Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsulat ... - Ordbøgerne: P - puriforme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1341
Konsulat—Konsulatet
1342
Ord, som ikke fmdei
unionens oprettelse 1814 blev der nemlig ikke fra Norges
side taget noget udtrykkelig forbehold om at erholde
egen udenrigsk repræsentation. Ved kgl. resol. af 18 jan.
1815 blev det overdraget de fungerende svenske k. at
varetage ogsaa norske konsulære interesser, idet der dog
ogsaa samtidig blev aabnet nordmænd adgang til at blive
ansat i disse stillinger. Imidlertid blev der ikke i
rigsakten af 6 aug. 1815 taget nogen bestemmelse om
konsulatfællesskab mellem rigerne. Et saadant blev dog
faktisk indført, hvorfor ogsaa k. siden 1836 blev
udnævnt i det saakaldte «sammensatte^ statsraad, ligesom
de norske og svenske k. stedse i unionstiden blev
underordnet rigernes fælles diplomati. Ligeledes blev de alm.
instrukser for k.s embedsgjerning udfærdiget som norske
og svenske fællesbestemmelser, hvilket dog ikke hindrede,
at ledelsen af de to landes særskilte konsulatanliggender
i stor udstrækning tillaa hvert lands særlige
overordnede myndigheder, i Norge indredepartementet, i
Sverige kommercekollegiet. Denne i det væsentlige unionelle
ordning gav anledning til den saakaldte konsulatsag,
idet Norge, hvis skibsfart og udenrigshandel stadig skjød
raskere vekst, tilslut, efter mange og alvorlige rivninger
om sin ret til oprettelse af eget norsk konsulatvæsen, i
1891 reiste kravet om en udskiftning af de konsulære
anliggender rigerne mellem. Dette førte til en strid,
som med korte mellemrum forblev gaaende, indtil
unionen, netop paa dette spørsmaal som ydre
foranledning, blev sprængt. Flere unionelle komitéer havde
havt spørsmaalet til behandling uden at komme til
enighed, og ligesaalidt formaaede man ved direkte
forhandlinger mellem de to landes regjeringer at komme til et
positivt resultat. Et øieblik saa det ud, som om en
overenskomst skulde kunne opnaaes. Det var, da de to landes
underhandlere i en erklæring af 24 mars 1903 (det saak.
«kommuniké», s. d.) udtalte, at de var blevet enige om
at anbefale oprettelsen af et særskilt konsulatvæsen for
Norge og for Sverige, idet sær-k.s stilling til den fælles
minister for de udenrigske anliggender og gesandtskaberne
skulde «ordnes ved ligelydende love», som dog ikke
skulde kunne ændres eller ophæves uden samtykke af
begge rigers statsmyndigheder. Medens den norske
regjering (i mai 1904) fremlagde forslag til saadanne
ligelydende love, undlod Sverige at gjøre dette og opstillede
istedet som betingelse for at gaa med paa eget norsk
konsulatvæsen i nov. 1904 en række krav, som stod i
bestemt strid med den trufne aftale. Disse krav var af
den art, at deres gjennemførelse vilde være ensbetydende
med at «paatrykke Norge lydrigestemplet». Det viste
sig saaledes, at Sverige ikke var at formaa til at gaa
med paa en udskiftning af konsulatfællesskabet, og
dermed var unionen i alle nordmænds opfatning dømt, og
Norge havde derefter intet andet valg end at «tage sagen
i sin egen haand». I stortinget 15 mars 1905 angav
statsminister Michelsen som regjeringens program paa
grundlag af og i overensstemmelse med beslutning fattet
af den til sagens udredning og løsning af stortinget 18 feb.
1905 nedsatte saakaldte specialkomité «i samraad med
stortinget at gjennemføre Norges grundlovmæssige ret
til eget norsk konsulatvæsen og hævde Norges suverænitet
som et frit og selvstændig rige». Specialkomitéen afgav
10 mai 1905 sin indstilling til lov om norsk konsulat-
puriforme—purple-fish
væsen, og den anbefalede besluttet, at regjeringen skulde
anmodes om at meddele den svenske regjering, at det
konsulære fællesskab med Sverige ophørte fra 1 april
1906, og for næste storting at forelægge forslag til
budget for eget norsk konsulatvæsen for kommende
budgettermin. Denne lov vedtoges i odelstinget 18 mai,
i lagtinget 23 mai, men negtedes 27 mai i norsk
stats-raad paa Stockholms slot kgl. sanktion, hvorefter
regjeringen umiddelbart efter indgav sin demission, og
stats-raadsafdelingens medlemmer forlod Stockholm. 7 juni
var dermed blevet uafvendelig. Spørsmaalet om
istand-bringeise af en ny norsk konsulatorganisation blev
gjen-optaget straks efter unionens opløsning og gjennemført
ved lov om diplomat- og konsulatvæsenet af 12 juni
1906 og almindelig norsk konsulatinstruktion af 24
juli s. a. Ved disse love organiseredes et norsk
konsulatvæsen saa at sige fra nyt af, idet de for det tidligere
fælles norsk-svenske konsulatvæsen gjældende
bestemmelser i alle punkter underkastedes en indgaaende
revision med Norges interesse for øie. K. blev efter denne
lov indordnet under det 7 juni 1905 oprettede nye norske
udenrigsdepartement. Loven giver departementet adgang
til at overflytte en tjenestemand fra diplomatisk eller
departemental tjeneste til konsulær og omvendt; herved
er større bevægelighed inden den samlede etat søgt
muliggjort. Udsendte, lønnede n. general-k. er ansat i
Hamburg, London, Antwerpen, Arkangelsk, Genua, New
York og Shanghai. Ved valg-generalkonsulaterne i
Lissabon og Rio de Janeiro er der ansat udsendte lønnede k.
og ved valg-generalkonsulaterne i Rotterdam, Ruenos Ayres
og Melbourne udsendte lønnede vice-k. Lønnede k. er
ansat i Barcelona, Montreal og Reykjavik. Valgte,
ulønnede general-k. er udnævnt i Kjøbenhavn, Stockholm,
St. Petersburg, Rerlin, Paris, Bilbao, Lissabon, Zürich,
Wien, Rudapest, Sofia, Rukarest, Konstantinoptl, Athen,
Alexandria, Kapstaden, Teheran, Galkutta, Batavia,
Bangkok, La Paz, Rio de Janeiro, Valparaiso, Tegucigalpa og
Melbourne. Det er overdraget legationerne i Kjøbenhavn,
Stockholm, Berlin, Paris og Buenos Ayres tillige
general-k.s embedsgjerning. General-k. i Tokio er tillige chargé
d’affaires.
Konsulat, embedet som konsul (s. d.).
Konsulatafgift er en afgift, skibe betaler konsulaterne
ved anløb i deres distrikt. Størrelsen beregnes efter
tonnagen. Som navnet antyder, er k. bestemt til at give
et bidrag til dækning af de med konsulatvæsenet
forbundne udgifter. Klagerne over det tryk, den lægger
paa skibsfarten, har aldrig helt forstummet. I Norge
er den flere gange blevet nedsat. Den er af stortinget
for budgetaaret 1910—11 fastsat til 8 øre pr. registerton
netto for dampskibe, 4 øre for seilskibe. Medens k.
tidligere blev opkrævet af konsulerne og tilfaldt disse som
sportler, indkasseres de efter lov af 20 dec. 1902 ved
rigets toldsteder direkte hos rederne. K. ventes hos os
i en nær fremtid helt ophævet.
Konsulatet kaldes den forfatning, der indførtes i
Frankrige efter Napoleon Bonapartes statskup 9 nov. 1799,
og som bestod til keiserdømmets oprettelse 18 mai 1804.
Den udøvende magt overdroges en førstekonsul, der
havde to raadgivende konsuler ved sin side.
Førstekonsulen (Bonaparte) udnævnte de fleste medlemmer af
puriforme (?) (med.)
materieagtig.
purim (f) m, (rel.) purimfest.
purin ® m, gjødselvand.
purism purisme (D m,
sprogrenskning, purisme.
purist ©, puriste ® m,
maal-stræver, sproggransker, purist.
puritaner — (î) Puritaner m —
(e) Puritan - (f) puritain m.
puritanisme ® m, puritansk
lære; strenghed.
puritansk — (t) puritanisch —
© Puritan, puritanic(al) — (f) puri-,
tain.
purity © renhed,
purke - (î) Sau f — © sow
-® suie f
purl © kantiJje; vrang
strikning; purlen; krydderøl; (rytters)
fald, afkastning; hvirvle; purle,
risle ; sprudle, moussere ; kante,
bremme; kaste af hesten.
purlieus©pl, ydre del;
nabolag, nærhed.
purlin(e) © hanebjelke.
purling © puldren, purlen;
vrang strikning.
purloin © tilvende sig, knibe,
purloiner © tyv.
Purpeln (t) pi, meslinger,
purpern ® farve med (klæde
i) purpur.
purpie @ purpur(farvet, -rød);
(blaa)fiolet; keiser,
kardinalværdighed; (bot.) tyndakset marihaand;
(pi, med.) purpura, blodpletter,
is. WerlhoflFs sygdom; farve rød
(fiolet).
purple-fish © purpursnekke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
