Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongestion ... - Ordbøgerne: P - psychic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1305
Kongestion
Ord, som ikke findes
\idner om et fortroligt kjendskab til emnet. Forfatteren
har ogsaa benyttet udenlandske (latinske) kilder, men
har indarbeidet det fremmede stof i verket med stor
selvstændighed. Sproget er paavirket af latinske mønstre.
Skriftet antages at være forfattet i slutningen af Haakon
Haakonssøns regjering (i aarene 1250—60) af en geistlig
i kongens tjeneste, bosat i det nordlige Norge,
sandsynligvis i Namdalen. K. kjendes i norske haandskrifter fra
anden halvdel af 13 aarh., af islandske fra 15 og 16 aarh.
Det er udgivet af H. Einarssøn (Sorø 1768), Keyser, Munch
og Unger (Kra. 1848) og Brenner (München 1883).
Kongestion, lokal blodoverfyldning, enten paa grund
af en forøget blodtilstrømning eller paa grund af en
hindring for blodets afløb. K. findes navnlig ved
bjertesygdomme eller andre lidelser, som giver forøget blodtryk,
ved lammelse af blodkarrene og ved tillukning af
blod-aarerne (venerne). Naar k. sker til huden, viser denne
sig rødlig, med forskjellig nuance efter det tilstrømmende
blods mere arterielle eller venøse beskaffenhed; ofte er
de udvidede blodkar synlige.
Kongevand er en blanding af saltsyre og
salpetersyre, alm. tre dele saltsyre og én del salpetersyre; det
benyttes bl. a. til opløsning af de ædle metaller guld
og platina, der ikke kan opløses i de enkelte syrer, men
derimod i blandingen. Navnet antyder, at denne
syre-blanding kan opløse «metallernes konge», guldet. K.s
særlige virkning beror paa salpetersyrens oksyderende
indvirkning paa saltsyren, hvorved navnlig klor frigjøres.
Kong Fredrik VI’s kyst, Grønlands østkyst fra Kap
Farvel, paa 59^4° n. br. til Dannebrogs ø paa 6574° n. br.
Kong-fu-tse (latiniseret Confucius) (551(550?)—478
f. Kr.), berømt kin. folkepædagog og forfatter. Voksede op
under tarvelige kaar, men takket være sin energiske
moders bestræbelser erholdt han en god undervisning.
I 22 aars alderen optraadte han som lærer for folket.
En kortere tid finder vi ham som borgermester, senere
som justitsminister i Lu. Efter 5—6 aar forlader han
dog denne stilling og begynder sine vandringer fra
pro-provins til provins, fra hof til hof. Overalt lyttede man
med tillid til hans kloge raad. Paa K.s tid herskede
nemlig stor uorden og ufred i det kinesiske rige ; omend
keiseren anerkjendtes overalt som øverste styrer, følte
dog de enkelte smaastaters fyrster sig temmelig
uafhængige, var selvraadige og krigersk urolige. Blandt høi
og lav, blandt rig og fattig vandt K. en enestaaende
popularitet, som efter hans død steg med hvert aarh.,
saa man tilsidst oprettede templer og anordnede
regelmæssige offerfester til hans ære. Nogen forkjæmper for
religion var K. slet ikke; han befattede sig kun sjelden
med religiøse spørsmaal. Hans maal var paa basis af,
efter K.s opfatning, egte gammel kinesisk tradition om
ret og retfærdighed og øvrige sociale og borgerlige dyder
at uddanne de enkelte individer til gode statsborgere,
saa de fungerer som hjulene i et maskineri; himmelske
dyder spiller for ham en rent underordnet rolle. K.
forstod at ramme det centrale i kineserens praktiske sind ;
derfor, og fordi han fremsatte sine læresætninger
nøgternt og greit, fik hans virke en saa stor rækkevidde,
at hele det kinesiske sociale styre hviler paa confusiansk
grundvold. Filosof i egentlig forstand var K. ikke, kun
socialfilosof. Man kan ikke undgaa at trække sammen-
—Konglebiten 1306
ider K, maa søges under C. psychic-public
ligning mellem K. og hans store samtidige, den sande
filosof paa detaandelige, metafysiske omraade, Lao-tse(s. d.),
hvis høit ophøiede tanker om «Tao» (det guddommelige
princip) kun har formaaet at gribe forholdsvis faa af hans
landsmænds sind. K. samlede og sigtede ældre litteratur
og nedlagde sine studier i de saakaldte «Wu-king>, d. e.
de fem kanoniske bøger, nemlig: 1. «I-king>
(forvandlingernes bog^, 2.«Schu-king» (historiebogen), 3.«Schi-king»
(sangenes bog), 4. «Li-ki» (ceremoni-bogen) og 5.
«Tschyn-tsiu» (vaar og høst, en bog om provinsen Lu’s kronik)
(se Kina, litteratur). I de bekjendte «Sse-schu» (de
fire bøger) findes meget om K.s liv og lære, specielt i den
tredje af disse, «Ta-hio» (den store lære), der fremstiller
et kompendium af confucianismen. [Litt.: Legge, «Life
and teachings of Confucius» (London 1875); Plath,
«Confucius und seiner Schiller Lehren» (München 1866—74);
Dvorâk, «Chinas Religionen. I. Confucius und seine Lehre»
(Münster 1895); v. d. Gabelenz, «Confucius und seine
Lehre» (Leipzig 1888); Grube, «Geschichte der chinesischen
Litt.» (Leipzig 1902), se bd. VIII af «Die Litt, des Ostens».]
Konghelle, d. s. s. Kungälf.
Kong Karls land, d. s. s. Giles land (s. d.).
Kong Kristian IX’s land, Grønlands østkyst, mellem
65V4° n. br. og 68° n. br.
Kongle (bot.), en aksformig blomsterstand af
ufuldstændige hunkjønsblomster, hvis frøskjæl (d. e. det inderste
lag af frugtbladet) tilsidst bliver træagtige og
skjællig-nende («k.-skjæl»). Findes f. eks. hos gran og furu (s. d.).
Konglebiten (pinicola enucleator) er en lidt isoleret
staaende finkefugl, som danner en egen siegt. Nebbet
er sterkt, tykt og kort, mere høit end bredt; overnebbets
spids er lang og bøiet nedad. Vingerne er middelslange,
rækker ikke til midten af den lange, kløftede stjert.
Fjærklædningen er blød og
brusende. Hos hannen er oversiden,
halsen og brystet mørkerøde med
graa flekker, skuldrene askegraa
med røde fjærkanter, vingerne
graasorte med lyserøde eller hvide
fjærkanter, som danner to brede
baand. Længden ca. 220 mm.
Undertiden ligner den i sine
farver hunnen, som er graa med
grøngult hoved, hals og bryst.
Ungfuglene ligner hunnen, men
har urenere farver. — K. findes
i de nordligste øde skogstrøg
saa-vel i den gamle verden som i
Amerika. Den hækker parvis i
skogene i det indre Finmarken
samt i de tilgrænsende finske og svenske Lappmarker og
nærer sig hovedsagelig af frø eller spæde skud. Om
vinteren streifer den sydover, undertiden i store flokke.
Den spiser da med forkjærlighed rognebær etc. og gjør
sig bemerket ved sin uhyre troskyldighed og
papegøie-lignende optræden. Den har en eiendommelig kvidrende
sang og kan hærme efter forskjellige lyd. Redet lægges
i trær nær marken og er som regel løst bygget af fine
kviste og indvendig foret med græsstraa. Dens 3—4 eg
er grønne med graa og brunsorte flekker (længde ca. 25,
tykkelse 18 mm.).
Konglebiten (pinicola
enucleator).
psychic psychique ®
sjælelig, psykisk.
Psychrometer (e),
psychro-mètre (?) m,
(luft)fugtigheds-maaler.
psykolog — (t) Psycholog m
— © psychologist — ®
psycho-logiste, psychologue m.
psykologi — (t) Psychologie f
— (e) psychology - (|) psychologie f.
psykologisk — (t)
psychologisch — @ psychologic(al) — ®
psychologique.
psylle (?) m, slangetæmmer,
ptarmigan @ fjeldrype, -skarv,
ptarmique (?) f, (bot.)
nyse-ryllik.
ptisan (e) byg-vand.
ptyalism (ej, ptyalisme (?) m,
(med.) spytflod.
puant (?) stinkende; fræk; m
løgnhals, storskryder; (zool.) sUnk
dyr.
puanteur, puantise (?) f
stank.
puberal (e), pubère (?) kjøns
moden, giftefærdig, mandbar.
puberté (?) f, puberty (e) kjøns
modenhed, mandbar alder, pu
bertet.
pubescence @ mandbarhed:
dunagtige haar.
pubescent © & (?) dunet,
lodden ; © ogs. som opnaar pubertet ;
i pubertetsalderen.
public © & ® offentlig, almen ;
aaben, tilgjængelig for alle;
almindelig kjendt, udbredt;
natio-nal( ), stats-. Sb m, offentlighed,
almenhed; publikum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
