Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kontor ... - Ordbøgerne: P - pursiness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pusch—puste
1347 Konsta’ntius Chlorus—Konstanz-koncilet
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1338
merne altid samme stilling til hinanden, ved det
dobbelte (tre-, fire-, femdobbelte o. s. v.) kan stemmerne
ombyttes. Noterne i de forskjellige stemmer kan have
samme eller forskjellig værdi, enten note mod note eller
to og flere mod en, synkoperet o. s. v. Berømte mestre
i den kontrapunktistiske kunst var Dufay, Okeghem,
Josquin de Prés, Willaërt o. a., men efterhaanden
udartede den til tom virtuositet, indtil Palestrina atter
levendegjorde den. Arter af k. er kanon og fuga, som
naaede sin høieste udvikling hos Bach. Lærebøger i k.
af Dehn, Dräseke, Gherubini, Albrechtsberger, Fux,
Martini, Richter, Riemann og Prout.
Kontrasignatur. Ifølge grl.s § 31 skal alle af kongen
udfærdigede befalinger kontrasigneres af statsministeren.
K. er ministerens medunderskrift, hvorved han paatager
sig ansvaret for statschefens beslutning. I andre lande
er det juridiske ministeransvar (s. d.) fortrinsvis knyttet
til k. I norsk ret har k.s betydning været meget omstridt.
Konträrst (fr.), udpræget modsætning mellem to
gjen-stande, hvorved forskjellen mellem dem bliver
iøine-springende; kontrastere, staa i modsætning, stikke
af, ikke passe sammen, være paafaldende ulig.
Kontrastevning, modstevning, se Kontrasøgsmaal.
Kontrasubjekt, se Fuga.
Kontrasøgsmaal, modsøgsmaal. Hvor en indstevnet
alene kræver en ham tilkommende fordring bragt i
modregning (se Kompensation) ligeoverfor det iretteførte
krav, foreligger ikke egentlig k., og selvstændig
stevning (kontrastevning) fra hans side kræves ikke
(lov af 4 juni 1892 § 41). K. forudsætter derimod, at
indstevnte (kontracitanten) i forbindelse med den
paastevnte sag vil gjøre selvstændig paastand gjældende.
Forat saa skal kunne ske, kræves en vis forbindelse
mellem sagerne, og k. maa indledes ved kontraklage og
kontrastevning. [Litt. Schweigaard, «Den norske proces»,
§§ 60 og 61; Hagerup, «Forelæsninger over den norske
civilproces», § 62.]
Kontreadmiral, laveste grad inden admiralsklassen.
Kontrebande, se Kontrabande.
Kontregarde er et udenverk, som i ældre tid
anvendtes navnlig ved det bastionære grundrids og laa foran
hovedvoldens bastioner. Dannede saadanne verker en
sammenhængende linje, kaldtes denne en enveloppe.
Kontreskarpe kaldes ved befæstningsverker den ydre
mod angrebsterrænet vendende gravskraaning. Den gjøres
saa steil, som jordarten tillader det, og sperres ofte ved
hindringsmidler som forhug, pigtraad o. 1. Ved permanente
verker gjøres den ofte helt lodret og beklædes med en mur.
I k. findes ofte gallerier, som danner udgangspunkt for
minegallerier (se Minekrig). Kontraskjæret i Kra. er
en forvanskning af k. Det ligger hvor k. foran Akershus’
nordvestre bastion fordum laa.
Kontribuere (lat), yde bidrag; kontribue’nt,
bidragsyder.
Kontribution (lat.) anvendtes i middelalderen om skat;
betegner nu særlig skat udskrevet i krigsøiemed. Efter
det paa Haagkonferencerne vedtagne reglement om
landkrigens love og sedvaner skal ingen k. kunne
opkræves undtagen i kraft af skreven ordre og paa en
kommanderende generals ansvar. En saadan opkrævning
skal saavidt mulig ikke foretages uden i overensstem-
melse med de for paaligning af skatter gjældende regler.
For hver k. skal der leveres vedkommende kvittering.
Kontroll, et af overordnet eller særlig myndighed
udøvet tilsyn med, at offentlig tjenestemand handler
overensstemmende med de for stillingen gjældende regler.
I moderne forvaltning haves mange faste k.-organer,
statsrevision, kjød-k., k. med skibes sjødygtighed o. s. v.
Kontrolapparater kan være indrettet som
selvregistrerende apparater, der optegner en grafisk fremstilling
af en maskines gang eller betjeningens regelmæssighed,
eller saaledes at en tilhørende nøkkel, som stikkes ind,
afmerker paa en af et urverk drevet skive det tidspunkt,
da nøkkelen blev indstukket (vegterure og kontrolure
for sporvogne o.l.). Se ogsaa Arbeiderkontrolapparat.
Kontrolforeninger er sammenslutninger af
gaard-brugere med formaal i fællesskab at holde en k^^ndig
mand (kontrolassistent) til at kontrollere fjøsdriften,
væsentlig regnskabsmæssig, og derved udpege de bedste
kjør i besætningen og den mest lønsomme fodring.
En saadan k. omfatter gjerne mindst 100 kjør og 10—25
eiere. Kontrolleringen udføres mindst én gang om
maa-neden, idet assistenten da er tilstede og udfører veining
af kreaturernes foder og melk. Tildels bliver ogsaa
melkens indhold af fedt undersøgt. Ved aarets slutning
foretages et op gjør for hvert dyr, som viser, hvorledes
det har betalt sit foder. Foderforbruget regnes hos os
i høfoderenheder (1 kg. hø = 2—2.5 kg. halm - = ^ 2 kg.
blandet kraftfoder o. s. v.). Den første k. oprettedes i
Danmark i 1895, i Norge og Sverige i 1898. De har
paa alle steder offentlig bidrag. 1 1909 var i Norge ialt
146 k. med ca. 34 500 kontrollerede kjør. [Litt. L.
Funder, «Kontrolforeningerne og deres arbeide» (1910).J
Kontroller, styrevalse, se Elektrisk sporvei.
Kontrollør betegner en tjenestemand, som har at
føre tilsyn med noget eller nogen. I den norske
stats-tjeneste findes det brugt i visse forbindelser, f. eks. told-k.,
over-k. og under-k. ved brændevins- og malttilvirkningen,
overtrafik-k,, tog-k. og trafik-k. i jernbaneetaten.
Kontrove’rs (lat.), strid, stridsspørsmaal.
Kontrær (fr.), modsat, stridende imod, hemmende.
Kontsjal, se Kamtsj adaler.
Kontubernal (lat.), teltbroder, staldbroder,
stuekame-rat; kontube’rnium, staldbroderskab.
Kontür (fr.), omrids; særlig brugt i bildende kunst
om de ydre linjer, der begrænser et legeme.
Kontusion. Under begrebet k. indbefattes en stor
mængde lidelser, der især angriber de mere overfladiske
bløde dele og foraarsages ved slag, stød o. 1., uden at
den dækkende hud brister. Der opstilles forskjellige
grader, eftersom k. giver anledning til blodudtrædelse,
blodansamlinger og sønderrivning af vævene.
Konvall, fællesbenævnelse for tre forskjellige slegter
af k.-familien. 1. Lille-k., «gjeitskyrpe» (convallaria
majalis), har bladløst blomsterskaft med endestillet,
ensidig klase af hvide klokkeformede, vellugtende blomster ;
er en almindelig vaarplante i det sydlige Norge indtil
Bodø. 2. Bitte-k. (majanthemum bifolium) har
tobladet stængel med endestillet klase af meget smaa
hvide blomster, gaar længere mod nord end foregaaende.
3. Siegten polygonatum, hvoraf tre arter i Norge, er
store planter med mangebladet stængel og rørformede
Pusch (t) m, dusk, tot, kvast.
Puseyism (é) puseyisme,
trak-tarianisme, høikirkelighed.
Puseyeite © puseyit.
push © støde, skvde, skubbe
(til); stange; drive ; trænge ind paa;
fremskynde; benytte (sig af); slaa
sig op; gaa paa (frem); stød, stik;
angreb, tag, forsøg; blemme, finne,
pusillanime (f), pusillanim-
OUS (ê) forsagt, kleinmodig,
modfalden, forknyt.
pusillanimité®f,
pusillanimity modløshed, forsagthed,
forknythed.
pusle — (t) kramen; (p. om)
pflegen, warten — (g busy himself
(with smth); (p. om) nurse, coddle
- (f)(p. omkring) rôder; aller et
venir; être occupé (de); (p. om)
entourer de soins, soigner.
pusling — (t) Kobold, Zwerg;
Knirps, Wicht m — @ manikin;
dapperling — (î) bout d’homme ;
pygmée m.
puss (e) pus.
pusseln (t) pusle, sysle,
puss-in-the-corner @ «bytte
sæde» (en leg).
pussy @ pus(ekat).
pust — (t) Hauch m, Lüftchen
n ; (trække p.en) Atem schöpfen —
(ê) puff, blast ; (aande ) breath —
® souffle m ; (aande ) haleine.
puste — ® atmen; blasen;
hauchen; schnauben; (p. til) (das
Feuer) anfachen ; pausieren, rasten
- © blow, pufl-; (aande sterkt)
pant; (hvile for at trække veiret)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
