Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongestion ... - Ordbøgerne: P - psychic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1307
Ord, som ikke findes under K, ma
publicain—puck
Konglepalmer (cycadaceæ), familie af de nøgenfrøede,
bestaaende af træagtige vekster, som af udseende minder
om palmer, idet stammen er ugrenet og bærer de
fjær-delte store blade i toppen. Disse er læderagtige og
fler-aarige og i lighed med bregnernes blade indrullet i
knopleiet. K. er tvebo og har nøgne blomster, som er
konglelignende med talrige støvblade (hanplanten) eller
frugtblade (hunplanten) paa en lang akse; kun cycas (s.å.)
forholder sig afvigende med hensyn til hunblomsten.
K. er meget interessante i udviklingshistorisk henseende,
idet de i befrugtningsforholdene viser stor
overensstemmelse med karsporeplanterne og som disse har
selvbevægelige, skruesnoede spermatozoider. — K. omfatter
9 slegter med 75 arter, som alle hører hjemme i
tropiske og subtropiske egne, en flerhed forekommer i
Amerika. De har liden økonomisk betydning. I tidligere
jordperioder synes de at have optraadt i langt større
mængde end nu; de talrigste rester af dem er fundet i
trias- og juraformationen.
Konglesiv (scirpiis), planteslegt af halvgræs
(k.-grup-pen), bestaaende af sump- eller strandplanter af meget
forskjelligt udseende, med
bladet eller bladløs stængel og
aksene enlige eller et par,
talrige sammenhobede i knipper
eller skjermlignende stande.
Blomsterdækket gjerne med
seks børster, tre støvdragere,
tre eller to ar; frugten en nød,
som almindelig i toppen bærer
griffelens vedblivende nedre del.
I Norge 15 arter, hvoraf den
indtil meterhøie sc. silvaticiis
med den store sammensatte,
kvastformige blomsterstand er
almindelig i landets østlige egne;
sc. rufus med tosidigt
mørkebrunt aks findes paa
strandkanterne. Otte arter har kun et
enkelt, endestillet aks, af disse
er de uanselige sc. cæspitosus og
pauciflorus alm. paa sumpige steder over hele landet.
Konglomerat (geol.). Jordarter, som er rige paa
grovt materiale, betegner man som stenjord eller stenet
grusjord ; sammenkittes
saa-danne jordarter ved et
lerholdigt, kvartsholdigt eller
kalkholdigt bindemiddel til
en fast sten, faar man en
bergart, som benævnes for
k., hvis brudstykkerne er
afrundede, breccie, hvis
brudstykkerne er
skarpkantede. K. er dels gamle
morænedannelser og dels
stranddannelser, dels
vulkanske dannelser. Bestaar
brudstykkerne i et k. af
samme bergart, faar man
et monogent k.
(granit-k., kvartsit-k. o. s. v.), er
Konglepalm er—Kongo
1308
øges under G.
Konglesiv (scirpus
silvaticus).
Konglomerat fra Biskopaasen
i Ringsaker.
der forskjellige bergarter tilstede, kaldes det et polygent
k. I omvandlede strøg, hvor bergarterne har været udsat
for voldsomt pres og omvandling, er brudstykkerne ofte
fladtrykt og udtrukket til tynde lameller.
Konglungen, vakkert skogklædt nes med en
udenforliggende 0 med mange sommervillaer paa Kristianiafjordens
vestside, Asker herred. Meget yndet sommeropholdssted.
Kongo, elv i Afrika, opstaar af Lualaba, som kommer
fra Katangadistriktet, og Luapula, som kommer fra
Bang-veolosjøen og strømmer gjennem Merusjøen. Den rinder
først mod nord, siden mod vest og s.v. og danner derved
en vældig mod syd aaben bue, som to gange skjærer
ækvator; ved første skjæring ligger Stanleyfosserne. Efter
at have gaaet over ækvator anden gang udvider K. sig til
den dybe Stanley pool (4000 km.^) og bryder saa gjennem
kystfjeldene i en række fosser og stryk, hvor dens bredde
synker lige til 225 m. Ved Nokki, 180 km. fra
mundingen, træder den ud i det flade kystland. Ved
mundingen, nedenfor Banana, er den 11 km. bred og 300 m.
dyb. De vigtigste bielve er Lufira (til Lualaba), Lukuga,
Aruvimi, Ubangi (Uelle-U.) og Sanga, alle fra høire side,
Lomami, Lulongo, Ruki og Kassai fra venstre side. K. er
4650 km. lang og har et vanddistrikt paa 3 700 000 km.^;
heri og i vandføring staar den bare tilbage for
Amason-elven, medens fem andre elve er længere. Indtil 1877
var bare K.s løb i kystlandet kjendt, men i det aar
lykkedes det Stanley at følge elven fra Nyangve (vest for
Tanganika) til mundingen.
Kongo, et engang mægtigt negerrige syd for K.s
munding, nu en del af den portugisiske koloni Angola;
portugiserne øver dog bare en ringe indflydelse. Vigtigste
by San Salvador.
Kongo, Belgisk, før Kongostaten, belgisk koloni
i Afrika, omfatter en større del af K.s vanddistrikt og
er omgivet af fransk, engelsk, tysk og portugisisk Afrika;
bare ved K.s munding naar landet ud til havet, og det
er her bare 40 km. bredt. Størrelsen er omtr. 2 380 000
km.^ Landet danner et noksaa fladt bækken, som stiger
jevnt fra midten (400—500 m.) ud mod kanterne, hvor
der er middels høie fjelde (undtagen i øst, hvor
grænsefjeldene er optil 6000 m. høie). Klimaet er hedt og
fugtigt, lidet passende for europæere. I det indre er
der vældige urskoge, mange steder ogsaa store
savanne-vidder, og der er en fylde af dyr af alle slags,
rovdyr, tykhuder (elefanter), drøvtyggere, pragtfulde fugle,
krybdyr etc. Befolkningen bestaar mest af bantunegre,
men indimellem dem lever ogsaa hist og her smaa
dvergfolk. Indbyggertallet er ikke kjendt, men anslaaes
officielt til 20 mill.; enkelte anslag gaar dog ned til
9 mill, og op til 40 mill. Den europæiske befolkning var i
1909 omtr. 3000, mest belgiere (48 nordmænd). Negrene,
som delvis endnu er menneskeædere, lever af jordens
produkter, først og fremst bananer og maniok; de driver
et primitivt jordbrug, idet de dyrker mais, hirse, durra,
sukker o. m.; de hvide er begyndt med kaffe- og kakao
plantager. Regjeringen fordrer af negrene en vis skat, som
i en flerhed af distrikter betales i kautschuk, da
kautschuk-producerende gummitrær findes overalt. De indfødtes
skattebyrde er noksaa stor; den er reguleret ved flere
love, som sigter til at hindre misbrug, og den belgiske
regjering har til hensigt at fortsætte dette reformarbeide.
publicain ® m, publican ©
(romersk) told-, skatteforpagter ;
tolder (i bibelen); (e) ogs.
vertshus-holder.
publication @ & ® f, oflfent
liggjørelse, kundgjørelse;
forkyndelse; udgivelse; bog, skrift, verk;
(e) ogs. foriagsartikel ; nummer (af
et skrift eller blad); (?) ogs.
lysning (til egteskab).
publicere se offentliggjøre.
public(-)house (i) vertshus,
publicisme ® m, statsretslære.
publicist (g), publiciste ® m,
statsretslærer, publicist,
publicité (D f, publicity @
offentlighed, give p. to (g),
donner de la p. à (D offentliggjøre;
udbrede, reklamere for. office
(m) de p. ® annonce-,
reklame-kontor.
public-spirited (e) med
almen-aand.
publier publish (e)
offentliggjøre, kundgjøre; forkynde;
tillyse; udgive, forlægge.
publikation — (g Publizierung,
Veröffentlichung, Publikation f —
(ê) & ® publication f.
publikum - ® Publikum n
- (e) the public; audience - (?)
public m.
publizieren (t) offentliggjøre,
publicere.
puce (^ f, loppe, couleur p.
brun = puce-coloured
pucelle (?) f, jomfru, mø.
puceron ® m, bladlus,
puck @ tomte(gubbe)n, nissen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
