Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konkubinat ... - Ordbøgerne: P - puissant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1321
Konkubinat
Ord, som ikke findes une
har været nogenlunde jevnt fordelt i sedimentmassen,
gjennem opløsning, cirkulation og udfældning kan
koncentreres paa visse steder i bergarten. Man kjender k.
af jernoksydhydrat i skifere og sandsten, svovlkis- og
markasitknoller i 1er, lerskifere og stenkul, mergel k. i
1er, de saakaldte marleker, flintknoller i kridt,
fosforit-knoller o. s. v. I flere tilfælde synes organismer af
forskjellige slags gjennem sin formuldning og forraadnelse
at have medvirket i de kemiske processer, som har ført
til k.s dannelse. I mange k. finder man forsteninger af
disse organismer.
Konkubinat, samliv som egtefolk uden egteskab,
straffedes tidligere i alle kristne lande ganske strengt. Nu
straffes det i Norge (straffel. § 379) kun, saafremt der
foregaar utugtig omgjængelse, og samlivet trods advarsel
af paatalemyndigheden fortsættes paa saadan maade, at
det vækker offentlig forargelse. Straffen er bøder eller
fængsel indtil 3 maaneder.
Konkubine (lat.), frille.
Konkurrance [kåi^kura’I2se] (fr., af lat. concuTvere,
at løbe omkap, stræbe mod et fælles maal), eg.
kappestrid, veddekamp, opstaar, naar flere retter sine
bestræbelser mod det samme maal og herunder søger at
komme den anden eller sine øvrige konkurrenter i
for-kjøbet. K. er et udslag af den alm. «kamp for tilværelsen»,
som er en grundlov for alt liv, og som fører den
dygtigste, den sterkeste, den for livskampen bedst rustede
til seier (Darwin: (^survival of the fittest-»). En
overordentlig fremtrædende rolle spiller k. i det økonomiske
liv, navnlig som kamp om markedet. Kjøberne
konkurrerer, idet de under bestræbelserne for at sikre
tilfredsstillelsen af sine behov, overbyder hverandre; sælgerne
konkurrerer, idet de søger at faa sin vare afsat enten
ved at frembyde den billigere eller af bedre kvalitet,
end konkurrenterne kan levere den. K. om markedet
er en spore til økonomisk eller teknisk fremskridt, idet
enhver bestræber sig for at opnaa afsætning og gevinst
ved besparelser under produktionsprocessen,
frembringelser af bedre kvaliteter eller ved at lette forbrugeren
anskaffelsen etc. K. antages derfor at bevirke en
regelmæssigere, billigere og fuldstændigere forsyning af
markedet. Den frie, uhemmede k. synes af denne grund
for en umiddelbar betragtning at fremstille sig som en
fordel, og under indtrykket heraf opstillede det 18 aarh.s
liberale økonomister gjennemførelsen af denne k.s frihed
som et uafviseligt krav af selvindlysende berettigelse.
Man havde herunder for øie, at alle samfundets
medlemmer burde have aaben adgang til at deltage i den
indbyrdes kappestrid; herved skulde dygtigheden, fliden,
den økonomiske, intellektuelle, moralske overlegenhed
sikres seieren til gavn ogsaa for samfundet. Og den frie
k. blev virkelig i løbet af det 19 aarh.s anden tredjedel
overalt gjennemført som herskende socialt princip. (Smig.
Laug, Næringsfrihed, Told). Paa dette hviler den
hele individualistiske samfundsbetragtning og dennes
udformning i de økonomiske forhold. Det viste sig
imidlertid, at principets gjennemførelse ikke skabte den
forventede guldalder. Kræfternes frie spil viste sig at
være en fiktion, fordi k., kampen om herredømmet
over de økonomiske goder, fra begyndelsen af var ulige.
Idet kapitalen eksisterede som produktionsfaktor, maatte
-Konkurs 1322
K, maa søges under C. puissant-pullulatioil
de, som sad inde med den, i forholdenes medfør blive
de seirende. Klasseforskjellen uddybedes istedetfor at
udjevnes. Den frie k. udløste ogsaa de slette
økonomiske kræfter: samvittighedsløs udbytning, bedragerisk
reklame og humbug, slap forretningsmoral. Haand i
haand med den frie k. gik den «illoyale» k.
Lovgivningen har i alle fremskredne lande maattet gribe
regulerende ind for at beskytte samfundet og den
enkelte mod overgreb, vilkaarlighed eller undertrykkelse,
som skyldes den frie k.s herredømme. Den moderne
socialpolitik og sociallovgivning er en reaktion mod den
frie k.s udskeielser. K. bærer spiren til sin ophævelse
i sig. Ført ud i sine konsekvenser fører den tilslut
til eneherredømmet, monopolet, idet antallet af
med-kjæmpende stedse formindskes. De konkurrerende kræfter
indsaa omsider, at bedre end at udrydde hverandre var
det at slaa sig sammen og dele herredømmet efter paa
forhaand aftalte regler. Denne tanke ligger til grund
for de moderne økonomiske sammenslutninger i karteller
og truster (s. d.), som i de store industrilande i den
sidste halve menneskealder (efter 1890) har underlagt
sig de fleste industrigrene. Arbeiderverdenens reaktion
mod den frie k. er fagforeningsvæsenet. Den frie k.s
herredømme er historisk et tilbagelagt stadium. [Litt.:
Aschehoug, «Socialøkonomik» (2 udg., bd. I, kap. 24,
Kra. 1910); Frantz Pio, «Den frie k.s gennembrud i
England» (Kbh. 1902).]
Konkurre’ns, se Konkursus.
Konkurs kan betegnes som en retsforfølgning, hvorved
en person, som ikke kan tilfredsstille sine kreditorer
(jfr. Insolvens), sættes ud af raadigheden over sit bo,
der overgaar til forvaltning ved skifteretten paa samtlige
kreditorers vegne. De nærmere regler indeholdes i lov
af 6 juni 1863, som i flere dele er blevet forandret ved
lov af 3 juni 1874, hvortil videre knytter sig flere vigtige
tillægslove, saaledes af 6 mai 1899 nr. 2 og af 2 juni 1906
nr. 2. For at k. skal aabnes, kræves i almindelighed
begjæring enten af skyldneren selv eller af en
fordringshaver, som da har efter nærmere regler at godtgjøre
skyldnerens insolvens. Grundregelen for k.-behandlingen
kan siges at være, at paa den ene side alle skyldneren
tilhørende formuerettigheder skal indgaa i k.-massen, og
at paa den anden side denne skal tjene til ligelig
tilfredsstillelse af alle før k. paadragne forpligtelser,
samtidig med at den enkelte fordringshavers adgang til at
søge særskilt fyldestgjørelse ophører. Den umiddelbare
forvaltning (under tilsyn af skifteretten) foregaar ved en
bestyrer, som opnævnes af skifteretten, i regelen efter
valg af fordringshaverne. Denne har i visse tilfælde at
indhente beslutning af et kreditorudvalg (se navnlig
§ 27), og særdeles vigtige sager afgjøres paa et almindeligt
kreditormøde (skiftesamling), hvor regelen er, at flertallet,
beregnet efter fordringernes størrelse, binder mindretallet.
K.-behandlingen begynder med boets registrering og
forsegling, og k. bliver straks at bekjendtgjøre tilligemed
opfordring til enhver, som har krav at gjøre gjældende,
om at melde dette inden en vis frist. Fordringerne
prøves derefter i skiftesamling, og hvis en anmeldt
fordring bestrides, afgjøres tvisten af skifteretten (med
adgang til appel). Øiemedet med k.-behandlingen er at
realisere boets aktiva og fordele det indkomne ligelig
stat; (pi) mægtige herrer, fyrster.
puissant (?) mægtig; kraftig,
sterk; vældig, stor, talrig; svær,
før, korpulent.
puits ® m, brønd; skakt,
puke @ brække sig, spy;
opkaste; brækmiddel; spy.
pukke (sten, erts) ~ ® pochen
— (e) stamp, beat - (f) broyer,
écraser.
pukke : p. paa - ® auf etwas
pochen, trotzen — @ boast of —
(D se targuer de.
pukkel — ® Buckel, Höcker m
— @ hump, hunch — (f) bosse f.
pukkelrygget, puklet — ®
buckelig —(e) hump-, hunch-backed
— (D bossu.
puld - ® Hutkopf m — ©
crown — (f) forme f.
pule (e) pibe. (som en kylling);
klynke, sutre.
pulicat (e) slags ternet
meterstort bomuldstørklæde.
pulje — ® Satz m, Poule f
-(e) pool - (2) poule f.
pulk © kosakregiment,
pull © trække (i); slide, rive;
plukke; rykke; ro; ringe; trækken;
halen ; ryk, tag ; kamp, strid ; ro-
(n)ing; (dagligtale) held, lykke,
fordel, p. faces at gjepe til. p.
apart slitne, p. through slaa
sig igjennem, klare braserne.
pullert (sjøord) - (t) Polder m
- © bollard — ® bitton m.
pullet © ung høne.
pulley © trisse,
pullulation ® f, sterk
formering.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
