Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kohl ... - Ordbøgerne: P - proportionnally ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1259 Kokîqie-Kola
propound-propulseur Qrd, som ikke findes under K, maa
Koki’lle, støbeform for metal. Staal, som skal
videre-forarbeides ved smedning eller valsning, støbes i k. til
svagt tilspidsede firkantede blokke (ingots). I
jernstøberier anvendes k. for haardstøbt støbegods. Meget
ofte danner k. kun en del af formen, som iøvrigt er
fremstillet paa sedvanlig maade af sand.
Kokkelskorn, de tørrede, kuglerunde, giftige frugter
af den indiske slyngplante anamirta cocculus; de anvendes
tildels mod hudsygdomme og utøi og har ogsaa været
brugt ved fiskeri, idet de i pulverform tilsat agnet har
virket bedøvende paa fisken.
Kokkoli’t, et pyroksenmineral, som forekommer paa
magnetjernstensleier i nærheden af Arendal.
Kokkoli’ter er smaa skiveformede kalklegemer, som
i mængde findes i kridt (s. d.) og i det hvide dybhavsier.
De er sandsynligvis af organisk oprindelse.
Kokleare, skjørbugsurt (cochlearia), glatte, kjødfulde
korsblomstrede strandplanter med smaa hvide blomster.
I Norge tre arter, hvoraf c. officinalis er alm. langs hele
kystlinjen; officinel. Planten er fra gammel tid kjendt
som middel mod skjørbug.
Kokomo, by i de Forenede stater, Indiana, 80 km. nord
for Indianapolis; 12 000 indb. (1907). Baneknudepunkt.
Kokoppeindpodning, se Vakcination og Jenner,
Edvard.
Kokosnød, kokosol je, se Kokospalmen.
Kokospalmen (cocos nucifera) er en indtil 25 m. høi
palmeart med en rig dusk af 2—3 m. lange fjærlignende
blade i spidsen af den slanke ugrenede stamme. Fra
det femte aar af bærer
k. blomster og frugter,
som har sin plads i
bladhjørnerne.
Blomsterstanden er en grenet
kolbe, hvor
hanblomsterne sidder i
grenspidserne, medens de
faa-tallige hunblomster
sidder ved grunden. Paa
Java giver et
fuldvoksent træ 5—10 frugter
om maaneden. Frugten,
kokosnød, er ca. 30
cm. lang, egformig og
afrundet trekantet.
Indenfor det tykke,
trevlede yderlag kommer et
stenhaardt skal, som
har tre fordybninger i
den ene ende; indenfor
et af disse ligger kimen,
omgivet af den store
hvide og faste kjerne,
som udadtil er
begrænset af en tynd frøskal,
og som i sin midte
omslutter en syrlig-sød vædske, kokosmelken. K. er
en tropisk vekst, som er udbredt saagodtsom overalt
paa øerne i det Indiske og det Stille hav, ligeledes i det
tropiske Amerika og delvis ogsaa i Afrikas tropeegne.
Den er en meget vigtig nytteplante, særlig hvad frugterne
Kokospalmen (cocos nucifera).
1260
iges under C.
angaar; melken og kjernen, som nydes i sin naturlige
tilstand, er en hovednæring for en stor del af tropernes
beboere. De unge blade giver palmekaal, desuden kan
der af k. som af flere andre palmer tilberedes palmevin.
Af det trevlede yderlag laves flettearbeider, og ældre
stammer har en meget værdifuld ved, «porkupinjetræ>.
Ogsaa udenfor troperne har k. ikke ringe betydning.
Kokosnødder udføres nemlig i stor mængde til Europa
og Nordamerika, dels i frisk tilstand, dels tørret. Af de
tørrede kjerner, «copra» (s. d.), fremstilles kokosolje og
-smør etc. Se ogsaa art. Goïr.
Kokostrevler, se Goïr.
Kokovzev, Vladimir N i kol aj evitsj (1851—),
rus. finansminister. Blev 1893 formand i rigsraadets
økonomikomité, 1896 Wittes medhjælper og 1904
finansminister. Var 1905 formand i kommissionen for
arbeider-spørsmaalene, traadte s. a. tilbage som finansminister og
blev medlem af rigsraadet, men udnævntes paany 1906.
Kokpit (eng. cockpit) (sjøudtr.), rum med siddepladse
lavere end dækket agtenom kahytten paa en lystbaad.
Koks, den kulstofrige rest fra tørdestillation af stenkul
(sjelden brunkul). Alt efter kullenes art faaes løse, mere
sammenhængende eller sterkt sammensintrede k.
Gas-verkernes vigtigste biprodukt, meget efterspurt i
husholdningerne paa grund af renslighed i brugen og
letfor-brændelighed. Særlig haarde k. produceres i største stil
under navnet cinders eller hütte-k. i særlige fabriker til
brug for jernverker, støberier etc. K.-fabrikerne bruger
sterkt bagende kul og stamper dem yderligere sammen
i destillationsrummene for at faa tætte og faste k. Her
er gasen biprodukt og af ringere kvalitet. Den bruges
til fyring paa stedet og i gasmaskiner, efterat ammoniak,
cyan, tjære og benzol er udvundet. Brændværdi af gode
k. er ca. 7 000. — De tyske grude-k. vindes ved en
egenartet destillation af parafinrige brunkul (jfr. Gas).
— Norges import af koks og cinders var i 1908 146 855
tons til en værdi af ca. 2 937 100 kr. Ved norske gasverker
produceredes i 1909 tilsammen ca. 45 000 tons eller
1 150 000 hl. gaskoks.
Koksjarov, Nikolaj Ivanovitsj (1818—93), rus.
mineralog, blev 1845 prof. og senere direktør ved
bergakademiet i St. Petersburg. K.s mest bekjendte arbeider er
«Materialien zur Mineralogie Russlands» (11 bd., 1853—92).
Koksmät (sjøudtr.), kokkens medhjælper i krigsskibe.
Kokytos, elv i Epirus i oldtiden; i græsk mytologi
elv i underverdenen.
Kol, folk, hørende til kolarerne (s. d.), der har faaet
navn efter denne stamme. De bor i de bjerge, der
begrænser Bengalen mod syd.
Kola, Rusland. 1. Halvø mellem Nordishavet og
Hvidehavet, landgrænsen mod Norge og Finland, 99 000
km.^ Udgjør en del af Lappland, hvis sydgrænse
russerne trækker fra Torneå ved Bottenviken til Kandalaks
ved Hvidehavet. Kysten (Murmans-, Terskysten) tundra.
Det indre bergland naar i midten af halvøen 1240 m.
(Tachtarvum Tschorr). Talrige sjøer (Imandra o. fl.).
Beboerne er lapper. Særlig ved Murmanskysten betydeligt
fiskeri (ogsaa perlemusling). Golfstrømmen holder denne
kyst isfri. — 2. Tarvelig by (750 indb.) ved mundingen
af Tuloma i Kolabugten ; længere ude er anlagt
Alexan-drovsk (s. d.). K. omtales allerede i 13 aarh.
(af opgave), pains (m pl) de p.
® skuebrød.
propound © forelægge;
fore-slaa.
proppe — (t) pfropfen; stopfen
— @ cork; (stoppe) stuff, cram
(with), ram into; gorge (himself)
— (f) boucher; (se) bourrer, (se)
gorger (de).
propre ® egen; pen, ren.
propre (Î) egen; (selv) samme;
egentlig; særegen, eiendommelig;
egnet, skikket, god, dygtig;
ren(s-lig); ordentlig, pen, net ; anstændig;
m, personlig eiendom ; egentlig
betydning.
propret ® pen, pyntelig, sirlig
(person).
propreté ®f, renhed;
ren(s)lig-hed; properhed; nethed.
propriétaire (?) m,
proprietary (e) eier; grundeier; (^ ogs.
huseier, -vert; © ogs. adj
eiendoms-.
propriété (f) f, eiendom;
bygning; gods; eiendomsret;
eien-dommelighed, egenskab; (udtryks)
rigtighed.
proprietor © eier;
eiendoms-besidder; vert.
propriety @ rigtighed;
berettigelse ; hensigtsmæssighed ; (sans
for) velanstændighed, dekorum,
proprietær se godseier.
Propst ® m, provst.
Propstei (t) f, provsti ;
provsteværdighed.
Pröpstin (t) f, provstinde,
propulseur (D m, propel, skrue,
hjul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
