Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantius Chlorus ... - Ordbøgerne: P - Pupillenkollegium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1337 Konsta’ntius Chlorus—Konstanz-koncilet
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1338
Pupillenkollegium—purdah
tig vekst. Det blev en stor og glimrende by, men dens
befolkning naaede aldrig national enhed. Ordet
<^byzan-tiner» betegner derfor hverken noget etnografisk eller
nationalt, men blot et kulturbegreb. Den
eiendommelige og høie kultur, som udviklede sig i den tidligere
middelalders K., faar sit præg af de semitisk-asiatiske
befolkningselementers overvegt. Navnlig spiller det
syriske islæt en fremtrædende rolle. Byzantinismen
udmerker sig ved en lang række kraftige personligheder;
allerede de skarpe patistridigheder vidner om stor kraft.
Mest omtalt er kampene mellem de «blaa» og de «grønne»,
som angivelig har hentet sine partifarver fra
vedde-kjørselens kamphaner, men som i virkeligheden danner
det sidste udslag af striden mellem det antike
samfundsideal, realiseret i den uafhængige og demokratiske bystat,
og den nye tids kirkelige og verdslige absolutisme,
navnlig slig denne blev repræsenteret i keiser Justinians
klerikale despotisme (527—65). Under partikampene i
K. 532 faldt ikke blot 30 000 mennesker som ofre for
fanatismen, men halve byen gik op i luer. Justinian
gjenopbyggede den med endnu langt større
pragtudfoldelse end forhen, og blandt de mange kirker, hvormed
han smykkede den, var ogsaa den nye katedral, der
skulde være kristenhedens vældigste og skjønneste,
Sophiakirken. K. led i de følgende aarh. sterkt ved de mange
angreb og beleiringer, for hvilke den var udsat 616 og
626 laa perserne under K.s volde, 673 blev den beleiret
af araberne, med reddet ved et af syreren Kallinikos
opfundet forsvarsmiddel: den «græske ild> (s. d.). Og
atter 717—18 maatte al kraft anspændes for at slaa
araberne tilbage. Indtil det 12 aarh. var K. for Østen
den eneste verdensmagt, det store kulturcentrum, hvor
al rigdom, magt og civilisation var samlet.
Aarhundre-der gjennem var byen midtpunktet for verdenshandelen
og det sted, hvor storpolitikens traade løb sammen. Den
var verdensstaden med ry over hele kristenheden, søgt
af reisende, kjøbmænd og eventyrere fra alle lande.
Ogsaa nordboerne, som betegnende kalder K. storbyen
(Miklagarâr), fandt vei derhen (Kollskegg, broder af
Gunnar paa Lidarende; 1034 Harald Sigurdssøn med
sin flaade; 1111 Sigurd Magnussøn Jorsalfar; 1155
Ragnvald jarl); som «væringer», hvorved vistnok maa
for-staaes folk, som overveiende skrev sig fra de oprindelig
svenske kolonier i det nuværende Rusland, indtog de
sluttelig en magtstilling ved at danne en paalidelig garde
om keiserens person. Fra 1082 af slog de italienske
handelsrepubliker hele bydele i K. under sig og oprettede
her paa egen grund faktorier, i hvilke handelen
efter-hvert monopoliseredes. «Korstoget» 1204 var et dristigt
forsøg fra Venedigs side paa at erobre K. og dermed
gjøre ende paa det byzantinske keiserdømme. 9 mai
1204 blev grev Balduin af Flandern udraabt til keiser
i K., men hans «latinske keiserdømme» fik kun kort
varighed. 1261 var K. atter i en byzantinsk keisers magt.
Men i mellemtiden havde italienerne for en stor del
revet til sig handelen, men de sloges rigtignok snart
indbyrdes om byttet. I midten af 14 aarh. begyndte
osmannerne at blande sig i det efterhaanden ganske
forfaldne og udartede byzantinske riges indre anliggender.
Dermed var der aabnet en ny trængselstid for K. 1453
maatte byen udstaa den frygteligste beleiring, der endnu
var timedes den, og 29 mai blev den stormet og erobret
af tyrkerne under Muhammed II. Byen blev herjet og
plyndret. Tyrkerne byggede den straks op paany,
restaurerede dens befæstningsverker og slottet med de syv
taarne og gjorde den til hoved- og residensstad i
osmannernes rige. Ogsaa i dette afsnit af sin historie har
K. oftere strømmet over af blod. 1821 foretog tyrkerne
et almindeligt blodbad paa den græske del af byens
befolkning, og lignende har fundet sted lige ned til den
nyeste tid. Af ildebrande har den hyppig været herjet,
og trangt og slet bebygget som den altid har været, har
disse ofte faaet et overordentligt omfang, saaledes i 1714,
1755, 1808 og navnlig 1826, da 6000 huse og deriblandt
de europæiske magters gesandtskabspaladser brændte.
En særlig urolig periode for K. var den afsatte sultan
Abdul Hamids regjeringstid (1876—1909), og navnlig
danner blodbadet paa armenierne 1896 et mørkt blad i
dets historie. [Litt. J. v. Hammer, «K. und der Bosporus»
(2 bd.. Pest 1822); Millingen, «Byzantine Constantinople»
(London 1899); Hutton, «Constantinople» (London 1900);
Ch. Diehl, «Figures Byzantines» (I—II, Paris 1906—08);
betydningsfuld for K.s græske historie er K. Krumbachers
skrifter, navnlig «Geschichte der byzantinischen Literatur»
(2 udg. 1897).]
Konsta^ntius Chlorus, Marcus Flavius Valerius
Gajus (omkr. 250—306), rom. keiser, var en illyrer, der
293 blev adopteret af Maxentius og udnævnt til cæsar
(underkeiser); ved rigets deling fik han den vestlige del
med Trier som hovedstad, 305 blev han keiser
tilligemed Galerius, men døde aaret efter. Han var en fint
dannet mand, dygtig soldat og venligsindet mod
kristendommen.
Konsta’ntius II (317—61), rom. keiser, søn af
Konstantin den store, blev 323 cæsar og fik ved rigets deling
338 Ægypten, Asien og Thrakien; 353 blev han enehersker.
Han var en klog og retsindig mand, men viste ubillig
strenghed overfor hedningerne og paabød 353 templernes
lukning. Indenfor kirken støttede han snart arianerne, snart
deres modstandere. Han efterfulgtes af Julianus Apostata.
Konstanz, landkommissariatsdistrikt i
storhertugdømmet Baden; 4669 km.’ med 311318 indb. (1905).
Hovedstaden K. ligger paa grænsen af Schweiz, ved
Rhinens udløb af Bodensjøen, 400 m. o. h.; 24 807 indb.
(1905). K. har tre katolske, evangelisk og gammelkatolsk
kirke, synagoge; domkirken, fra 11 aarh., var oprindelig
en romansk søilebasilika, der ombyggedes i 15 aarh.
K. har stor tekstil- og jernindustri og en mængde
fabriker, gymnasium, realskole, handelsskole, store hospitaler,
nerve- og øienklinik, malerisamling og bibliotek; havnen
er god og forsynet med nye fyrtaarne; 1906 anløb 7375
skibe paa tilsammen 51259 tons havnen. — Byen, der
tidligere kaldtes Kostenze, Kostentz, er anlagt ca. 378 af
romerne og blev 560 sædet for biskopen. I K. sluttede
1183 keiser Fredrik I fred med lombarderne. 1548 kom
den under østerrigerne. (Jfr. næste art.)
Konstanz-koncïlet 1414—18. Da kirken 1414 havde
tre paver, bevægede den tyske keiser Sigismund pave
Johan XXIII til at sammenkalde K. Pave Johans
planer krydsedes ved bestemmelsen om, at man vilde
stemme efter nationer, hvorved italienerne ingen
overvegt fik. K. frembød et broget skue. Mellem verdslige.
Pupillenkollegium ® n,
overformynderi.
pupitre (D m, pult,
puppe - ® Puppe f - ©
nymph, chrysalis, pupa — ®
chrysalide, nymphe f.
Puppe ® f, dukke, marionet;
puppe, farve; lidet barn ; kjephest.
über alle P.n over al maade. in
(über) die P.n over alle grænser.
puppen sieh p. forpuppe
sig.
puppenhaft ® dukkeagtig,
puppern ® bævre, dirre,
puppet © dukke, marionet,
puppy @ hvalp; hvalpe,
puppyism (e) hvalpagtighed,
pur - ® pur, lauter, rein;
gediegen — @ pure; (lutter) mere,
sheer, nothing but - (f) pur; (p.
ung) tout jeune; (den p.e ungdom)
la verte jeunesse.
pur (f) ren, pur, ublandet, egte;
(tout) lutter, skjær, idel, bar; klar
(himmel); kysk, pletfri, uberørt;
feilfri, korrekt.
purblind © stærblind,
purchasable © (som er)
til-kjøbs, erhvervelig.
purchase @ kjøbe; (jur.) er-
hverve; bevæge (ved mekaniske
hjælpemidler), talje, hive; (bruge)
mekaniske hjælpemidler, vegtstang,
taljer, spil; (skotsk) slaa sig
igjen-nem, leve som en kan; (ind)kjøb;
erhvervelse, anskaffelse ; (skotsk)
albuerum, plads.
purcon © prest (bl. ildtilbedere),
purdah © (indisk) forhæng,
gardin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
