Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongokonferencen ... - Ordbøgerne: P - puck-ball ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1311 Kongsberg bergseminar—Kongsfjord
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
pude—puds
Ligeledes k. i Wien 1815, som ordnede en række
europæiske forhold efter de omveltninger, som Napoleons
krige havde fremkaldt. I den senere tid anvendes k.
ofte i samme betydning som konference (s. d.) om
forhandlinger om private retsforhold, som berører flere
lande, eller hvor delegerede fra forskjellige stater træder
sammen for at aftale overensstemmende ordninger
an-gaaende administrative anliggender, f. eks. om
sundhedsvæsen, post og telegraf. Saadanne k. er ofte periodiske.
Kongrue’ns, overensstemmelse. I geometrien kaldes
to figurer kongruente, naar de kan bringes til at dække
hverandre; figurerne maa altsaa i enhver henseende være
ens. Tegnet for k. er d. e. lige stor (=) og ligedannet
(cvi). —To tal kaldes kongruente med hensyn til et tredje
tal (modulen), naar de ved division med dette tal giver
samme rest.
Kongsbaktind, 1576 m. høi, vakkert formet tind paa
østsiden af Skjomen, straks sydvest for Narvik, Ankenes
herred. Nordlands amt.
Kongsberg, kjøbstad i Buskerud amt paa begge sider
af Laagen sydligst i Numedal, 63.08 km.^ med 5663 indb.
1314
Kart over Kongsbergs omegn.
K., hvortil hører betydelige skog- og grubedistrikter, er,
hvad udstrækning angaar, Norges største by. Byen, der
ved Laagen er delt i en østlig og en vestlig del, er
uregelmæssig bebygget. Gaderne er tildels bakkede og
temmelig smale; de fleste huse er af træ. Paa østsiden
af elven ligger jernbanestationen, de større hoteller og
længer oppe K. vaabenfabrik. Paa vestsiden ligger
sølvverket med myntfabriken og kirken (opført 1761) m. m.
Tætbebyggelsen strækker sig paa vestsiden et godt stykke
nedover langs veien til Notodden. Den øverste
tætbebyg-gede husklynge langs denne vei benævnes Saggrænden
og beboes af bergverksarbeidere. De to bydele forbindes
ved to broer (Gamlebroen og Nybroen). Ved K. falder
Laagen i tre vakre fossefald: Gamlebrofossen, Nybrofossen
og Vaabenfabrikfossen (Verksfossen), henholdsvis 4 m.,
12.5 m. og 9.8 m. Ved regulering antages de at kunne
yde 1660, 5200 og 3800 eff. hk. K.s historie falder nøie
sammen med sølvverkets historie. I 1623 opdagedes
den første sølvforekomst af en jætergut Jakob
Kristof-ferssøn Grosvold, og allerede aaret efter, i 1624, optoges
driften med 16 mand. Fra dette aar regnes ogsaa byen
at være anlagt. Verket, der oprindelig dreves for kongens
regning, gik i 1628 over til et kompani; i 1661 overtog
kongen det igjen for 24 000 rdl., men solgte det atter
i 1673 for 40 000 rdl. Allerede 1683 overtog imidlertid
igjen kongen det, og fra den tid gik det ikke mere over
i privates eie. Under tyske bergmænds ledelse dreves
saa verket med vekslende held, særlig bidrog i slutten
af det 17 aarh. opdagelsen af en ny grube, «Gottes segen»,
til driftens lønsomhed. Henimod midten af det 18 aarh.
havde verket sin glanstid. Der produceredes 6—8000
kg. sølv aarlig. I slutten af det 18 aarh. reduceredes
igjen driften, og i 1805 ophørte den for en tid helt.
Først i 1816 gjenoptoges driften, der imidlertid i de
første 15 aar gik med tab. I 1830 var det endog
besluttet, at verket skulde sælges, saafremt der opnaaedes
bud paa 300 000 kr. Noget salg blev der imidlertid ikke
af. Da verket var i sin blomstring (ca. 1770), havde byen
en folkemængde paa 8086 indb. og var paa den tid en
af landet folkerigeste byer. Da driften helt ophørte,
affolkedes byen hurtig, til trods for at staten satte igang
forskjellige foretagender (et jernverk, en uldvarefabrik
m. m.). I tiden 1623—1755 opgives
verket ialt at have givet et overskud
paa 3 mill, kr., medens underskuddet
i den efterfølgende tid (1756—1805)
var over 15 mill. kr. 1 1907 udbrødes
der 1757 tons sølverts til en værdi af
560 000 kr. med en arbeidsstyrke paa
216 mand i gruberne. I sølvverkets
skoge var der i 1905 beskjæftiget 140
mand. I 1909 var der paa skogene et
overskud paa 61 000 kr. I 1903 var
der alt i alt (ved gruberne, i
sølvverket og ved skogsdriften) 532 mand. I K.s nyere
historie kommer ved siden af sølvverket vaabenfabriken til at
spille en væsentlig rolle. Den oprettedes i 1814 væsentlig
for at sysselsætte en del haandverkere, der var blevet ledige
ved sølvverkets nedlæggelse, og dreves som en del af
jernverket. I 1824 gik vaabenfabriken over til militæretaten,
og den første egentlige fabrikbygning, der endnu staar,
byggedes i 1831. 1 slutten af forrige aarh. er der opført
en række nye bygninger, saaledes en ny verkstedsbygning,
en elektrisk kraftstation, som skaffer kraft til driften, der
nu foregaar ved elektricitet, m. fl. Bygningernes
skattetakst opgives til 600 000 kr. Arbeidsstyrken er for tiden
ca. 300 mand, og der forefindes ca. 400 maskiner,
repræsenterende omkr. 450 000 kr. Der forarbeides væsentlig
geværer og karabiner, men ogsaa siden 1898 mitraljøser,
mindre kanoner, kanonprojektiler, sabler og portative
militærspader. 6—7000 vaaben af forskjellig slags
forarbeides aarlig. Vaabenfabrikens budget har de senere
aar dreiet sig om en halv mill. kr. K. har et ordnet
brandvæsen, eget vandverk og elektrisk gadebelysning.
Bygningernes assurancesum var i 1908 4 349 760 kr. Den
Kongsbergs
byvaaben.
pude - ® Kissen, Polster n
-© cushion, pillow, pad — (f)
coussin(et); (hode-) oreiller, (skraa-)
traversin m ; (naale-) pelote f ;
(sadel ) panneau m.
Pudel ® m, puddel(hund) ;
skumpelskud; sjuske; pedel;
feilslag (i keglespil); forseelse, feil.
pudeldick ® forædt.
Pudelfisch ® m, malle.
Pudelkopf (t) m, krøltop,
lurve-hode.
Pudelmütze ® f, lodden lue.
pudelnass (t) dyvaad.
pudeln (D bomme (i keglespil);
begaa feil, en buk; plage, pine,
behandle ilde.
Puder ® m, pudder.
Pudermantel ® m,
friser-kaabe.
pudern ® pudre.
Puderzucker (t) m,
puddei-sukker.
pudevar — (t) Kissenüberzeug
m, bühre, -ziehe f — (e) pillowcase,
-tick, slip - ® taie f (d’oreiller).
pudeur (f) f, blufærdighed ;
beskedenhed, undseelse.
pudgy © liden og tyk; tyk og
lubben.
pudibond (g blufærdig, blyg,
undselig.
pudicité ® f, pudicity ©
kyskhed, tugtighed, ærbarhed.
pudique ® blufærdig, tugtig,
kysk, ærbar.
pudre — (t) pudern — ©
powder — (?) poudrer.
puds - ® (in vollem) Staat;
(paa mur) Kalkputz, Gipsputz m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
