Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kohl ... - Ordbøgerne: P - proportionnally ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1257
Ord, som ikke findes undi
«Mikrobernes palads» (1908), der skildrer den russiske
flaades færd til Øst-Asien under den russisk-japanske
krig. Et skuespil «Klippen» udkom 1904.
Kohl, Horst (1855—), t. historiker, fra 1903 lærer
ved Carola-gymnasiet i Leipzig, har især gjort sig
be-kjendt ved sine bidrag til Bismarck-forskningen,
«Bis-marck-regesten» (2 bd., 1891—92), «Die politischen Reden
des Fürsten Bismarck» (14 bd., 1892—1904),
«Bismarck-Jahrbuch» (1894—99) samt «Wegweiser» og register til
Bismarcks erindringer m. m.
Kohler, Joseph (1849—), t. retslærd, prof. i Berlin
i sammenlignende retshistorie. Hans frugtbare
forfattervirksomhed omfatter bl. a. kinesisk, islamitisk,
babylonisk og gammelindisk ret.
Kohlrausch, Friedrich Wilhelm Georg (1840
—1910), t. fysiker. Efterhaanden prof. i Göttingen,
Zürich, Darmstadt, Würzburg og Strassburg, 1895—1905
præsident for den fysikalsk-tekniske rigsanstalt i Berlin;
mest bekjendt ved sin «Lehrbuch der praktischen Physik»,
en fortrinlig og for enhver fysiker uundværlig
haand-bog (hidtil 11 opl.).
Koho’rte (lat., eg. «skare»), opr. den trop soldater,
som hvert italisk forbundsfællefolk ydede romerstaten;
Marius indførte k.-inddelingen i den rom. legion, idet
han samlede tre manipler til én k. (d. e. Vio af legionen).
Koht, Halvdan (1873—), n. historiker. Blev
student 1890, tog sproglig-historisk embedseksamen 1896,
med universitetsstipendium i Kbh., Leipzig og Paris
1897—99, adjunktstipendiat i historie ved Kra.
universitet 1901, konsulent i historie ved Nobelinstitutet
1904, dr. filos. og docent i den nyere tids historie og
kulturhistorie 1908, reiste med offentligt stipendium i
England og de Forenede stater 1908—09, prof. 1910.
K. har udfoldet en omfangsrig og flersidig videnskabelig
og litterær produktion. Vigtige bidrag til norsk
litteraturhistorie har han leveret i udgaver (ogsaa paa tysk i
forening med Julius Elias) af Henrik Ibsens «Breve»
(2 bd., Kbh. og Berlin 1904) og «Efterladte skrifter» (3 bd.,
Kra. og Berlin 1909), i afsnittet T—Ø (slutningen af bd. V
og hele bd. VI) af J. B. Halvorsens «Norsk
forfatterlexi-kon» samt i bøger om «Henrik Wergeland» (1908) og
«A. O.Vinje» (1909), de to sidste paa landsmaal, af hvis
udvikling til litteratursprog K. har store fortjenester,
særlig ved at kaste overbord en hel del ufrugtbar
doktrinarisme. Hans betydeligste politisk-historiske arbeider
er «Fredstanken i Noregssoga» (1906), «De germanske
folks samfunds- og aandsudvikling indtil lensvæsenets
seier» (i «Verdenskulturen», bd. III, Kbh. 1907) og den
store, kritisk fortjenstfulde doktorafhandling «Die
Stellung Norwegens und Schwedens im deutsch-dänischen
Konflikt, zumal während der Jahren 1863 und 1864»
(Kra. 1908). K. har desuden skrevet mange mindre
afhandlinger i tidsskrifter og talrige politiske, sproglige og
litterære opsæt i dagspressen.
Kohære^ns, sammenhæng (modsat inkohærens);
kohære n_t, sammenhængende.
Kohærer, apparat opfundet af Branly til paavisning
af elektriske svingninger (s. d.), bestaar af metalkorn, som
ligger mellem to større metalplader i et rør. I
almindelighed er den elektriske ledningsevne gjennem
saa-danne metalkorn overmaade liden, men forøges over-
Kohl—Koke’t
K, maa søges under C.
1258
proportionnally—proposition
ordentlig, naar de træffes af elektriske svingninger. Ved
rystning ophører atter ledningsevnen. Se Radiotelegrafi.
Kohæsion, den molekylære tiltrækningskraft, som
sammenholder et legemes dele til et hele, og som maa
overvindes, naar legemet skal sønderdeles.
Koizumo, Yakomo, se Hearn, Lafcadio.
Koji, se Sake.
Kok, Laurids Olufsen (1634—91), d. prest og
sprogmand. Hans navn er særlig knyttet til
Danevirke-visen «Danmark, dejligst vang og vænge».
Kokain (Ci.H^iNO^), et alkaloid, som i 1860 første
gang blev fremstillet af kokabladene (erythroxylon coca,
en busk, som hører hjemme i Peru og Bolivia). K. vandt
dengang ikke den fortjente opmerksomhed. Først i
1884, da det for anden gang blev opdaget og benyttet,
blev k. med én gang et af de mest anvendte lægemidler,
dels paa grund af dets eget værd, dels ved den
udvikling, det har bragt af den lokale bedøvelsesteknik.
K. virker udpræget lokalt og lammer følelsesnerverne
selv i meget fortyndet opløsning. Virkningen varer fra
10—20 minutter. K. er meget giftig. Efter
indsprøit-ning af omkr. 1 gram kan døden følge næsten
umiddelbart. K. anvendes ved operationer, betændelser i øiet
og i næsens, mundens og svelgets slimhinder, endvidere
i tandtekniken og ved en række mindre og større
operationer. Nu anvendes k. oftest sammen med adrenalin,
og herved opnaaes et afgjørende fremskridt paa
lokal-bedøvelsesteknikens omraade. Imidlertid besidder k. to
uheldige egenskaber ved sin giftighed og ved den
omstændighed, at opløsninger af k. ikke kan steriliseres og
ikke er holdbare. Derfor har man ved kemisk syntese
og ved sideordnede eksperimenter fremstillet en række
erstatningsmidler for k. (eukain B., tropakokain, stovain,
novokain, alypin, orthoform, anæsthesin, acoin o. s.v.).
K. anvendes som saltsur k., som danner farveløse, let
opløselige naale, hvis dose er fra 0.005—0.02 gram.
Kokan (Khokand), by i russisk Central-Asien,
Vest-Turkestan, ved den transkaspiske jernbane; 81354 indb.
(1907). K. har brede gader og store pladse. Byen var
før hovedstad i et kanat, som i 1876 under navnet
Ferghana blev indforlivet i det rus. generalguv. Turkestan.
Koka’rde, i begyndelsen en baandsløife til hatten,
senere en cirkelformet pibet plade af tøi, der i 18 aarh.
indførtes i hærene, hvor hvert regiment fik sin farve.
Den blev et hæderstegn for soldaten, som fratoges ham
til straf og erstattedes med en sort. Hver nations hær
har nu sin k. i landets farver.
Kokel (ung. Küküllö). Store og Lille K., to elve i
Ungarn (Siebenbürgen), kommer fra de østlige randfjelde
og flyder mod s.v., forener sig ved Blasendorf og falder
saa ud i Maros (190 km. og 144 km. lange).
Kokelburg, to komitater i Ungarn, Siebenbürgen.
1. Store K. (ung. Nagy Kûkûllô) mellem Store Kokel
og Aluta, 3337 km.^ med 145 138 indb. (1900).
Hovedstad Schäfsburg. — 2. Lille K. (ung. Kis-Küküllö)
mellem Store Kokel og Maros. 1714 km.^ med 109197 indb.
(1900). Hovedstad Dicsö-Szent-Marton; 3360 indb. (1900).
Koke’t (fr.), behagesyg overfor det andet kjøn, flanet,
lysten; koke’tte, behagesyg kvinde, kvinde, der driver flirt
med manden, flane; kokettere, lefle, flirte, lægge an paa
at behage det andet kjøn; koketteri, behagesyge, lefleri.
proportionnally ©,
proportionnellement, proportionné-ment ® forholdsvis, proportionalt;
i forhold.
proportionate ©,
proportionner ® stille i det rette
forhold, afpasse ; (e) ogs.
forholdsmæs-mæssig. p. number © forholdstal.
proportioneret: vel p. — ®
gut proportioniert — © well-poised,
-proportioned — ® bien
proportionné.
propos (D m, forsæt ;
(samtale)-emne; sag; udtalelse, ytring, ord;
sladder, snak. à p. i rette tid,
(meget) beleilig, rigtig tilpas ; rigtig,
i sin orden; det er sandt! à ce
p. siden vi taler om det, i denne
sammenhæng, à tout p. i tide
og utide. mal à p. i utide;
meget ubeleilig, à p. de i
anledning af; for, over; siden vi taler
om.
proposable (f) som kan
fore-slaaes.
proposal @ forslag;
subskrip-tionsindbydelse. p.s of marriage
egteskabstilbud.
proposant (î) m, forslagsstiller,
ansøger om prestekald.
propose ©, proposer (?) fore-
slaa; forelægge; udsætte; (g ogs.
lægge planer; fri (til en kvinde);
(to) agte (at); (g ogs. fremføre,
-sætte; opkaste, stille (spørsmaal).
se p. (Î) foresætte sig; tilbyde sig.
proposer © forslagsstiller,
proposition © & ® f, forslag;
tilbud; sætning; fremlæggelse,
opkastelse (af spørsmaal), opsættelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
