Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kompost ... - Ordbøgerne: P - prædikat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1295
prægning-præparere Ord, som ikke findes un
instrument (piano, fiolin o. s. v.) med orkester,
beregnet paa at lade solisten vise sine evner. Formen, der
ligner sonaten og symfonien, er givet af Mozart og
udvidet af Beethoven, Schumann, Mendelssohn, Chopin,
Rubinstein, Saint Saëns, Tschaikowsky, Grieg m. fl. K.
betegner ogsaa opførelsen af større og mindre
musik-verker for en mere udvidet tilhørerkreds i en sal, kirke
eller i det fri. Omfatter programmet kun mindre ting
eller smaa former, passer udtryk som sangaften,
musikalsk soiré, aftenunderholdning, viseaften o. 1. dog bedre.
— 2. (Diplomat.). Overenskomst mellem en flerhed af
stater om fælles optræden i et bestemt tilfælde eller under
visse givne forudsætninger. Navnlig taler man om «den
europæiske k.» i betydning af stormagternes enighed om
at ville hemme eller fremme et politisk formaal og særlig
om at ville opretholde den saakaldte «verdensfred», d. e.
at ville holde indbyrdes fred og at undertrykke de for
denne fred og ligevegt faretruende bevægelser. Et
eksempel herpaa i samtiden er bestræbelserne for at hindre
Kreta i at slutte sig til Grækenland.
Konce’rtmester kaldes i et orkester den eller de af
førstefiolinisterne, som udgjør mellemleddet mellem
medlemmerne og dirigenten (kapelmesteren) og overtager
ledelsen i hans fravær.
Koncession (lat.), indrømmelse, tilladelse, bevilling,
særlig en saadan, der ifølge lov udkræves af en offentlig
myndighed for at kunne iverksætte et økonomisk
foretagende. K. skaber en rettighed, som regel af
tings-^tslig natur, ud fra det synspunkt, at rettighedshaveren
ikke ipso facto har fuld raadighed over den koncederede
ting, selv om han har eiendoms- eller besiddelsesret til
den. Han maa, for helt at kunne udnytte den, opnaa
en k. Lovgivningen herom er givet til beskyttelse af
samfundets interesser, forat den enkelte ikke
hensynsløst skal kunne drage fordel af naturgoder, hvis bevarelse
og rationelle udnyttelse er af betydning for det hele
samfund (bergverk, vandfald, skog), eller af anlæg, som
har det hele samfund for øie (f. eks. jernbaner, sporveie,
kraftstationer). Ved k. sættes betingelser eller vilkaar
for den enkeltes udnyttelse af paagjældende gode, gjerne
saaledes, at rettighedens udøvelse begrænses til at gjælde
en given tid, den saakaldte k.s-tid, og gjøres afhængig
af en skjønsmæssig fastsat afgift til det offentlige. En
k. kan ogsaa gjælde en bestemt person; den kaldes da
gjerne privilegium (s. d.) eller monopol (s. d.). Retten
til at drive virksomhed som apoteker,
udskjænknings-vert, jordmor, pantelaaner, lods, maskinist kan f. eks.
være gjenstand for k. Hos os forstaar man imidlertid
ved k. i alm. et tingsretsligt forhold, knyttet til særlig i
loven omhandlede ting, hvis økonomiske udnyttelse i
hvert enkelt tilfælde er afhængig af særlig bevilling,
givet af dertil kompetent myndighed. K.s-systemet er
nationaløkonomisk en form af protektionisme; det kan
let tages i statssocialismens tjeneste. Dette system fandt
megen anvendelse i merkantilismens tid, navnlig i form
af privilegier og monopoler. I den «liberale periode»
mod slutningen af 18 og første halvdel af 19 aarh. blev
det i stor udstrækning afløst af frihed til at skalte og
valte med sit efter forgodtbefindende. Den friere
indi-vidualistisk-økonomiske politik, det saak.
«normativsystem», hjemler adgang for den enkelte samfundsborger
Konce^rtmester—koncession
1296
T K, maa søges under C.
til at foretage enhver handling eller udøve enhver
virksomhed, som ikke staar i strid med de paa forhaand i
lovform givne alm., for alle samfundsmedlemmer
gjæl-dende regler (normer). I nyere tid er dette
handlefrihedens system atter i tilbagegang, idet den af
stats-socialistiske idéer paavirkede økonomiske politik paa
forskjellige omraader har ført til en gjenoptagelse af
k.s-systemet. Foruden socialpolitisk-økonomiske har
herunder ogsaa fiskale og nationalpolitiske hensyn gjort sig
gjældende. For at sikre samfundets interesser af, at
naturherligheder ikke for stedse udnyttes af en enkelt
eier, forbeholdes f. eks. ved de fleste k.s-bevillinger en
indløsningsret for staten efter forløb af et vist, i dem
fastsat aaremaal; for at varetage de fiskale interesser
tages i bevillingen forbehold om, at en andel af
nettoudbyttet i form af en afgift skal tilfalde det offentlige
(stat eller kommune); og i forbindelse hermed eller
uafhængig heraf kan der fastslaaes bragt i anvendelse en
saa-kaldt «hjemfaldsret», d. e. at den koncederede gjenstand
(den faste eiendom med de paa samme opførte mur- og
nagelfaste anlæg) efter k.s-tidens udløb vederlagsfrit skal
tilfalde det offentlige som dettes eiendom. — 1 norsk
lovgivning har k.s-systemet indtil de sidste aar kun
spillet en ringe rolle. De vigtigste love paa dette
om-raade var lov af 12 aug. 1848 angaaende k. til anlæg af
jernbaner (smig. lov af 8 juni 1907 om anlæg af
taug-baner), lov af 29 april 1899 ang. k. til drift af
telefon-(og telegraf-)anlæg, lov af 19 juli 1907, kfr. lov af 1 juli
1887, ang. nødvendigheden af k. til arbeider af større
omfang med sænkning eller udtapning af indsjøer og
myrer, udvidelse eller regulering af fosser og stryk,
kanaleller opdæmningsanlæg, forbygninger eller andre arbeider
i vasdrag. Den moderne statssocialistiske retning fik
imidlertid et typisk udslag i to love af 18 sep. 1909
om erhvervelse af vandfald, bergverk og anden fast
eiendom og om erhvervelse af skog. Disse love kom
istand i erkjendelse af, at skjærpede lovregler var
paakrævet for at hindre, at en uforholdsmæssig del af
landets naturrigdomme kom paa udenlandske hænder eller
samledes i mægtige aktieselskabers eller storkapitalisters
besiddelse. Lovene var i saa henseende meget vidtgaaende,
og kritiken over dem har været meget sterk. De
vigtigste af disse loves bestemmelser er: For at erhverve
vandfald eller stryk, som alene eller i forbindelse med
andre under ét udnytbare fald ved regulering kan
udbringes til mere end 1000 naturhestekræfter, kræves k.
for andre end stat, kommune og norske statsborgere.
Dog kan saadan k. ogsaa erhverves af fremmede
staters borgere samt af juridiske personer paa betingelse
af, at der aabnes adgang for norsk kapital til at
deltage i det foretagende, k. gjælder; der kan derhos
sættes som vilkaar for k. bestemmelser sigtende til at
forhindre, at et flertal af et selskabs aktier eller parter
kommer til at tilhøre nogen, som eier eller bruger andet
vandfald eller som sidder inde med aktieflertallet i
noget andet selskab, som eier eller bruger vandfald i
riget; endvidere at koncessionæren ikke uden samtykke
fra vedkommende regjeringsdepartement maa indgaa i
nogen overenskomst til kunstig forhøielse af priserne
paa elektrisk kraft her i landet, at han kan forpligtes
til at afgive indtil 5 pet. af den til enhver tid udbyggede
concise — (|) concis; essentiel,
expressif.
prægning - ® Prägen n,
Prägung f - (e) stamping, coining;
impress(ion) — ® frappe f,
monnayage; estampage m.
prægtig — ® prächtig, herrlich
— © splendid, magnificent;
(ud-merket) capital, excellent — (f)
magnifique, splendide, superbe,
brillant.
præk — ® Gewäsch n — (g)
prate, rigmarole — (?) bavardage m.
prælat - ® Prälat m — @
prelate f - (f) prélat m.
præludium — ® Präludium,
Vorspiel n — @ prelude — (?)
prélude m.
præmie - (t) Prämie f; Preis
m — © premium; (belønning)
reward; (pris) prize — (?) (pris) prix
m; (forsikrings) primet.
præmiebelønnet — (t) preis
gekrönt - © prize - (?) couronné.
præmiere — (t) prämiieren,
belohnen — © award a prize to
— ® accorder un prix à;
couronner; pi’imer.
præmietager, -vinder — ®
Preisgewinner m — @
prize-winner — (D l’emporteur (m) de prix.
præmisser — ® Prämissen,
Vorderglieder, Vordersätze pl — (e)
premises pl — ® prémisses f pl.
præparat — ® Präparat n —
(^ preparation — (î) préparation;
pièce (f) d’anatomie.
præparere — (t) präparieren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
