Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongsberg bergseminar ... - Ordbøgerne: P - puds ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1313 Kongsberg bergseminar—Kongsfjord
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1314
puds—puds(n)ing
antagne formue var 4 256 200 kr., indtægten 1 645 940 kr.
I K.’er to sparebanker, K. sparebank oprettet 1841 og
Sandsvær sparebank oprettet 1883. Foruden den høiere
almenskole er der folkeskole, teknisk aftenskole, en
berg-skole i forbindelse med bergverket og en bøssemagerskole
i forbindelse med vaabenfabriken. K. (sammen med
Hønefoss) vælger én stortingsrepræsentant. Der udkommer
flere aviser («K.s dagblad», daglig udgave, «K.s adresse»
og «Laagendalsposten» tre gange ugentlig). K. staar ved
jernbane over Drammen i forbindelse med Kristiania.
[Litt.: L. Daae, <Fra K.s fortid» (i «Folkevennen» 1900).]
Kongsberg bergseminar er vistuok den ældste
bergskole i verden, idet det oprettedes 1757, flere aar før
det berømte bergakademi i Freiberg. Seminarets
oprindelige bestemmelse var at give unge mennesker
undervisning i bergvidenskaberne, men efterat det i
1770-aarene havde havt en hensygnende tilværelse, blev i
1780-aarene fagkredsen betydelig udvidet. I slutten af
det 18 aarh. var der adskilligt liv ved seminaret, som
tildels havde gode lærerkræfter, men i begyndelsen af
det 19 aarh, sovnede det efterhvert ind, til det helt
nedlagdes i 1814. Blandt seminarets mest kjendte elever
hører Jens Esmark, som senere blev lektor sammesteds.
Da det norske universitet oprettedes, var det meget
sterkt paa tale at henlægge det til Kongsberg, hvor man
mente at kunne benytte K. b.s bygning og samlinger.
Kongsbergfossene, se Kongsberg.
Kongsbergi’t, et paa sølvgangene ved Kongsberg
sjelden forek. amalgam med 94 pet. sølv og 6 pet. kviksølv.
Kongsberg sølvverk, som er drevet siden 1623, har
ialt havt en produktion af ikke mindre end omtrent
1 mill. kg. fint sølv. De sølvførende gange, hvoraf
der er en stor mængde, er beliggende paa begge sider
af Numedalslaagen paa en strækning, der fra nord til
syd har en længde af ca. 30 km. og fra vest til øst en
bredde af ca. 15 km. Sølvet findes væsentlig gedigent,
i underordnet mængde som sølvglans, og undtagelsesvis
forekommer endel sjeldnere sølvertser. De gange, hvortil
sølvet er knyttet, har som væsentlig udfyldningsmateriale
kalkspat og derhos endel andre gangmineraler, særlig
flusspat, tungspat og kvarts. Gangene har i almindelighed
temmelig steilt fald og gaar i regelen fra øst til vest.
De er som oftest lidet mægtige, ofte kun papirtynde eller
op til nogle centimeter, i regelen 3—10 cm. og sjelden
over 50 cm. Naar sølv optræder paa gangen, er det paa
steder, hvor denne gjennemsætter visse fallbaand (s. d.),
hvoraf der inden det sølvførende felt haves flere udprægede
zoner. De vigtigste fallbaand er Underbergets og
Over-bergets, som begge har en parallelt løbende nord-sydlig
hovedretning i trakten mellem Jondalselven og
Kobberbergs-elven. Underbergets fallbaand ligger lavest og nærmest
Kongsberg by, medens Overberget ligger lidt vestenfor
og i en noget større høide over havet. Alle de nu i drift
værende sølvgruber og de vigtigste af de nedlagte gruber
er knyttet til disse to fallbaandzoner. Paa Underberget
ligger efter hverandre i en længde af vel 5 km. en række
gruber, hvoraf nu imidlertid kun Samuel grube er i drift,
og paa Overberget haves efter hverandre i en l^engde af
henimod 9 km. en anden række gruber, hvoraf for tiden
følgende er i drift: Gabe Gottes, Armen og Kongens
gruber, Gottes Hülfe in der Noth og Haus Sachsen grube.
Flere af kongsberggruberne er meget dybe, saaledes ligger
bunden i Kongens grube mere end 700 m. under dagen.
Paa grund af grubernes beliggenhed efter en lige retning
har man ved Kongsberg kunnet anlægge lange, rette
stoller, som gjennemskjærer en række gruber efter
hverandre. Paa Underberget haves saaledes Underbergsstollen,
som fra et punkt i nærheden af Kongsberg by først gaar
østover, til den naar fallbaandet, hvor den deler sig i to
arme, en som gaar nordover til gruber, som nu er
forladt, og en anden, som gaar sydover til Samuel grube,
som blev gjenoptaget til drift i 1885. Stollens samlede
længde er omtrent 5 km. Paa Overberget haves under
hverandre: Fredriks stoll og Kristians stoll, hvoraf den
sidstnævnte fører ind fra Saggrænden ved
Kobberbergs-elven til Haus Sachsen grube. I sin tid var det endog
tale om at forlænge den sidstnævnte stoll helt til
Jondalen, hvorfor man herfra drev en modstoll et godt
stykke indover. Kristians stoll er udførselsveien for alle
de i drift værende gruber paa Overberget. Længden af
stollen ind til Haus Sachsen grube er 4.6 km. —
Af-bygning af sølvgruberne ved Kongsberg foregaar i alm.
paa den maade, at de steilt faldende gange følges med
skakter og gesænker, hvorfra der i passende mellemrum
drives feltorter. De mellem gesænkene og feltortene
udskaarne firkanter udtages tilslut ved fodstrosser, hvis
de viser sig drivværdige. — For at skaff’e drivkraft til
de nødvendige grubemaskiner, bliver der paa fjeldet
ovenfor grubeaabningerne opsamlet vand i store damme,
hvorfra vandet ledes ned til de enkelte gruber, hvor det
falder ned gjennem skakterne. De paa denne maade
fremkomne høie vandfald driver de forskjellige maskiner.
Fra skakten ledes vandet ud gjennem stollerne, for i
dagen tildels at benyttes videre ved vaskningen. Ialt
opmagasineres ved K. s. ca. 1.5 mill, m.^ vand, og
vandledningernes længde er tilsammen ca. 15 000 m. —
Det rigeste sølvførende gods bliver opsamlet i gruben,
medens det mindre sølvførende bringes ud til
opbered-ningsanstalterne, hvor det knuses, skeides, vaskes og
an-riges tildels efter nylig forbedrede metoder. — I hytten
underkastes det rigeste gods, hvortil regnes det, som
holder fra ca. 75 pet. sølv og opover, kun én enkelt
smeltningsproces, den saakaldte finbrænding, medens den
fattigere sølvslig først behandles ved kemiske
ekstraktions-processer, før det tilslut finbrændes. Den tidligere
anvendte metode at røste sølvsligerne og senere nedsmelte
samme med blytilslag i skaktovne har i de senere aar
været ude af brug. — Arbeidsstyrken ved K. s. er for
tiden omkr. 200 mand, og den aarlige produktion udgjør
omtr. 6000 kg. fint sølv. — (Under art.
Bergverksdrift (bd. I, sp. 895) er før meddelt de vigtigste træk fra
K. s.s historie og om, hvorledes verket er drevet med
vekslende held gjennem tiderne. Under Grubedrift
(bd. HI, sp. 1196) vil findes en del illustrationer fra K.s.
Kongsemne, norsk betegnelse for tronprætendent,
den til kongedømmet arveberettigede, det vilde i Norge
før arveloven af 1260 sige alle Harald Haarfagres
mandlige efterkommere uden hensyn til egte eller uegte fødsel.
Kongsfjord (el. Kongsøifj ord), fiskevær med
post-aabneri og dampskibsanløb ved fjorden af samme navn
i Tanen herred, Østfinmarken. I 1907 opfiskedes der
i været 170 000 stkr. skrei.
- © trim; (in full) fig; (paamur)
plaster, fine stuff — (f) parure f,
atours m pl; (en grande) toilette
f; (mur-) enduit, crépi m.
puds: spille en et p. — (t)
eim. einen Possen spielen — @
play, serve one a trick — (?) jouer
un tour à q.
puds: puds tag! — (t) hetz,
pack an ! — (e) at him ! - ® pille !
pudse - ® (ab)putzen, reinigen;
(lys, næsen) ogs. schneuzen;
(Stiefeln) wichsen — © trim; (trær)
prune, lop, (gevær) clean,
(metalsager) polish, (næsen) blow, (lys)
snuff, (støvler) ogs. brush; (mur)
plaster, finish; (p. op) ogs. touch
up — (D nettoyer, polir; (sko)
brosser, cirer; (haar) ogs. peigner;
(hæk, træ) émonder, élaguer; (lys)
moucher; (mur) crépir; (negle)
faire; (vaaben) fourbir; (lærtøi,
knapper) astiquer, (p. sig) s’ajuster,
arranger sa toilette, se donner un
coup de brosse; (fugle) s’éplucher;
(kat) se lustrer.
pudse: p. paa — ® (einen
Hund auf einen) hetzen - © set
(a dog) at (one) — (Î) lancer, lâcher
(un chien après q).
pudsig — (t) possierlich, drollig
- @ droll, comical, funny — (g
drôle, comique, plaisant.
pudsighed — ® Possierlichkeit
f, das Drollige n — © drollery,
droll ness — (Î) drôlerie f, caractère
(m) drôle.
puds(n)ing — (t) Putzen n —
© trimming osv. — (f) nettoyage;
polissage m osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
