Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommandant ... - Ordbøgerne: P - Provinzialblatt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1281
Kommanda’nt —Kommune
1282
Ord, som ikke fm
Kommanda’nt i en fæstning eller garnison er den
officer, som ordner vagttjenesten, sørger for opretholdelse
af militær orden m. v. I krigstid fører han ogsaa
kontrol med den civile befolkning. Tilsvarende stilling i en
leir har ieir-k. Paa en større eksercerplads har pl ad s-k.
at foretage fordeling af øvelsesfelterne mellem
afdelingerne etc.
Kommandi’tselskab, se Interessentskab.
Undertiden er de ikke persoplig ansvarlige deltageres lod
fordelt paa aktier^ og da kaldes selskabet
kommandit-aktieselskab.
Komma’ndo, 1. befaling, hvorved en militær afdeling
direkte ledes; bestaar oftest af to led, hvoraf det første,
avertissementsordet, angiver, hvad der skal gjøres, det
andet, udførelsesordet, det tidspunkt, da ordren skal
udføres; 2. en mindre, tilfældig beordret militær styrke;
3. det personel, der udgjør en høiere stab: general-k.
(ved et armékorps), brigade-k.
Komma’ndosager skal efter grundloven afgjøres
direkte af kongen. De blev tidligere refereret dels af
kommanderende general, dels af forsvarsministeren.
Uvished opstod om, hvem der i en flerhed af tilfælde skulde
være den foredragende. Spørsmaalet afgjordes efter
langvarige forhandlinger i 1898. De «egentlige militære»
k. afgjøres efter indstilling af kommanderende general
eller admiral, medens alle andre sager foredrages under
konstitutionelt ansvar af forsvarsministeren. Ved kgl.
res. af 10 jan. 1910 er de «egentlige militære» k. nærmere
defineret.
Kommandør, høieste stabsofficersgrad i marinen;
rang med oberst i arméen.
Kommandørkaptein, stabsofficersgrad i marinen efter
kommandør; rang med oberstløitnant.
Kommensurabel. To størrelser av samme art kaldes
k., naar de har et fælles maal, d. e. naar der findes en
tredje størrelse, som indeholdes et helt antal gange i
hver af dem.
Kommentar (lat.), optegnelser, særlig notiser til brug
for en docent ved hans forelæsninger; forklaring,
udlæggelse, fortolkning, især fortolkninger til bibelens bøger,
lovtekster o. s. v. Kommentere, forklare, fortolke,
ledsage med oplysende anmerkninger.
Komme’reelæ’st, ældre maal for skibes rumindhold
og bæreevne (jfr. Drægtighed) = 165 kubikfod
skaa-ren eller huggen last = 130 kubikfod rund last — 2.08
registertons = 2.1 fr. tonneaux. Fastsat ved lov af 7 juni
1845 og kgl. resol. af 30 juli 1868.
Kommercie’l (fr.), som hører til eller angaar handel.
Kommis [kåmi’J, handelsbetjent.
Kommissarschevska, Var ja, fremragende russisk
skuespillerinde, død paa en turné i Taschkent 1910. Som
en af de mest geniale fremstillerinder af de Ibsen’ske
kvindeskikkelser har hun i væsentlig grad bidraget til
Ibsens store popularitet i Rusland. For den af hele
folket forgudede skuespillerinde blev der overalt i
Rusland læst sjælemesser ved hendes død, og hendes
jordefærd i St. Petersburg blev den mest imponerende
sørge-høitidelighed, man der har været vidne til siden Turgenjevs
begravelse.
Kommission (lat.) betyder egentlig tillidshverv, bruges
om det særlige udvalg af kyndige personer, som er over-
Provinzialblatt—provoke
draget et offentligt hverv. K. er i Norge enten faste,
lovfæstede, forligelses-k. (s. d.), lignings-k. (s. d.), eller
nedsat for enkelt sag; af disse er de kgl. og de
parlamentariske k. de vigtigste; de sidste nedsættes af
stortinget for at udrede vigtigere sager; stortingets ret
hertil blev tidligere bestridt (jurykommissionen af 1854).
Kommissionshandel. Særlig i den egentlige
varehandel er den, som optræder som kjøber eller sælger,
kun mellemmand for en anden. Naar han optræder i
eget navn, kaldes han kommissionær (i modsætning
til agent, s. d.). Som kjøber vil han paa grund af, at
han optræder i eget navn, som regel være ansvarlig
ligeoverfor sælgeren, og hvor kommissionæren optræder som
sælger, er det ofte aftalt mellem ham og den egentlige
sælger (kommittenten), at han skal staa del credere (s. d.)
for kjøbesummen. Kommissionærens godtgjørelse er ofte
fastsat til en procent af kjøbesummen (provision). Naar
en ladning, et vareparti m. v. sendes en kommissionær
til afhændelse, siges den at være sendt ham i
konsignation. — Til at drive k. kræves i almindelighed
handelsbrev. Jfr. lov af 16 juli 1907 § 1.
Kommissær, medlem af en kommission, benyttes
især om medlem af forligelseskommissionen.
Kommitte’nt (lat.), den som giver en fuldmagt eller
overdrager en et hverv; kommitteret, befuldmægtiget.
Kommöde er et paa lave ben staaende kasseformigt
møbel med udtræksskuffer, væsentlig det samme møbel
som dragkiste (se Kiste) og meget almindelig benyttet
især i soveværelser til opbevaring af klæder, undertøi o. 1.
K. var særlig under rokokoen og empiren et vakkert
møbel, ofte forarbeidet af smukke træsorter, forsynet
med dekorative beslag (nøgleskilter, hanker).
Kommunal, hvad der angaar en kommune (s. d.).
Kommune er et lokalt begrænset og under statens
overhøihed indordnet politisk samfund, hvis indvaanere
i kraft af lov givet af staten har selvstyre i egne sager
og anliggender. Benævnelsen k. skriver sig fra Frankrige
(commune, af lat. communis, fælles), hvor den fra den
ældre middelalder af er blevet benyttet om de byer, for
hvilke det lykkedes at tiltvinge sig fribreve og
rettigheder fra de lensfyrster, inden hvis omraade de laa.
Lidt efter lidt sprængte de saaledes lensforfatningens
ramme og banede vei for den nyere tids, af
borgersamfundet baarne frisind. K.s historiske udvikling har dog
langtfra i alle kulturlande havt et ensartet forløb, og de
rettigheder, de uafhængig af statens indgriben kunde
udøve, har i tidernes løb vekslet overordentlig. Efter k.s
emancipation i middelalderen, særlig i Italien, Tyskland
og Frankrige, hvor den magt, de erhvervede, undertiden
gjorde dem til virkelig selvstændige smaastater, som
ingen myndighed anerkjendte over sig (smig. Fristæder),
fulgte der en reaktion under det enevældige kongedømme,
hvis stræv bl. a. gik ud paa at styrke statsbegrebet,
udvide og befæste statens magt paa bekostning af de smaa
kommunale, selvstyrede samfund. I nyere tid og særlig
i det 19 aarh. har bevægelsen i de fleste kulturstater
atter gaaet i retning af at sikre k. en mere eller mindre
vidtgaaende uafhængighed og selvbestemmelsesret i
stedlige anliggender. Ved kommunalt selvstyre (eng.
municipal sel f government) forstaaes i vore dage en k.s ret til
indenfor eget omraade, uden at staten derom behøver at
Provinzialblatt ® n, -stadt
f, provinsavis, provinsby,
proviseur ® m, rektor,
provision — ® Provision f
-(g) commission — (f) provision,
commission f.
provision © & (f) f, proviant;
forraad; (e) ogs. forsørgelse,
forsorg; (jm\) bestemmelse;
midlertidig ordning; forsyne med mad;
niste ud; (|) ogs. (jm-.) foreløbig
kjendelse; gebyr, honorar;
provision ; udnævnelsesret.
provisional ©, provisionnel
(f) foreløbig, midlertidig,provisorisk.
provisoire (f), provisory @
midlertidig; provisorisk; (f) ogs.
m, foreløbig tilstand, bestemmelse;
provisorium; provisorisk dom; ©
ogs. betinget.
proviso © betingelse, vilkaar,
forhold.
provisor — ® Provisor m —
© manager (of a chemist’s shop)
— ® gérant m (de pharmacie),
provisorat ® m, rektorat,
provisorisk — (|) provisorisch
- © provisory, temporary — (f)
provisoire.
provocant (f) udfordrende.
provocateur ® (m),
udfordrende (part); udfordrer.
provocation © & (f) f,
udfordring; forledelse, tilskyndelse (til
vrede, strid).
provocative © som
fremkalder, vækker; pirrende;
pirringsmiddel, stimulans.
provoke © fremkalde, vække ;
pirre ; egge, tirre ; ærgre, fornærme.
41 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
