756 af
franskmanden J. F. François. Linjerne dannes af
sammenhængende rækker af punkter, der udføres med en
roulette og giver aftrykket karakter af en kridttegning. Til
punktermaneren (eng. stipple engraving) benyttes
en ru punsel. De to sidste genrer dyrkedes især i
England i 18 aarh. (stik af Bartolozzi o. a. efter Reynolds,
Gainsborough o. fl.). — Ved radering udføres tegningen
paa kobberet ved etsning. Pladen overtrækkes først med
en etsegrund (af voks, harpiks m. m.), der ikke angribes
af syre. I etsegrunden ridses linjer med radernaalen,
saa kobberet blotlægges. Lægges pladen i syre (vanligst
jernklorid), æder syren forbybninger i kobberet, hvor
radernaalen har tegnet i etsegrunden. Trykningen
fore-gaar som ved k. De første raderinger (etset paa jern)
udførtes af Albrecht Dürer. Ved siden af etsning
anvendes ogsaa direkte ridsning med «kold naal>. Radering
bruges mest til originalkomposition og har nærmest
karakteren af en tegning. Dens største mester er
Rembrandt; ved siden af ham J. Gallot, Wenzel Hollar, Gh.
Méryon og J. Whistler. Ved aquatinta forstaaes
etsning ikke i linjer, men i flader og toner. Pladen
dækkes med en porøs etsegrund (af kolofonium og mastiks),
hvorigjennem syren trænger og fremkalder en ru, kornet
overflade paa kobberet. Denne teknik er opfundet i
18 aarh. af J. R. Leprince; dens største mester er
spanieren Goya. I verni s-m o u-tekniken bruges blød
etsegrund, hvori tegningen prentes ved at tegne haardt med
blyant paa et papir lagt over etsegrunden. Linjerne
bliver kornede og bløde. Denne tekniks største mester
er belgieren Félicien Rops. [Litt.: H. Dedekam,
«Kobberstik og radering».]
Kobberstik og haandtegningssamlingeni Kra.
er en afdeling af Kunstmuseet og grundedes i 1877.
Kobberstof er fint metallisk kobber (cementkobber),
der er jevnt udrørt i kreosot eller tjæreolje; undertiden
tilsættes stoffe som svovlantimon (antimonium crudum).
Renyttes til strygning af bunden paa fartøier og beskytter
i lighed med kobberforhudning, men maa jevnlig fornyes.
Kobbertraad, se Elektriske kabler og
Elektriske ledninger.
Kobbervitriol, se Kobbe r forbindelser.
Kobberwire anvendes til elektriske ledninger (s. d.),
naar det er ønskeligt, at de skal være mere bøielige, end
massive ledninger af samme tversnit vilde være, saaledes
f. eks. ved luftledninger med tversnit over 50 mm.^ af
hensyn til let montage og sikkerhed mod brud.
Kobdo, by og fæstning i det vestl. Mongoli (Kina),
n. f. Altaifjeldenes hovedkjede nær sjøen Kara-ussu, 1298
m. o. h.; 6000 indb. Fæstningen har en besætning af
500 soldater; byen har 1100 kinesiske beboere, resten
mongoler og kalmykker. K. er vigtig for handelen
mellem Vest-Sibirien og Vest-Kina.
Kobe (Hiogo), by i Japan, paa Hondo ved
Osakabugten, 30 km. vest for Osaka; 285 000 indb. (1903). K.
er en ny by, vokset op siden den i 1868 blev aabnet
for fremmedhandelen ; ved en bæk er den skilt fra den
gamle by Hiogo, som nu regnes sammen med K. til en
by. Som handelsby er K. den næststørste i Japan, efter
Jokohama (dog større import end denne by), med en
samlet udenrigshandel i 1908 af omkr. 510 mill, kr.,
d. e. 34 pet. af hele landets handel. Som skibsfartsby
staar K. som nr. 1 af Japans byer; den norske skibsfart
er i sterk tilbagegang. Norsk konsulat under
generalkonsulatet i Jokohama.
Kobelja^ki, by i Rusland, guv. Poltava, ved Vorskla
og Kobeljatschka; 11936 indb. (1897). K. har 9 kirker,
synagoge og driver en betydelig kornhandel.
promettre ® love (ud, bort);
tilsige; forjætte, se p. ogs.
forlove sig.
prominence (e) fremstaaenhed;
fremskudt plads.
prominent (§ fremstaaende,
udstaaende; opliøiet (arbeide);
udpræget ; fremragende, fremskudt.
promiscuité (Î) f, virvar; (des
femmes) kvindefælleskab.
promiscuity,
promiscuous-ness @ blandethed, blandet
beskaffenhed; tilfældighed,
kritikløs-hed.
promiscuous © blandet,
forvirret, broget; tilfældig, kritikløs,
i flæng.
promise © løfte, tilsagn;
forjættelse; love, tilsige; tegne (til).
promising © lovende, løfterig;
haabefuld.
promission ® f, forjættelse,
promontoired) m,
promontory © forbjerg, nes.
promote © befordre, fremme;
forfremme.
promoter promoteur (î)
m, befordrer, fremmer; opha^?(s-
mand), anstifter; © spec, indbyder,
stifter; (jur.) citant.
promotion — ® Promotion f
— © graduation — ® promotion f.
promotion © & ^J f, fremme,
ophjælp ; befordring; forfremmelse,
avancement; ophøielse, udnævnelse,
promouvoir (î) forfremme,
promovere — (t) promovi(e)ren
- © graduate - ® recevoir (q) docteur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
