Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommandant ... - Ordbøgerne: P - Provinzialblatt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1283
Kommune
provoquer (f) udfordre;
tilskynde, egge; fremkalde, p. une
action optræde som anklager i
en sag.
provost © (skotsk)
borgermester; (unlversitets)rektor ; (mil.)
profos.
provst — (t) Propst m — (g
dean — @ doyen ; premier
pasteur m.
provsti — (t) Propstei f — ©
deanery — (f) doyenné m.
provstinde — ® Pröpstin f —
© dean’s wife — (f) femme (f) de
doyen.
prow © (poet.) stavn,
prowess © (poet.) manddom;
mandemod.
prowl © gjennemstreife, streife
provoquer-Prozess ^rd, som ikke findes und.
høres, at beslutte over en hel række sager og forhold,
som ved lov er underlagt dens forvaltning og afgjørelse.
Først og fremst vedkommer denne myndighed k.s
økonomi, anvendelsen af dens pengemidler og formue og
adgangen til at tilveiebringe de for k.s behov nødvendige
midler ved hjælp af særlige for dette øiemed ilagte
kommunale skatter og afgifter. K.s selvstyre vil dog
aldrig kunne strække sig til fuldstændig uafhængighed
af staten. «En stat i staten» kan og bør k. ikke blive.
Ikke blot kan staten benytte k. som organ for sin magt,
men den kan ogsaa øve en vis kontrol med, hvorledes
k. anvender sin myndighed. Ligeoverfor statsskadelige
beslutninger af en k., f. eks. saadanne, som er egnet til
at skade staten i dens traktatforhold til andre stater,
kan denne i almindelighed skride hindrende ind.
Grænserne mellem statens og k.s magtomraade er imidlertid
ingenlunde optrukket lige snævert i alle lande. Det
kommunale selvstyre har et ganske anderledes vidt
spillerum i Norge (smlg. f. eks. den adgang vor
brændevins-lovgivning giver til at indføre lokalt «forbud») end i det
sterkt centralistisk regjerede Frankrige. I de fleste lande
med nogenlunde udviklet kommunalforfatning er det k.
overladt bl. a. at sørge for det stedlige politi og
ordens-væsen, sundhedsvæsen, brandvæsen, for folkeskolerne,
fattigpleien, gadevedligehold, veivæsenet paa landet og i
kystbyerne havnevæsenet; desuden kan k. paa alle sine
omraader tjene som organ tillige for statens
forvaltningsvirksomhed. Selvsagt tilkommer det k. selv at vælge
sine ombuds- og tillidsmænd og at styre sine egne
finanser. Det kommunale selvstyres tyngdepunkt ligger
i det hele i den indre forvaltning, medens k. i den
moderne retsstat savner lovstiftende og dømmende
myndighed, og selv dens administrative og finansielle magt
udøves i kraft af statens billigelse, i ly af statens autoritet.
Men praktisk talt er k.s magt overordentlig stor. — I Norge
var fra gammel tid af tinglaget og byen kommunale
organisationer, tillagt ret til et ganske udstrakt selvstyre.
Denne ret gik imidlertid under enevoldskongerne
efter-haanden tabt, og den sidste rest af den middelalderlige
kommunale autonomi gik i graven ved Kristian V’s
norske lov 1687. Vistnok skulde, som det hed, i visse
nærmere opgivne sager « almuen» tages med paa raad,
men i det store og hele overførtes herredømmet over k.s
anliggender til kongen og hans lydige redskaber,
embedsmændene. Kun langsomt opnaaede landets borgere og
bønder atter at faa nogen indflydelse paa forvaltningen
af samfundets anliggender; de første tegn hertil er
oprettelsen af skolekommissionerne omkr. 1740 og af
fattigkommissionerne i den nærmest efterfølgende tid. Efterat
imidlertid grundloven 1814 sterkt havde beklippet kongens
myndighedsomraade, blev k.s trang til at stilles paa egne
ben nødvendigvis i tidens medfør større. Tilslut var
den ikke til at modstaa. De store socialpolitiske
gjen-nembrud, det virkelig afgjørende skridt mod
grundlæggelsen af et moderne selvstyret demokrati, skede ved
lov om formandskaber i kjøbstæderne og paa landet af
14 jan. 1837. Skjønt i de fleste punkter nu (1910)
gjen-nemgribende forandret, navnlig ved lov af 27 juli 1896,
29 mai 1901 og sidst ved lov af 7 juni 1910, som giver
kvinder stemmeret i k. under samme betingelser som
mænd, er de principer, som ligger til grund for for-
1284
ir K, maa søges under G.
mandskabsloven af 1837, endnu herskende i Norges k.
Hvert herred (af hvilke der findes 589) og hver kjøbstad
i vort land er en særskilt k. Der gjælder dog særskilte
regler for den kommunale ordning i byerne og paa landet.
Ladestederne kan selv bestemme, hvorvidt de kommunalt
vil gaa op i det tilgrænsende landdistrikt (herred) eller
have særskilt formandskab og repræsentantskab og i
saa tilfælde med forpligtelse til at følge de for
kjøbstæderne gjældende regler; 20 af landets 22 ladesteder
har valgt den sidste udvei, medens kun Hvitsten og
Holmsbu har foretrukket at slaa sig sammen med det
herred, hvori de er beliggende. Medens kjøbstæderne
som k. selv gjennem sine valgte repræsentanter afgjør
alle sine anliggender, saalangt loven hjemler det, er paa
landet kun mindre opgaver, som helt og udelukkende
angaar det enkelte herreds særinteresser, undergivet dettes
beslutningsret. Større opgaver, som vedrører alle eller
en flerhed af herrederne i et amt, afgjøres ved samvirke
mellem dem i det saakaldte amtsting. Dette
sammensættes af amtets herredsordførere, af amtmanden (som
er selvskreven ordfører), af amtets fogder og
skoledirektion; det træder sammen kun én gang aarlig. Ved siden
af amtstinget virker desuden et af og inden dette valgt
udvalg paa fire medlemmer, det saakaldte amtsudvalg,
som navnlig har med skatte- og ligningsvæsen at gjøre.
Et k.-styre i byerne bestaar af et repræsentantskab paa
mindst 20 og høist 84 medlemmer; herredsstyret bestaar
af mindst 12 og høist 48 medlemmer.
Repræsentantskabet vælger inden sin midte V^ af sit antal; dette
udvalg kaldes formandskab. I forening med magistraten
overveier formandskabet, hvilke foranstaltninger og
arbeider k. bør foretage i det kommende aar, og hvorledes
de dertil fornødne penge skal søges tilveiebragt. Valg
til k.-styre foregaar hvert tredje aar, i oktober paa landet
og i december i byerne; hvis vælgerne saa beslutter,
kan de foregaa efter forholdstalsvalgsystemet. Vælgerne
maa møde personlig, hvis de ikke har lovligt forfald.
Stemmegivningen er hemmelig. Det er tilladt at gjentage
det samme navn flere gange paa samme stemmeseddel
(kumulere), ligesom det er tilladt at stemme paa sig selv
(smlg. Stemmeret). Ved siden af det egentlige k.-styre
kan hver k. have en række fagstyrer og kommissioner,
hvis medlemmer dels opnævnes af k.-styret selv, dels af
øvrigheden; saadanne fagmyndigheder er skolestyret og
skoleraadet, fattigstyret, sundhedskommissionen,
ligningskommissionen, overformynderiet, vergeraadet,
kirketilsynet, skoletilsynsudvalget og i sjøbyerne havnestyret.
Disse kommunale institutioner har at varetage hver sin
forvaltningsgren, men de har ingen myndighed til at
fremme dens interesser gjennem bevilgninger eller
beskatning. Dette tilkommer kun k. selv. Til dækning
af sine udgifter kan k. udligne skatter paa sine
ind-vaanere og paalægge inden deres omraade gjældende
almindelige afgifter. De kommunale skatter er væsentlig
direkte skat paa formue, indtægt og fast eiendom. Blandt
de indirekte skatter er afgifter af salg af brændevin, vin
og øl de vigtigste; dog raader ikke k. helt over disses
anvendelse. Bytold spiller i den moderne tid en helt
underordnet rolle. Til gjennemførelse af sine formaal
maa k. ogsaa i stor udstrækning ty til optagelse af laan;
optagelse af større kommunelaan er dog afhængig af kgl.
om paa, i ; røve, rane ; plyndretog;
bytte, noget at hole.
prowler ©snuser; omluskende
tyv.
proxénète ®m(f), kobler(ske),
rufrer(ske).
proxénétisme (f) m, kobleri,
rufferi.
proximate © nærmest;
omtrentlig.
proximité (î) f, proximity (e)
nærhed, p. du sang p. of
blood @ nært slegtskab(sforhold).
proxy @ fuldmagt ; fuldmægtig,
proyer ® m, korn-, englerke.
Prozedur® f, fremgangsmaade;
rettergang.
Prozent ® n, procent.
Prozess ® m, retssag, proces.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
