Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommunen ... - Ordbøgerne: P - prozessieren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1285 Kolaastind—Kold
Ord, som ikke findes undei
approbation. [Litt.: T. H. Aschehoug, «De norske
com-muners retsforfatning før 1837» (Kra. 1897); A. Taranger,
«Norsk samfundslære I» (Kra. 1902); O. Thommessen,
«Politik for alle» (Kra. 1909); Olaf Christophersen,
«Haandbok for herredsstyremedlemmer» (Kra. 1910);
A. Ihlen, «Oversigt over lovreglerne om kommunevalg»
(Kra. 1910).]
Kommunen (jfr. Frankrige, historie) kaldes oprøret
i Paris 18 mars til 28 mai 1871, der udbrød efter
præliminærfreden i Versailles og efter beleiringens ophør
som en reaktion overfor de udstaaede lidelser og den
opdæmmede harme. Oprøret brød ud, da regjeringen
og nationalforsamlingen 18 mars gav ordre til at
bortføre nationalgardens kanoner paa Montmartre. En
centralkomité, dannet indenfor nationalgarden, men med
forbindelse med revolutionære, dels anarkistiske, dels
socialistiske arbeiderorganisationer, ordnede straks væbnet
modstand, og paa raadhuset heistes den røde fane
istedet-for trikoloren. 26 mars foregik nye valg til
kommune-raadet, og her tog de revolutionære medlemmer straks
magten. Dens program var, at Frankrige skulde blive et
forbund af fuldt suveræne kommuner. Deraf navnet k. Et
mindretal af lederne var socialister med forholdsvis
forstandige sociale reformidéer; resten vilde sværmere,
tildels forbrydernaturer. Fanatikerne fik mere og mere
magten og førte et volds- og rædselsregimente. 21 mai
trængte regjeringstropperne ind i byen og blev seierherrer
efter en grum og blodig borgerkrig, hvorunder
Tuile-rierne, raadhuset o.a. bygninger brændte. Under kampen
var 20 000 blevet dræbt og efter 28 mai førtes
efter-haanden 43 000 «kommunarder» i fængsel. [Litt.: M. du
Gamp, c Les convulsions de Paris», I—IV (1878—79);
Lissagaray, «Histoire de la Commune» (1877); Dinesen,
«Paris under k.^) (2 udg. 1891); Tillier, «Pariser-k.» (1909).]
Kommunicere (lat.), meddele, bekjendtgjøre ; gaa til
alters; staa i forbindelse med.
Kommunicerende rør kaldes rør, som ved en kanal
staar i forbindelse med hinanden. Overfladen af en
vædske, som er bragt ind i rørene, vil stille sig paa
samme absolute høide i begge rør, saa at en sigtelinje,
der berører overfladerne, altid bliver horisontal, idet
vædsken, om de k. stilles skraat, vil stige i det ene og
synke i det andet rør. K. benyttedes tidligere til vaterpas
for fastsættelse af en horisontal linje.
Kommunika’nt (lat.), deltager, særlig altergjest.
Kommunikationer. 1. Alm. anvendt betegnelse for
samfærdselsmidlerne. Disses alm. tilstand staar i nøie
forbindelse med kulturudviklingen og de økonomiske
fremskridt. Uden ophævelse af den oprindelige afstængthed
intet kulturfremskridt. Store anstrengelser og
økonomiske ofre gjøres derfor i alle kulturlande for at knytte
menneskene nærmere sammen ved at gjøre afstandene
mellem dem lettere at overkomme. Hvor de gamle
romere drog frem, anlagde de veie, som endnu idag
vækker beundring ved fremragende ingeniørkunst. Naar
et nyt land aabnedes, har i gamle dage veie og kanaler, i
vore dage jernbaner og telegrafanlæg været nybyggernes
første omsorg. Dampens indførelse i k.s tjeneste (det
første dampskib 1808, den første jernbane 1825) betegner
en af de største erobringer i menneskehedens historie;
den fulgtes endnu i samme aarh. af elektricitetens ind-
Kommuni^sme 1286
der K, maa søges under C. prozessiereti-prügeln
førelse i samfærdselsvæsenet som telegraf, telefon og
tilslut traadløs telegraf (og telefon), i 1890-aarene af
automobilen og i det 20 aarh.s første 10 aar af luftens
erobring ved styrbare luftskibe og flyveflader (aeroplaner).
Udtrykket k. benyttes ogsaa om selve de redskaber og
midler, hvormed forbindelsen iverksættes, f. eks. baade
om vognene og om hestene i deres egenskab af trækdyr,
om seil, damp, elektricitet o. s. v., og tillige om den samlede
organisation af disse midler, f. eks. om jernbanerne med
tilhørende stationer, trafikordning, om postvæsenet o. s. v.
Læren om k. omhandles i den praktiske socialøkonomi.
K. har ogsaa stor interesse for den mellemfolkelige ret.
— 2. (Mil.). De samfærdselsmidler, som kan nyttiggjøres
for krigsførsel. Nutidens store hære tiltrænger gode
k. for at kunne operere. De former, som nutidens krig
har antaget, er delvis skabt af de moderne
samfærdselsmidler. Fra mobiliseringens første dag tiltrænges post,
telegraf og telefon for mobiliseringsordrens meddelelse.
Jernbaner og dampskibe er lige nødvendige for
mobiliseringens iverksættelse og afdelingernes sammendragning.
I krigens første del, koncentrationsperioden, spiller
samfærdselsmidlerne, særlig jernbanerne, en meget stor rolle.
Angrebsplaner kan bestemmes af et jernbanenets
konfiguration og beskaffenhed. Ledelsen af de store hære
under operationer og kamp er kun mulig ved hjælp af
telefon og telegraf. Deres underhold er kun mulig ved,
at etapevæsenet kan raade over k. i fornøden
udstrækning. Alle samfærdselsmidler tages i krigens tjeneste;
jernbaner, veie, telegraf, telefon, optiske systemer, skibe,
elve, kanaler, balloner, luftskibe, flyvemaskiner m. v.
Nutidens hære er forsynet med midler til at
istandbringe felt-k. af de fleste arter. Læren om udnyttelse,
istandbringelse og ødelæggelse af k. er et vigtigt led i
moderne krigsvidenskab. De fleste landes generalstaber
har særskilte afdelinger for kommunikationsvæsen. Et
godt eksempel paa jernbanens anvendelse i krig gav
russerne 1904 ved udnyttelsen af den Transsibiriske jernbane.
Kommuniké, eg. fr. communiqué, fortids particip,
meddelt; dernæst substant. underretning, meddelelse, særlig
fra en regjering eller en statsmagt til en anden.
Udtrykket er i norsk politisk sprogbrug navnlig knyttet til
den meddelelse (det saakaldte «k.»), som de norske og
svenske forhandlere angaaende konsulatsagens løsning
(Blehr, Qvam, G.Knudsen, S.Ibsen; Boström, Lagerheim
og Husberg) 24 mars 1903 afgav til stortinget og den
svenske rigsdag om, at de var kommet til enighed om at
foreslaa en ordning af de forenede rigers udenrigske
anliggender ved «ligelydende love», som ikke skulde kunne
ensidig ophæves af det ene af rigerne.
Kommunion, eg. fællesskab, delagtighed; bruges i
kirkesproget om nadveren som udtryk baade for det
indbyrdes fællesskab og for delagtigheden i Kristus. K.s-bog
er en bog med bønner og betragtninger ved altergangen.
Kommunicere, at gaa til alters; se Nadver.
Kommuni^sme (lat. communis^ fælles) er betegnelsen
for den lære og tillige for saadanne praktiske
bestræbelser, som tager sigte paa eiendomsrettens
fuldstændige ophævelse og grundlæggelsen af en
samfundsordning hvilende paa fællesskab i produktion, fordeling
og forbrug af livs- og nydelsesmidlerne. Udtrykket k.
bruges oftest om den ældre, mere filosofiske, romantiske
eim. einen P. anhängen
anlægge proces mod.
prozessieren (t) procedere,
prozesssüchtig ® træUekjær.
Prozessverfahren ® n,
ret-tergangsmaade, procedure.
prude ©snerpet, tertefin, knibsk,
prude @ & (D f, snerpe,
prudence @ & (f) f, klogskab,
forsigtighed, omtanke.
prudent @ & ® klog, forsigtig,
betænksom.
prudential (e) klogskabs-,
forsigtigheds-; raadgivende.
pruderie (f) f, prudery @
snerperi, knibskhed, affektation.
prud’homme, prudhomme
(f) m, voldgiftsdommer, opmand
mellem mestere og arbeidere ;
spidsborger, filister.
prudhommesque ® filister,
prüfen (t) prøve, undersøge;
eksaminere.
Prüfeisen (t) n, sonde,
prüfen s wert(h), -würdig ®
værd at prøve.
Prüfstein ® m, probérsten.
Prüfzeit (t) f, prøvetid.
Prüfung (t) f, prøve(lse),
undersøgelse; eksamen.
Prüfungsfeuer ® n,
lutringsild.
Prügel ® m, stok, paak ; juling,
stryk.
Prügelei ® f, slagsmaal.
Prügel junker, junge,
Prügelknabe ® m, syndebuk.
prügeln ® jule (op), prygle,
sich p, slaas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
