Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kocker ... - Ordbøgerne: P - propagate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1255
Kodok—Kohl
Ord, som ikke findes und(
1256
prophetic—proportionality
eller flere love, enten væsentlig ved, at de gjældende
regler samles og ordnes, eller ved at nye regler gives.
I vor ældre ret kan særlig merkes landskabslovene og
derefter Magnus Lagabøters landslov (1274), Kristian I V’s
norske lov (1604) og Kristian V’s norske lov (1687).
Grundlovens § 94 paabød ufortøvet udarbeidelse af
en ny civil og kriminal lovbog. Dette rak man ikke,
og tanken om en ny civil lovbog maa ansees som
opgivet. Paa strafferettens omraade maa en kodifikation
siges at have fundet sted ved to love af 22 mai 1902.
Straffeprocessen (den alm. og den militære) er ligeledes
kodificeret ved love af 1 juli 1887 og 29 mars 1900.
Endvidere kan som emner, der har været gjenstand for
kodifikation i den senere tid, nævnes sjøretten (lov af
20 juli 1893) og reglerne om kjøb (lov af 24 mai 1907).
Paa civilprocessens omraade foreligger nu forslag, og den
kirkelige lovgivning er under forberedelse. Jfr. Aubert,
«De norske retskilder» I, s. 28 ff.
Kodok, nuværende navn paa Fashoda (s. d.).
Ködros, efter sagnet Athens sidste konge. Ved et
indfald af dorerne 1068 f. Kr. udtalte oraklet i Delfi, at
landet kun ved kongens fald kunde reddes. K. forklædte
sig da og søgte og fandt døden i den fiendtlige leir.
Eupatriderne skal derefter have afskaffet kongemagten,
fordi ingen var værdig til at efterfølge K.
Kodungalore, seCranganore.
Koefficie^nt, i algebraen et tal eller en anden
konstant størrelse, der staar som faktor foran en ubekjendt
eller variabel størrelse, f. eks. 3 i uttrykket 3x^, hvor x^
er ubekjendt. — I fysiken en i tal udtrykt størrelse, som
er konstant for et bestemt stof, og som danner maal
for en vis egenskab ved stoffet, se f. eks. Gnidning,
Elasticitet.
Koefoed, Andreas Michael (1867—), d. statistiker.
Ansat 1891 i statens statistiske bureau, hvis direktør
han er fra 1904. Af verker udenfor bureauets
publikationer nævnes «Grundrids af Danmarks statistik»
(sammen med Westergaard), Hages ^Haandbog i
handelsviden-skab», 2 og 3 udgave (sammen med E. Meyer),
«Interskandinavisk handelsstatistik i aarene 1900—06» (1909).
Koercïbel kaldtes tidligere en gas, der lod sig
fortætte til vædske (jfr. Fortætning).
Koercitivkraft, se Magnetisme.
Koesfeld (Goesfeld), by i Preussen, regjeringsdistrikt
Münster; 8449 indb. (1905). K. har tre katolske kirker,
synagoge, to slotte, gymnasium, vaisenhus, kobber- og
sagverk og er sædet for biskopen af Münster.
Kof (sjøudtr.), lidet, rundbygget, fladbundet hollandsk
skib med to master.
Koffardiskib (sjøudtr.), handelsskib (i modsætning til
krigsskib).
Koffein, se Kaffein.
KofPerdam (eng. cofferdam, dam). 1. En i et
krigsskib over panserdækket og i ét med skibssiden bygget
vandtæt kasse, der igjen ved tvervægge er delt i celler.
Disse fyldes med kork eller cellulose, som, naar cellen
gjennemskydes, af det indtrængende vand sveller ud og
stopper lækken. — 2. K. kaldes i tandlægevidenskaben den
af amerikaneren S. G. Barnum i 1864 opfundne
fremgangs-maade ved plombering at stikke tanden gjennem en tynd
gummiplade og saaledes holde spyttet borte under arbeidet.
K, maa søges under C.
KofFertfisk, se Fastkjævede.
Koffertnagle (sjøudtr.), rund nagle af træ eller jern,
til at gjøre fast løbende ender i; staar ofte flere ved
siden af hinanden i en naglebænk eller naglerække.
Kofilnagle, se Koffertnagle.
Kofod-Ancher, Peder (1710—88), d. retslærd, f. paa
Bornholm, 1741 professor i retsvidenskab, 1753 assessor
i overadmiralitetsretten og generalauditør, 1774
konferens-raad. Ved sit hovedverk «En dansk lov-historie fra kong
Harald Blaatands tid til kong Kristian V.s» staar han som
grundlægger af den retshistoriske forskning i Danmark.
Kofoed-Hansen, Hans Peter (1813—93), d. prest;
gjennemgik en lang og vekslende embedsbane som
kapellan, sogneprest og stiftsprovst og var en tid meget sterkt
grebet af S. Kierkegaard («Tegnet fra himmelen», 1856).
Senere førte hans voldsomme konservatisme («Et folk —
folket», 1869) ham henimod Romerkirken («Skriftemaalet»,
1881), hvortil han 1887 gik over.
Kofu, by i Japan, paa Hondo, 100 km. vest for Tokio;
44188 indb. (1903). Lærerseminar, stor handel med frugt
og vin fra landet omkring.
Kog, bruges ved Larvik og vestover om en snekke;
navnet brugtes i ældre tid om større fartøier.
Kogekunst, se Kjøkken, Madstel etc.
Kognac, se Konjak.
Kognaten, se Agna ter.
Kogning. En vædske koger, naar der udvikles damp
i dens indre (jfr. Fordunstning). Dampen stiger op
som bobler, som sætter vædsken i bevægelse, den syder.
Betingelsen for, at en vædske skal koge, er at dens
temperatur er saa høi, at damptrykket (jfr. Damp) er
mindst saa stort som trykket over vædsken, hvis vædsken
koger i fri luft, altsaa atmosfærens tryk. Men da dampen
i en boble ogsaa skal bære vædskens tryk og
kapillar-kraften paa grænsen mellem damp og vædske, maa
temperaturen i vædsken være noget høiere, og desto
høiere jo vanskeligere boblerne kan dannes. Helt luftfri
vædsker maa derfor opvarmes til høiere temperatur og
koger stødvis. Over vædsken antager dampen den
temperatur, som svarer til trykket over vædsken, og denne
kaldes vædskens kogepunkt ved dette tryk. Under 1
atmosfæres tryk (760 mm. kviksølvhøide) er kogepunktet
for zink 918°, svovl 445°, kviksølv 357°, vand 100°,
alkohol 78.4°, æter 35°, svovlsyrling -^10°, ammoniak
38 luft 191.4 vandstof -f- 253 helium -f- 269
Ved stigende tryk stiger kogepunktet. De anførte
kogepunkter gjælder alene de rene vædsker. Ved tilblanding
af stoffe, som ikke er flygtige, stiger kogepunktet. Mættet
opløsning af kogsalt i vand koger saaledes ved 108.4°.
En blanding af to vædsker har i almindelighed et
kogepunkt, som ligger mellem de enkelte vædskers kogepunkt;
men det kan ogsaa ligge lavere end den mest flygtige
vædskes. Saaledes har 96 pet. spiritus lavere kogepunkt
end ren alkohol. Jfr. Elektrisk k.. Gas, anvendelse
b., Høkasse, Dampkogning.
Koheleth, Prædikerens bog (s. d.).
Kohl, Aage Herman v. (1877—), d. forfatter,
frem-traadte 1903 med «Kunst. Et nødraab» og har senere
udgivet romanerne «Den gyldne gift» (1903) og
«Hjærte-virtuosen» (1905), samt novellesamlingen «De røde navne»
s. a. Hans sidste arbeide er den store trebinds roman
prophetic prophétique
prophetisch ® profetisk.
prophylactic
prophylactique (?)" (med.) forebyggende,
præventiv; @ ogs. forebyggende
middel.
prophylaxie (f) f, forebyggelse,
propice (?) bevaagen, gunstig,
naadig, blid, huld.
propinquity (§ nærhed;
slegt-skab.
propitiate (e) formilde,
forsone; stemme gunstig; bøde, give
fyldest.
propitiation @ & d) r,
formildelse; forsoning.
propitiatoire(f), propitiatory
@ sonende, forsonings-, Sb m,
naadestol.
propitiator (^ forsoner,
propitious @ gunstig (stemt);
naadig; heldig.
propitiousness (e) gunst;
mildhed; naade; det gunstige, heldige
(ved noget).
propolis (e) & (?) m, bivoks,
proponere se foreslaa,
udbringe.
proportion @ & (?) f, forhold,
proportion; (lige)maal, dimension,
symmetri; @ ogs. afpasse, règle
(f) de p. (g reguladetri.
proportionable,
proportional ©, proportionnel ®
forholdsmæssig, symmetrisk, svarende
(til); (mat.) proportional; @ ogs.
forholdstal.
proportionality
proportionnalité (?) f, forholdsmæssighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
