Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kocher ... - Ordbøgerne: P - propagate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1253
Kocker—Kodificere
1254
Ord, som ikke findes
Og poesi. Høiest naar han som lyriker, saasom i det
mønstergyldige «Treny» (1580), elegier over datteren
Ursulas død. Hans oversættelse af Davids salmer (1579)
ansees for den bedste, som endnu eksisterer. Nævnes
maa ogsaa den muntre anekdotesamling «Fraszki», der
i meget minder om Boccaccios «Decamerone». Forøvrigt
har han dels paa polsk, dels paa latin skrevet dramaer,
fortællende digte, elegier, leilighedsdigte o. a. Samlede
verker i 4 bd. (1884).
Kocher, Emil Theodor (1841—), Schweiz, kirurg,
1872 prof. i Bern. Har indført den nu brugelige
rota-tionselevationsmetode ved behandling af skulderluksation
og ydet vegtige bidrag til leverens, mavens og tarmenes
kirurgi, men er særlig berømt for sine talrige (ca. 4000)
struma-operationer, for paavisning af myxødemets
fremkomst og sammenhængen mellem skjoldbruskkjertlen og
Basedow^s sygdom. Fik Nobelprisen i medicin 1909.
Kochi, se Kotsji.
Kochinkina, fr. besiddelse i Bagindien, s. f. Annam,
i det væsentligste Mekongs deltaland, omtr. 57 000 km.^
med 2 871 000 indb. (1906). Det er et fladt og myrlændt
land med et hedt og fugtigt klima. Befolkningen bestaar
mest af annamiter, desuden af kambodsjanere, kinesere
og nogle tusen franskmænd. Folket lever af jordbrug;
landet er frugtbart og yder alle de vanlige tropiske
produkter, ris, sukker, te, kaffe, kakao, tobak, indigo,
bomuld, ananas, betelnødder o. s. v.; handelen er næsten
fuldstændig i europæernes og kinesernes hænder. Den
vigtigste havn er Saigon med omtrent 50 000 indb. —
K. var før en del af Annam, som i 1867 afstod landet
til Frankrige. Se forøvrigt Fransk Indokina.
Kochovski, Hieronym Vespasian (1633—99), polsk
digter. Deltog flere aar i kosak- og svenskekrigene og
besang krigerlivet i friske, muntre, ofte løsslupne sange.
Forøvrigt har han besunget næsten alt, hvad der skede
i hans land, bl. a. Wiens befrielse 1683, som han selv
var øienvidne til. Skrev i senere aar særlig religiøse
digte, saasom det store epos «Den lidende Kristus» og
det skjønne «Psalmodia polska», en efterligning af Davids
salmer; desuden historiske verker, tildels paa latin.
K. ansees som den alsidigste og mest karakteristiske
repræsentant for polsk poesi i 17 aarh.
Kock, Johan (1861—), finsk politisk agitator,
ind-traadte i militæretaten 1878 og afgik 1898 med kapteins
rang, hvorefter han beboede en liden landeiendom nær
Helsingfors. Ved storstreikens udbrud her okt. 1905
valgtes han til medlem af streikekomitéen og blev 31 okt.
chef for den socialistiske «røde garde», hvorefter han i
seks dage var saa godt som diktator i Helsingfors. Efter
storstreikens afslutning var han bl. a. virksom sommeren
1906 under mytteriet paa Sveaborg, men maatte derefter
flygte fra Finland og har siden opholdt sig i Nordamerika.
Kock, Karl Axel Lichnov^sky (1851—), sv.
sprogforsker. Tidligere professor ved Göteborgs høiskole, fra
1907 professor i nordiske sprog ved Lunds universitet.
Af K.s talrige skrifter kan nævnes «Språkhistoriska
under-sökningar om svensk akcent», I—H (1878—85), «Om
några atona» (1879), «Studier öfver fornsvensk ljudlära»
I—II (1882—86), «Undersökningar i svensk språkhistoria»
0887), «Om språkets forandring» (1896), i forening med
K. af Petersens, «Östnordiska och latinska medeltids-
îr K, maa søges under C. propagate-prophetess
ordspråk». I—II (1889—94). Videre har K. skrevet «Die
alt- und neuschwedische Accentuierung unter
Berücksichtigung der anderen nordischen Sprachen» (Strassburg
1901), «Svensk ljudhistoria» (1906 ff.), der fremdeles holder
paa at udkomme. K. har desuden skrevet afhandlinger
i inden- og udenlandske tidsskrifter, f. eks. i det af ham
redigerede «Arkivfôr nordisk filologi». Ogsaa etnologiske
spørsmaal har han behandlet, f. eks. «Är Skåne de
ger-manska folkens urhem?» i «Historisk tidskrift» 1905.
Kock, Paul de (1794—1871), fransk forfatter;
op-naaede en betydelig popularitet, mere dog udenfor end
inden Frankrige, ved sine romaner, som skildrer
borgerskab og ungdom i Paris. Forceret uanstændighed og
forloren følelsesfuldhed veksler i hans utallige og ikke
godt skrevne bøger. Men han besad et gallisk lune, som
endnu kan behage.
Kockum, Frans Henrik (1802—75), sv.
industridrivende, en af de ledende mænd i en betydningsfuld
periode af Sveriges industrielle historie. Overtog i en
ung alder en tobaksfabrik i Malmö og drev den op til
Sveriges største. I nærheden anlagde han 1840—41 et
støberi og mekanisk verksted, som under stadige
udvidelser fik ledende betydning. Ogsaa i mangfoldige
andre industrielle bedrifter havde K. en haand med. De
fleste af hans foretagender gik over til aktieselskaber,
som endnu bestaar under hans navn. K. var interesseret
i flere jernbaneanlæg ogsaa i Norge.
Kodama, Gen tar o (1852—1906), jap. general; var
tidlig indviklet i sammensvergelser mod shogunatet og
bekjæmpede ligeledes Satsuma-oprøret 1874; foretog 1891
en studiereise til Europa, blev efter hjemkomsten
vice-krigsminister og gjorde ypperlig tjeneste i krigen mod
Kina 1894—95 som generalstabschef. 1897—1900
guvernør paa Formosa, hvis forvaltning han fuldstændig
ændrede, 1900 krigsminister under Ito. K. modarbeidede
energisk krigen mod Rusland, men ledede dog glimrende
felttoget i Mandsjuriet 1904—05 som Oyamas
generalstabschef.
Kode, det stykke af hestens fod, som har til grundlag
de to øverste ledstykker i taaen, k.-benet og kronbenet.
Leddet mellem første ben og mellemfoden (piben) kaldes
k.-leddet, mellem k. og kronbenet kronleddet og mellem
kron- og hovbenet hovleddet. K. danner en vinkel med
jorden paa ca 50° paa forbenet og ca. 60° paa bagbenet;
den er som regel noget længer end hoven maalt fortil
langs hovvæggen.
Kodein, kem. forbindelse af kulstof, vandstof, surstof
og kvælstof, er et alkaloid, som findes i opium (ca.
Va pet.). Hvidt krystallinsk stof, opløseligt i alkohol
og æter, tungt opløseligt i vand. K. smager meget bittert.
Det anvendes i medicinen til lignende øiemed som morfin,
hvormed k. er meget nær besiegtet, og hvoraf det kan
dannes kunstig.
Kodici^l betegner i norsk ret tillæg til eller forandring
i et testamente (s. d.) og oprettes i samme former som
et saadant. — I det diplomatiske sprog betegner k. et
særskilt affattet tillæg til en traktat eller andet aktstykke,
undertiden selv bestaaende af en række artikler.
Kodificere. Kodifikation betegner en
sammen-arbeidelse af de spredte retsregler, enten for et lands
hele ret eller ialfald for et mere omfattende emne, i en
(gjøre p. for) propagate — (?)
propagande f.
propagate (e), propager (?)
formere, forplante, udbrede; (e)
ogs. forplante sig, udbredes = se
p. (D.
propagateur (?) m,
propagator @ udbreder, forplanter.
propagation & ® f,
formering, forplantning ; udbredelse.
propel - ® Propeller m,
Schiffsschraube f — @ screw(-propeller)
— ® hélice f.
propel @ drive (frem),
propeller (e) fremdriver ;
dampskibsskrue, propel; skrueskib.
propension (?) f, propensity
(e) hang, lyst, tilbøielighed.
proper se ren(slig).
proper @ (sær)egen, eiendom-
melig; egentlig, naturlig, rette
(element); passende, egnet (for); rigtig.
property @ eiendommelighed;
egenskab; eiendom; formue;
eien-domsret ; teaterrekvisiter.
propfuld — ® gedrängt voll
— @ britnful, choke full,
crammed — ® comble, bondé (de),
prophecy (e), prophétie (D f.
Prophezeiung ® f, profeti,
spaa-dom.
prophesier @ profet,
prophesy ^, prophétiser (?),
prophezeien ® profetere, spaa,
forudsige.
Prophet ® m, prophet (g,
prophète ® m, profet.
prophetess (g), prophétesse
® f, Prophetin ® f, profetinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
