Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolurer ... - Ordbøgerne: P - prov ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1279
provided-provinciel ord, som ikke findes un
(modsat planeternes). Forøvrigt kan k.-baner indtage
alle mulige stillinger i rummet og bevægelsen være enten
direkte eller retrograd. Der kjendes 70 k., af hvilke hver
enkelt krydser de kjendte planetbaner (Merkur 4, Venus
7, Jorden 10, Mars 4, Jupiter 23, Saturn 9, Uranus 8 og
Neptun 5). Endvidere kjendes nogle k., som skjærer
planetbanernes middelplan i en afstand fra solen af 70
jordbaneradier, hvor en hidtil uopdaget «transneptunsk
planet» maaske har sin bane. De allerfleste k. har dog
saa langstrakte baner, at de kan betragtes og beregnes
som parabler. Der kjendes nu ialt ca. 800 k., og der
opdages hvert aar flere i regelen teleskopiske k. Fra
centralbureauet i Kiel telegraferes nyheden straks ud
over hele jorden. — Saa længe en k. er langt borte, sees
kun et rundt taageslør (komaen), i regelen med et lyst
punkt (kjernen) i eller nær midten; disse to dele udgjør
tilsammen hovedet. Først naar k. nærmer sig solen, sees
taageslørets forlængelse (halen), som vender bort fra solen.
Kjernen er ikke en fast klode, men bestaar
af en hel del smaalegemer (ligesom skyerne),
som, naar k. kommer solen nær, undergaar
kemiske processer. Man ser skinnende
hvide, damplignende udstraalinger, der først
gaar imod solen og derpaa bøies tilbage
som følge af solens straaleenergi
(repulsiv-kraft), der navnlig har stor indvirkning paâ
støvformige legemer. Et k.-spektrum viser
tre lyse farvesøiler i gult, grønt og blaat
paa et mat farvebaand som baggrund. Et
noget lignende spektrum har man faaet
ved at pulverisere meteorstene og ophede
pulveret i et geisslersk rør ved
induktions-gnister. En k. indeholder bl. a. kulvandstof,
cyan, natrium og jern. Da kjernens
smaa-dele bestaar af forskjellige stoffe, som ikke
fordamper lige let, maa processen
fortsættes, hvorved halen vokser; de letteste
stofdele bøies straks tilbage, medens de
tungere danner større buer. Halen kan
ikke være luftformig, eftersom lyset fra en
stjerne, der sees gjennem den, hverken
svækkes eller brydes. En k. er nærmest
en støvsky, hvis smaa faste dele er sterkt
spredt, ikke ulig røgsøilen, hvis faste
kuldele tilsammen kun udgjør en ubetydelig
masse. Selv kjæmpe-k., hvis hoved kan
være større end solen, og hvis hale kan
overgaa jordbanens diameter, har en saa
ringe masse, at de ikke kan pertubere
planeterne. Tvertimod, den mægtige planet
Jupiter har gjentagne gange givet en k., som kom den
for nær, en helt ny bane og formodentlig erobret alle
de k. («Jupiters k.-familie»), som i apheliet naar ud til
dens bane. Da k. tager del i solsystemets fælles bevægelse,
kan de neppe, som før antaget, vandre om fra sol til
sol. Som led af solsystemet er k. vistnok restprodukter
fra den verdensrevolution, der førte til solsystemets
dannelse, og de gaar rimeligvis efterhaanden sin
fuldstændige opløsning i møde. Bielas k. sprang 1846 i to
stykker, gjenfandtes som tvilling-k. 1852, men aldrig
senere, skjønt omløbstiden er aar. Sammenstød mellem
Kometsøger—Kommagene
1280
Borellis
komet fra 1903.
Fot. af
Yerks-observator. ved
Chicago. (Da
kometen maa
fastholdes
længere tid paa
den fotografiske
plade,
fremtræder stjernerne
som linjer.)
jorden og Bielas opløste k. indtraf 27 nov. 1872 og 1885
og fremkaldte millioner af stjernéskud. Berømt er Olber’s
afhandling «Über de leichteste und bequemste Methode
die Bahn eines K. zu berechnen».
Kometsøger, se Astronomiske instrumenter.
Komfort [kåmfå’r] {eng.\ behagelighed,
bekvemmelighed, hjemlig hygge; komfortabel, bekvem, hyggelig.
Komfyr, en kogeindretning af jern med et enkelt
ildsted, men med flere huller til kogekar og med ovn
til bagning og stegning.
Komisk (græ.), evne til at vække latter. Komiker
er den, der bevidst benytter sig af denne evne. Det
komiske er et følelsesbegreb, d. e. det kjendes
hovedsagelig paa, at det vækker en bestemt art følelse, en
lystfølelse, der, naar den er tilstrækkelig sterk, skaffer
sig afløb i latter. Til grund for det komiske ligger altid
en eller anden kontrast, en selvmodsigelse, urimelighed
el. L; men ikke enhver modsætning eller selvmodsigelse
er komisk. Naar en selvmodsigelse eller et misforhold
(f. eks. en svag mand under en tung byrde) vækker andre
sterke følelser (f. eks. medlidenhed), da udebliver den
komiske virkning, og selv den rent logiske modsigelse
(f. eks. udslag af dumhed) virker kun komisk paa den,
der selv føler sig hævet over, overlegen overfor tilfældet.
Medens det lattervækkende ved det komiske mere ligger
i selve sagen eller tanken, ligger det ved det vittige
mere i tankens udtryk eller fremstillingen. [Litt.: G.
Brandes,«Æstetiske studier»; Spencer,«Latterens fysiologi»;
H. Høffding, «Mindre afhandlinger».]
Komität (af lat. comes, greve), ungarsk
forvaltnings-omraade, stammende fra 11 aarh. Et k. (ogsaa
Gespan-schaft) styres af en obergespan. I Ungarn findes 63,
i Kroatien-Slavonien 8 k.
Komité er et udvalg af en forsamlings medlemmer,
som paa dens vegne er overdraget visse hverv, söm oftest
af kun forberedende, udredende karakter. Enhver sag,
hvori stortinget beslutter, behandles først i en af de 14
faste fag-k.; desuden haves tre særskilte: valg-k.,
fuld-magts-k., arbeidsordnings-k., se stortingsregl. § 11—12.
Ogsaa i vort kommunale selvstyre benyttes k. meget.
K. bruges dog ogsaa ofte, hvor kommission (s. d.) er det
rette navn.
Komîtïer, se Comitia.
Komlôs. 1. Nagy-K. el. Banat-K., landsby i Ungarn,
komitat Torontâl; 4956 indb. (1900). — 2. Tot-K.,
landsby i Ungarn, komitat Bekes; 10 235 indb. (1900).
K. har livlig industri.
Komma (græ.). 1. Navn paa et tegn (,), som angiver
en kortere stans inden sætningsperioden. Brugen af k.
har i Norge i den senere tid undergaaet en betydelig
forandring, idet man i stigende grad har forladt det
grammatiske princip (som f. eks. i tysk er det herskende)
til fordel for det logisk-retoriske (som i engelsk og fransk).
— 2. (Mus.). Den matematiske forskjel mellem to
intervaller, som i det praktiske tonesystem betegnes med
samme eller enharmonisk ensartede noter, uagtet de
ikke er absolut identiske.
Kommabacille, se Bakterier.
Kommagene, i oldtiden landskab i den nordøstlige
del af Syrien, mellem Eufrat og Amanosfjeldene.
Hovedstaden var Samosata.
sorg; tage forholdsregler; (against)
afbøde; forebygge.
provided @ forudsat (at); naar
blot.
providence (e) & (î) f, forsyn;
@ spee. forsynlighed, forsorg.
provident (e) betænkt,
forsynlig, fremvis,
providential providentiel
(h bestemt, sendt af forsynet ;
forsynets.
provider (e) tilveiebringer ;
forsyner; leverandør.
provignage, provignement
® m, forplantning ved aflæggere.
provigner ® forplante ved
aflæggere ; forplante (brede, formere)
sig.
provin (f) m,aflægger (af vinstok).
province © & ® f, provins;
landskab; egn; @ ogs. omraade;
fag, felt.
provincial (e) & (g provinsiel,
provins-; smaabymæssig; (sb m)
ordensprovinsial,
klosteropsynsmand ; ® ogs. provins-, smaastads-
boer == p. resident (ê).
provins — ® Provinz f — (e)
province ; country — ® province f.
provinsboer — (g)
Provinzbewohner m — @ provincialist,
provincial resident, (pl) provincials
— (D provincial; habitant (m) de
la province.
provinsialisme ~ ®
Provinzialismus m — (ê) provincialism
— (D provincialisme m,
provinsiel — ® provinzial,
provinziell — (e) & (f) provincial.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
