Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantius Chlorus ... - Ordbøgerne: P - Pupillenkollegium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1339 Konstatere—Konsul
pure-purifier q^,^ ^^^^ ^^^^ ^^^^^ ^^^^^ K, maa
udsvævende prælater færdedes kirkens ædleste mænd
(d’Ailli, Gerson o. a.), der krævede reform paa hoved og
lemmer. Da K. følte sig som kirkens øverste
repræsentant, hvem selv paven maatte lyde, tvang det Johan
XXIII og modpaverne til at abdicere. Reformvennerne
vilde nu tage fat, men modpartiet, der først vilde vælge
den nye pave, fik overhaand, og Martin V valgtes 11 nov.
1417. Nu var reformiveren kjølnet, paven nøiedes med
at slutte konkordater med de fem nationer, og 22 april
1418 gik man hver til sit. K. er iøvrigt berømt ved
processerne mod Hus og Hieronymus fra Prag.
Konstatere (lat.), fastslaa somkjendsgjerning, godtgjøre.
Konstellation, stjernebillede, stjernesamling,
oprindelig stjernernes indbyrdes stilling, f. eks. i
fødselsøie-blikket, hvilken i ældre tid mentes at være bestemmende
for vedkommendes skjæbne (se Astrologi).
Konsternëre (lat.), forbløffe, overrumple.
Konstipation (lat.), forstoppelse.
Konstituere (lat.), fastsætte, indrette; indsætte
midlertidig i en stilling; k. sig, træde sammen som organisation.
Konstituerende forsamling (fr. assemblée
constituante)^ en folkerepræsentation, valgt med det særlige hverv
at give landet en ny forfatning, saaledes rigsforsamlingen
paa Eidsvold 1814; den franske stænderforsamling tiltog
sig i 1789 myndighed som k. f.
Konstitution. 1. (Statsretslig). Et lands forfatning;
i mere indskrænket mening dets skrevne forfatning,
dets grundlov. — 2. (Forvaltningsretslig). Midlertidig
ansættelse i et embede. — 3. (Med.). Det menneskelige
legemes bygning og tilstand i forhold til dets
modstandskraft overfor sygdom og andre udenfra kommende
paa-virkninger. En kraftig k. har mere evne til at modstaa
disse end en svag; et menneske med tuberkuløs k., svag
legemsbygning, smalt, indfaldent bryst, blegt o. s. v., er
mindre modstandsdygtigt mod tuberkulose. Nervøs k.
hos mennesker med svagt, let paavirkeligt nervesystem;
konstitutionelle sygdomme er saadanne, hvor ikke
enkelte organer, men hele organismen angribes, f. eks.
sukkersyge, skjørbug, gigt, syfilis. — 4. (Kem.). Se
Struktur.
Konstitutionell, forfatningsmæssig; medfødt.
Konstitutiönsfo’rmler, se Kemi (bd. IV, sp. 1075) og
Struktur.
Konstitutionskomité er den af stortingets faste
komitéer, som forbereder sager angaaende
grundlovs-forandringer, valgvæsen, diplomati, konsulatvæsen (se
Stortinget). Paa rigsforsamlingen paa Eidsvold
ud-arbeidede en k. paa 15 mand forslag til Norges
forfatning, som af forsamlingen i alt væsentligt blev ophøiet
til grundlov; dette forslag har derfor stor betydning for
grundlovens fortolkning.
Konstruere (mat.) en geometrisk figur med opgivne
egenskaber vil sige at tegne den, i almindelighed alene
ved brug af passer og linjal. Naar man indskrænker
sig til disse hjælpemidler alene, er en række enkle
geometriske problemer uløselige, f. eks. vinkelens tredeling
og kubens fordobling.
Konsul. 1. K.var i den rom. republik navn paa statens
to høieste embedsmænd. De første k. fungerede 509
f. Kr. og arvede kongens magt, dog saa at der straks
indførtes appel til folkeforsamlingen. Siden begrænsedes
1340
deres myndighed ved oprettelse af andre embeder,
almuetribunatet, censuren og præturen. K. valgtes for et aar
paa comitia centuriata; oprindelig kunde kun patricier
vælges, fra 367 skulde den ene være en plebeier, fra 342
kunde begge være det, hvilket dog først skede 172. —
Efterat k.s embedsomraade var indskrænket ved
oprettelse af nye poster, var deres væsentlige opgaver at lede
senatet og valg af embedsmænd samt at anføre hæren.
Fra Sullas tid blev det skik, at k. først efter sit
funktionsaar drog i felten som prokonsuler. — Under
keiserne sank k.-navnet ned til kun en titel, der
indehavdes af indtil 25 hvert aar. I det 6 aarh. e. Kr.
forsvandt titelen for andre end keiserens vedkommende. —
2. K. er en af en stat i en handels- eller sjøfartsby i et
fremmed land ansat tjenestemand, hvis vigtigste hverv
som saadan bestaar i at varetage det af ham
repræsenterede lands næringsinteresser og yde dets undersaatter
paakrævet beskyttelse. En k.s virksomhed er overveiende
af lokaladministrativ og handelspolitisk karakter;
undtagelsesvis kan der dog være ham tillagt enkelte
diplomatiske og visse arter af jur. gjøremaal. Konsulatvæsenet
udviklede sig først i Middelhavslandene, hvor det kan føres
tilbage til 12 aarh. Ved en k. forstod man dengang en
helt privat ansat bestyrer af et handelsfaktori i fremmed
land, opnævnt til bilæggelse af stridigheder mellem
landsmænd eller mellem saadanne og indfødte.
Efter-haanden blev saadanne mænd ansat af staten (de
italienske byrepubliker), men hvervet altid betroet
kjøb-mænd. Først i det 19 aarh. fik man faglig uddannede,
udsendte k., og nu (1910) har alle civiliserede stater en
stab af saadanne embedsmænd. Ansættelsen foregaar
oftest saaledes, at den stat, som beskikker en k.,
anmelder dette hos den stat, inden hvis omraade han skal
forrette tjeneste. Hvis der da ingen indvendinger gjøres
mod hans valg, erholder han det saakaldte eksekvatur
(s. d.), som giver ham ret til i landet at øve den ham
overdragne myndighed. Der skjelnes mellem udsendte
K. (consules missi, fag-k.) og valgte k. (consules electi).
De første er lønnede embedsmænd, som i regelen ikke
maa øve anden virksomhed; valg-k. tages blandt
næringsdrivende eller andre dertil skikkede mænd i den by,
hvor det ansees ønskeligt at have en saadan. De valgte
k. faar som regel ingen løn, men undertiden en
«kontor-holdsgodtgjørelse» eller tilfældige sportler. Bortseet fra
denne forskjel mellem k. er der flere grader i den dem
tillagte myndighed, hvilket ogsaa faar udtryk i deres
titel: 1. general-k., hvis myndighed som regel er
udstrakt til at omfatte alle i samme land ansatte
konsulære tjenestemænd, 2. k., 3. vice-k. og 4. konsularagenter.
Til konsulaterne kan desuden være knyttet udsendte
eller frit valgte sekretærer, tolke, konsulatattachéer eller
andre underordnede bestillingsmænd. K. har ikke i
almindelighed i lighed med diplomatiske embedsmænd
eksterritorialitetsret (s. d.), derimod er konsulatet, som
beskyttes ved hjemlandets vaaben og flag, efter folkeretten
ukrænkeligt. K. maa forøvrigt nøie rette sig efter det
lands love, i hvilket han opholder sig, og afholde sig fra
enhver demonstration mod dettes regjering eller
indblanding i dets indre politiske anliggender. — Norge
havde under foreningen med Sverige konsulatvæsen
(ligesom ogsaa diplomati) i fællesskab med dette land. Ved
pure (e) ren ; hundeguano,
(hunde)pyr.
purée d) f, stappe; suppedas,
elendighed, jammer,
pureness @ renhed,
pureté ® f, renhed, egthed;
klarhed; kyskhed, uskyldighed.
Purganz (t) f, afføringsmiddel,
purgatif (D (m), purgative ©
afførende (middel).
purgation © & (f) f, renselse,
afføring; © ogs. afførende middel.
purgatoire ® m, purgatory
© skjærsild.
purge purger (î) rense;
purgere; @ ogs renses; klares,
lutres; have sterk afføring;
(ud)-rensning; afførende middel ; (g ogs.
lutre; befri; lette (sin samvittig-
hed); retfærdiggjøre, undskylde ;
(jur.) indfri, indløse.
purge ® f, (tekn.) renselse;
desinfektion (af varer o. 1.);
afføringsmiddel.
purger @ (ud)renser; afførende
middel.
purging (e) (ud)rensning;
di-arrhoe, løst liv.
purifiant (î) rensende, lutrende.
purificateur (?) m, purifier
(e) renser; ® ogs. adj rensende =
purificatif ® ; (g ogs.
rensnings-middel.
purification (e) & ® f,
renselse; lutring.
purificatoire ® m, (rel.) klæde
hvormed kalken tørres af.
purifier ®, purify (e) rense,
lutre; (e) ogs. renses, blive ren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
