Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongsvold ... - Ordbøgerne: P - Puffbohne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1319
Ord, som ikke findes under K, rna
pugging—puissance
Konjunktiv kaldes den udsagnsform af verbet, som
tjener til udtryk for det tænkte forhold (ønske, indrømmelse,
formodning). I nyere nordisk spiller k. en forsvindende
rolle, idet den kun er bevaret i visse staaende formler
(som: Gud bevare kongen; dermed være det, som det vil).
Konjunkturer er i handelssproget en sammenfattende
betegnelse for alle de forhold, som har indflydelse paa
afsætnings- og prisforholdene saavel i sin alm. paa
«verdensmarkedet» som paa det snævrere eller lokale marked. Man
taler om gunstige eller gode k., naar forholdene indbyder
til foretagsomhed og spekulation, om slette (daarlige) k.,
hvor forretningslivet er afslappet eller er lammet af en
krise. K. kan for endel vigtige varesorters vedkommende
bero paa naturforhold, som ganske unddrager sig
menneskelig paavirkning; høsten af korn, kaffe, vin, bomuld
o. s. V. kan betydelig forringes i mængde eller kvalitet
eller begge dele ved veirligets indflydelse. Priserne paa
de forhaandenværende forraad af saadanne varer vil da
have en tilbøielighed til at stige; saaledes har dette aars
(1910) feilslagne vinhøst i Frankrige, som er beregnet at
medføre et tab af 2 milliarder frc., bevirket en gunstig k.
for dem, der sidder inde med vinlagere. Omvendt kan en
overvættes rig høst bevirke, at vedkommende vare synker
i pris, ja kan blive ligefrem usælgelig. Det samme kan
indtræde, naar et nyt land i stor udstrækning
underlægges dyrkning og kaster store masser varer ind paa
markedet. K. kan endvidere paavirkes af toldpolitiken
i de forskjellige lande, af skibsfragterne og de øvrige
transportomkostninger, af svingninger i forbrugsevnen
hos større befolkningsmængder, af politiske bevægelser,
navnlig af udsigter til krig eller fred. K. er
undtagelsesvis ogsaa afhængige af helt lokale forhold. Hvis f. eks.
en sjøhavn isstænges ved en tidlig, streng vinter, og dens
tilførselskilder stoppes, kan der let indtræde en prisstigning
ganske uafhængig af forholdene paa et andet sted. Jo
større betydning en vare har for det hele verdensmarked,
og jo mere alm. dens frembringelse er paa den hele jord
eller store dele af jorden, desto svagere vil
prissvingningerne for den være, d. v. s. desto mindre vil den være
underkastet k.s lunefuldhed. K.-gevinst er den fortjeneste,
en forretningsmand kan opnaa ved prisernes opgang eller
nedgang som følge af k.-forandringer. Den virksomhed,
hvorved saadan gevinst planmæssig søges opnaaet, kaldes
spekulationshandel. Den drives navnlig paa de store
handelscentrers varebørser.
Konkav, hul, fordybet, modsat konveks. K. kaldes
en vinkel, som er mindre end 180°. Se Linse og Speil.
Konklave (lat. clavis, nøgle), eg. et lukket værelse,
kaldes den forsamling af kardinaler, der efter en paves
død træder sammen i Vatikanet for at vælge hans
eftermand. Regierne for k. stammer fra 1179 og 1274.
Konkludere (lat.), slutte logisk; konklusion, logisk
slutning.
Konklusion. Domstolenes (og tildels andre
myndigheders) afgjørelser bestaar som regel af en længere
begrundelse (domsgrunde, præmisser) og en kortere k.
(domsslutning), hvilken sidste indeholder, hvad der ved
dommen afgjøres, medens præmisserne i saa henseende
kun tjener til veiledning, hvor f. eks. k.s udtryk kan
vække tvil. K. indledes i regelen med ordene «thi kjendes
for ret> (ved domme) eller «thi eragtes» (ved kjendelser).
Konjunktiv—Konkretioner
1320
Konkorda^ns (lat., overensstemmelse) kaldes i
kirkesproget en alfabetisk sammenstilling af bibelens enkelte
ord eller af skriftsteder med angivelse af stedet, hvor
det forekommer, og parallele steder.
Konkordat (lat.) er en overenskomst mellem den
katolske kirke og en stat angaaende deres indbyrdes
forhold. Medens i moderne tid et k. paa kirkens vegne
kun kan afsluttes ved pavestolen, kjendtes i tidligere
tider ogsaa k. afsluttet mellem biskoper og verdslige
landsfyrster. K, opfattes af de fleste som virkelige
statstraktater af folkeretslig karakter, idet pavestolen
aner-kjendes som en med en stat sideordnet politisk og social
magt. Det ældste kjendte k. er det saak. Wormser-k.,
som 1122 blev afsluttet mellem pave Galixtus II og keiser
Henrik V og gjorde ende paa den langvarige
investitur-strid ; spørsmaalet om, hvorvidt paven eller keiseren
skulde have den øverste høihed i de tyske lande, blev
ved dette k. afgjort gjennem et kompromis. Ved et k.
af 1437, den saak. Pragmatiske sanktion i Bourges, fik
Frankriges konge Karl VII den gallikanske kirkes
rettigheder høitidelig beseglet. I 19 aarh.s politik spiller k.
en fremtrædende rolle. Af stor betydning blev nemlig
det k., Napoleon 1801 afsluttede med Pius VII; ved det
gjenoprettedes den under revolutionen ophævede katolske
kirke i Frankrige. 1904 opsagde Frankrige k. og
indførte en fuldstændig adskillelse af stat og kirke i landet.
K. afsluttedes af pavestolen med Spanien 1851 og med
Østerrige 1855. Det sidste blev ophævet 1870, medens
Spaniens k. uanfegtet bestod indtil 1910, da det alvorlig
truedes af den liberale ministerchef Ganaleja’s
antiklerikale politik.
Konko^rdieformel, det sidste lutherske
bekjendelses-skrift, skyldtes ønsket om at gjøre ende paa de mange
stridigheder efter Luthers død mellem hans og
Melanch-tons tilhængere (philippisterne). Den wûrttembergske
kansler Jakob Andreæ (s. d.) søgte først at forlige de
stridende parter ; da det glap, søgte han at opnaa
enighed mellem lutheranerne. Paa grundlag af den
schv^abisk-sachsiske konkordie (af Andreæ, Ghemnitz) og
Maulbronnerformelen (af v^ürttembergske teologer) lod
kurfyrst August af Sachsen anseede lutherske teologer
udarbeide et bekjendelsesskrift, der under navnet K.
eller den Bergiske bog afsluttedes 28 mai 1577. K. blev
den rene lutherdoms samlingsmerke, den indførtes som
symbolsk bog i de tyske lutherske lande og Sverige, ikke
i Danmark-Norge, men dens tanker virkede ogsaa her.
Derimod gjorde den bruddet med philippisterne
ulægeligt og drev disse over i kalvinismen.
Konkreme’nter, faste, i regelen kalkagtige eller
sten-haarde legemer, der er dannet i legemets hulheder eller
væv. Størst rolle spiller urin-k., som dannes i
nyrebækkenet eller i urinblæren ved udfældning af de salte,
som findes i urinen (se Blæresten). Hyppig sees
ogsaa galde-k. i galdeblæren (se Galdesten). Sjeldnere
findes k. i de forskjellige kjertler og deres udførselsgange:
spyt-, melke-, sædkjertler o. a.
Konkret (lat.), enkel, anskuelig, haandgribelig, saglig,
i modsætning til abstrakt (s. d.).
Konkretioner er klump- eller pladeformede legemer,
som ofte findes i forskjellige slags sedimentære bergarter.
De opstaar paa den maade, at stoffe, som fra begyndelsen
pugging © elting af 1er til
mursten ; stabbegulvsfyld.
pugh (e) pyt!
pugilat ® m, pugilism ©
nævekamp, boksing.
pugil(ist)e ® m, pugilist ©
nævekjaemper, bokser,
pugilistic © bokser .
pug-mill © lermølle.
pugnaceous © stridbar,
stridslysten, trættekjær.
pugnacity ©
stridbarhed,strids-lyst.
pug-nose © brak , mopsenæse.
puh ! - ® puh ! — © ugti, oh !
- (f) pouah!
puine (f) m, risved.
puîné(e) (f) m (f), puisne @
junior, yngre (broder, søster), a
p. justice © assessor.
puis ® derefter, dernæst,
der-paa; siden; desuden.
puisage, puisement © m,
(op)øsing.
puisard ® m, afløbsbrønd,
puisatier (ouvrier) p. m,
brøndgraver.
puiser ® øse (op); hente, laane,
tage.
puiseur (|) m, vandøser.
puisoir (f) m, øsekar,
puisque ® da, fordi, siden,
p. j’en suis sûr men naar Jeg
nu er sikker paa det!
puissance ® f, kraft, magt,
styrke; evne; (mat.) potens; magt,
vælde; herredømme; myndighed;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
