Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koncessionslove ... - Ordbøgerne: P - præposition ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1297 Kolaastind—Kold
Ord, som ikke findes undei
elektriske kraft efter en bestemt i loven fastsat pris til
den kommune, hvori kraftanlægget er beliggende, eller
til andre interesserede kommuner, ligesom staten kan
forbeholde sig andre 5 pct. af kraften. K.s-tiden
fastsættes til mindst 60 og høist 80 aar, og ved dens udløb
skal vandfaldet med udbygningsanlæg, tilliggende
grund-stykker og rettigheder uden vederlag tilfalde staten med
fuld eiendomsret (hjemfaldsret). Lignende bestemmelser
som for vandfald knytter loven til erhvervelse og
udnyttelse af vandkraft i større omfang end 500 hk.,
hvorhos der for en saadan k. kan bestemmes en afgift af
indtil kr. 1.25 pr. hk. aarlig. Lignende regler som for
vandfald opstilles i loven for adgang til at iverksætte
bergverksdrift; desuden kan ved saadan k. bestemmes
en produktionsafgift af indtil 3 pct. af malmens værdi
paa produktionsstedet. For skoggrund udkræves k., naar
erhververen er en fremmed stats borger, naar denne ved
erhvervelsen kommer til at sidde inde med mere end
100 hektar eller mere end en tiendedel af herredets
samlede skogareal; er erhververen norsk statsborger, maa
han alligevel søge k., saafremt han bor udenfor bygden,
og skoggrunden sammen med, hvad han tidligere eier
af saadan grund, udgjør mere end 500 hektar eller en
tiendedel af herredets fladeindhold af skoggrund, hvis
han er udenbygds, en femtedel, hvis han er indenbygds
boende. Herredet skal i visse tilfælde have forkjøbsret
til skoggrund. Disse love gjør, som det sees, et dybt
indgreb i den enkeltes frie raadighed over egen, privat
eiendom. [Litt.: Stortingstryk i sagen 1906—09; E.
Einarsen, «Fossespørgsmaalet», I—II i «Samtiden» 1907—08;
samme forf., «Om koncessionslovgivning for vandfald,
bergverk og skog» i «Statsøkonomisk tidsskrift» 1910.]
Koncessiönslove, se Koncession.
Koncilium, se Kirkeforsamling.
Koncipere (lat.), undfange, gjøre udkast til.
Koncis (lat.),_knap, fyndig.
Kondemnation betyder domfældelse. Imidlertid
benyttes udtrykket væsentlig kun om skibe, som efter lidt
skade erklæres ikke at være værd istandsættelse, eller
som i krigstilfælde erklæres forbrudte (som prise).
Kondemnere. Et skib er kondemneret, naar
reparation af en erholdt skade af vedkommende myndighed
(i Norge sjøretten) erklæres at ville koste mere, end skibet
i skadelidt stand er værd.
Kondensation (lat ), fortætning (s. d.).
Kondensatiônshygromëter (lat ), se
Fugtigheds-m a a 1 e r.
Kondensatiönsmaskine er en dampmaskine, som
arbeider med fortætning. Efterat dampen har afgivet
sit arbeide i cylindrene, ledes den til kondensatoren,
hvor den fortættes ved afkjøling med vand, og der dannes
bag stemplet et omtrent lufttomt rum. Herved bliver
trykket paa udstrømningssiden af stemplet én atmosfære
mindre, end hvis maskinen arbeidede uden fortætning,
derved bliver dampforbruget mindre og maskinen altsaa
mere økonomisk. Kun ved større maskiner anvendes
kondensation med fordel; ved smaa maskiner bliver
anlægssummen for stor til, at det kan betale sig.
Kondensatiönsvandafieder tjener ved
dampledninger til at fjerne det i rørledningen kondenserede
(fortættede) vand, uden at ledningen afstænges. K. har oftest
Kondenceret melk 1298
’ K, maa søges under C. præposition-præsidium
en med rørledningen forbunden beholder, hvori er anbragt
en flyder, som naar mængden af kondensationsvandet
er steget over en vis grænse, aabner en ventil, saa
væd-sken af damptrykket drives ud, indtil flyderens opdrift
igjen bevirker stængning af ventilen.
Kondensator, apparat hvorved man bringer dampe
til at fortætte sig til vædske ved sænkning af dampenes
temperatur. Anvendes mest ved dampmaskiner, hvorved
man opnaar lidet modtryk mod stemplet. K. kan enten
være en i n d s p r ø i t n i n g s-k., hvor dampene af kjøles
ved indsprøitning af koldt vand, el. over flad e-k., hvor
dampene ledes forbi flader, der afkjøles ved
forbistrøm-mende koldt vand, som oftest saaledes at enten dampene
eller kjølevandet ledes gjennem et stort antal rør. Den
ved kondenseringen opstaaede vædske og ikke
kondenseret damp eller gas fjernes ved en sugeluftpumpe.
Kondensere, fortætte.
Kondenseret melk, d. e. melk inddampet i lufttomt
rum til sirupstykkelse og som regel fyldt paa blikbokser,
er for tiden en overmaade stor industri i flere lande.
Der er to sorter, som intet har med hinanden at gjøre,
nemlig sukret el. syltet k. m. og usukret, k. og
steriliseret melk. Den syltede melk er tilsat saa meget sukker
(ca. 40 pct.), at melken holder sig som syltetøi, idet den
store sukkergehalt hindrer mikrobernes ødelæggende
virksomhed. Konservering af melk ved syltning, d. v. s.
tilsætning af sukker og inddampning, er en længe kjendt
proces. Den stammer vistnok fra franskmanden Appert,
hermetikens opfinder, men blev først fabrikmæssig
gjen-nemført i Amerika af Gail Bordon i 1856. Amerikaneren
Page byggede i 1866 den første melkekondenseringsfabrik
i Europa i Cham (Schweiz). I 1876 byggedes paa Hamar
den første fabrik i Norge af Thomsen. Her pasteuriseres
den nysilede melk, tilsættes fra 14—17 pct. sukker og
koges i lufttomt rum i dertil særskilt konstruerede
vakuumpander ved en forholdsvis lav temperatur indtil
sirupskonsistens, saa at volumet er reduceret til omtrent
tredjedelen af det oprindelige. Denne melk indeholder
ca. 40 pct. sukker og kun ca. 30 pct. vand. Den bliver
efter afkjøling tappet paa blikbokser, som øieblikkelig
tilloddes, og som næsten altid har en ensartet størrelse,
nemlig 330 cm.® rumindhold. For at kunne bruges maa
denne melk atter opblandes med vand. — Den store
sukkermængde i den syltede melk medfører adskillige
ubehageligheder, hvorfor man fra den første stund forsøgte at
fremstille k. m. uden tilsætning af sukker. Forsøgene
var længe forgjæves, indtil det i 1888 lykkedes
nordmanden dr. Olav Johan-Olsen Sopp ved en egen proces
at fremstille en vare, der ikke alene paa laboratoriet,
men senere ogsaa fabrikmæssig fremstillet, holdt sig i
aarevis selv i de varmeste egne (vikingmetoden). For
at nyttiggjøre denne opfindelse blev der 1889—90 bygget
en fabrik ved Kap, Østre Toten, hvor dette produkt
endnu fremstilles. I de senere aar er lignende
produkter fremstillet af forskjellige fabriker rundt om i
verden. Den usukrede k. m. er fremstillet efter ganske
andre principer end den sukrede, idet den kun skal
indeholde melk og intet andet. Den inddampes indtil henimod
en tredjedel af melkens oprindelige volum og maa ved
brugen fortyndes i samme grad. Den fyldes ogsaa som
regel paa bokser af 330 cm.^ størrelse, men ogsaa i
zubereiten, vorbereiten — (ê) (dissect
and) prepare, dress — ® préparer.
præposition — ® Präposition
f, Verhältniswort n — @
preposition - (f) préposition f.
prærie — ® Prairie, Grasebene
f - (e) & (D prairie f.
prærogativ — ® Prärogativ(e)
n (f), Vorrecht n, Vorzug m — (e)
prerogative — ® prérogative f.
præsens — (t) Präsens n,
Gegenwart f — (e) the present (tense)
— (D présent m.
præsentabel - (t) präsentabel
— (e) presentable — ® présentable ;
mettable, sortable.
præsentation — (t)
Präsentation f - (g) presentation - (?)
pré-sentaUon f.
præsentérbakke — (t) Präsen-
tierteller m, -brett n - (e) tray
-(D plateau, cabaret m.
præsentere — ® vorstellen,
präsentieren — @ present;
introduce — (f) présenter.
præservativ — (t) Präservativ,
Schutzmittel n - @ preservative,
preventative — (f) préservatif m.
præses, præsident — ®
Präses, Vorsitzender, Präsident m
— (e) chairman; (i underhuset)
speaker; president —(?) président m.
præsidere — (t) (einer
Versammlung) präsidieren; den
Vorsitz führen - @ preside, hold
(take) the chair (at a meeting) —
® présider (à).
præsidium — (J) Präsidium n
— @ chairmanship — (g)
présidence f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
