Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konvalfamilien ... - Ordbøgerne: P - Pustel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1349
Konva’lfamilîen-
3m ikke findes under K,
Konvoi
1350
øges under C.
blomster i bladhjørnerne. Kant-k.
(p. officinale) med kantet og furet
stængel og én- til to-blomstrede
stilke fra bladhjørnerne; stor-k.
(p. muUiflorum), «Salomons segl»,
har trind stængel og tre- til
seks-blomstrede stilke, men ligner
ellers foregaaende art; krans-k.
(p. verticillatum) har de smalt
lancetformede blade i tre- til
seks-bladede kranse.
Konva’lfamilien
(convallaria-ceæ), enfrøbladet plantefamilie,
oftest med krybende rodstok og
tokjønnede, regelmæssige tre-,
to-eller fire-tallige blomster, hvori
en griffel med tre ar; frugten er
et faafrøet bær. Indeholder ca.
550 arter. 1 Norge fem slegter: convallaria,
polygo-notum, majanthemum (se Kon val), paris (se Fi r blad)
og asparagus (se Aspargesplanten).
Konve’ks, ophøiet, hvælvet udover, i modsætning til
konkav. I geometri kalder man den side af en bue
(flade), hvor dens tangenter (tangentplaner) befinder sig,
dens k. side. K. vinkel er en vinkel som er større end
180°. En k. polygon er en polygon uden indspringende
hjørne. Et k. polyedrisk hjørne og et k. polyeder har
ikke nogen indspringende sidekant.
Konvenie’ns (lat.), det passende, skik og brug;
konvenere, anstaa, være tilpas, passe.
Konve’nt kaldes i den katolske kirke en forsamling af
en klosterlig forenings medlemmer; k. betegner ogsaa
foreningens samlingssted. I den evangeliske kirke er k.
navnet paa frie presteforeninger, som samles til fælles
opbyggelse og drøftelse (se ogsaa Nationalkonventet).
Konventikkel kaldes sammenkomster udenfor den
sedvanlige gudstjeneste til skriftlæsning, bøn og opbyggelse.
De har været øvet baade i middelalderen og i
reforma-tionstiden (vinkelmesser), men kom i særskilt yndest hos
Speners venner (pietisterne) ifølge hans skrift af 1675,
«Pia desideria», hvor bl. a, saadanne møder anbefales.
I Danmark-Norge fik de ogsaa indpas, især hos
separatisterne, hvorfor de reguleredes ved K.-plakaten af
1741, der ophævedes hos os 1842.
Konvention, navn paa folkeretslig overenskomst,
især benyttet i international forvaltningsret, post-k,
tele-graf-k. I ældre tid ogsaa brugt om politiske traktater,
f. eks. k. til Moss af 14 aug. 1814; den var aftale om
vaabenstilstand mellem den norske og den svenske hær,
men ved siden deraf foreløbig fredsslutning mellem de
to lande paa grundlag af fællesskab i kongedømme og
udenrigspolitik; dens program fuldbyrdedes med unionen
af 4 nov. 1814. Norges statsretslige selvstændighed i
moderne tid fastsloges ved grundloven af 17 mai, landets
folkeretslige anerkjendelse ved k. til Moss.
Konventionälbod. 1 mange retsforhold (saaledes
hvor det gjælder leverance til bestemt tid) aftales en
bod, k., som skal erlægges for enhver misligholdelse,
uanseet om den er vedkommende tilregnelig, og som
tildels er aftalt at skulle træde i stedet for erstatning.
Konventionâltari’f, se Handelstraktater.
Pustel—put
Konventionell, vedtægtsmæssig; se Konveniens.
Konventiönsfod, se Myntfod.
Konverge’ns (mat.), den egenskab at konvergere eller
være konvergent.
Konvergere (mat.), løbe sammen. Om rækker med
et ubegrænset antal led, om produkter med et ubegrænset
antal faktorer siger man, at de k., naar deres værdi
nærmer sig mod en endelig bestemt værdi, naar man
tager med flere og flere led. Saaledes er rækken
1 + I + I -}-.....konvergerende, idet dens værdi med
voksende antal led nærmer sig mod 2.
Konversation, samtale, især selskabelig. K. som
kunst dyrkedes fremforalt i det 18 aarh.s franske saloner.
K.s-stykke kaldes et lettere skuespil, der bæres af et
livlig og slagfærdig replikskifte. I norsk litteratur er
Kiellands dramatiske arbeider de mest typiske k.s-stykker.
Konversationsleksikon, se Encyklopædi.
Konversere, samtale (jfr. Konversation).
Konversion (lat.) kaldes i logiken ombytning af
subjekt og prædikat i en dom. Hvor subjektet er et
begreb af mindre omfang end prædikatet (løver er
rovdyr), bliver den omvendte dom uberettiget (rovdyr er
løver). Kun hvor begge begreber har samme omfang,
f. eks. i rigtige definitioner, er k. berettiget.
Konversiönssalpeter, se Kalisalpeter.
Konve’rter, en ovn, som kan vendes op ned. Den
anvendes til staalfremstilling ved ferskning efter metoder
af Bessemer (s. d.) og Thomas (s. d.).
Konvertering (undertiden konversion (t.) i finansv.),
ombytning af et laan mod et andet med forandrede
betingelser, som oftest med lavere rentefod; men k. kan
ogsaa gaa ud paa at opnaa henstand med tilbagebetalingen,
forandring fra svævende til konsolideret gjæld o. a.
Benyttes særlig om statens og anden offentlig gjæld.
Udstedes det nye laan til lavere kurs end den, efter hvilken
det tidligere indløses, maa der undertiden ydes
kreditorerne en godtgjørelse, almindelig kaldt k.s-præmie.
K. foretages, naar pengemarkedet byder gunstige
laane-vilkaar, eller naar vedkommende stat (kommune) har
opnaaet øget kredit og dermed gunstigere laanevilkaar.
K. kjendtes allerede i det 17 aarh. I det 19 aarh. har
disse operationer spillet en betydningsfuld rolle i mange
landes finansvæsen. Den mest omfangsrige k., som
nogensinde er foretaget, er den af den engelske finansminister
Goschen i 1888 foretagne berømte omlægning af Englands
3 pct.s statsgjæld til en rentefod af pet. indtil 1903
og efter dette aar 2 pet. Den dreiede sig om £ 591 mill,
(omkr. 10 600 mill. kr.). Den norske stat har oftere
benyttet sig af adgangen til at foretage en fordelagtig k.
Vor statskredit var i den nærmeste tid efter 1814 yderlig
slet, og de tidligste statslaan forholdsvis meget dyre.
Saasnart landets økonomiske stilling blev forbedret, kunde
gunstigere vilkaar for disse opnaaes. Nye laan blev derfor
i en række tilfælde optaget for at indfri ældre laan helt
eller delvis, saaledes i 1825, 1834, 1876, 1880, 1884, 1886,
1888, 1894, 1896 og 1900.
Konvertiter (lat.), folk, som gaar over fra et
trossamfund til et andet.
Konvoi, en samling handelsskibe, som i krigstid var
stillet under eskorte af orlogsskibe, som skulde ledsage
dem til bestemmelsesstedet for at beskytte dem mod
;1 to
re-
breathe; (p. til ilden) add ft
the fire — (f) souffler; (st
haleter; (p. ud, for at hvile
spirer; (re)prendre haleine.
Pustel (t) f, blemme,
pusten, pust(ii)ing - ® Bl;
sen, Schnauben n - @ blowir
CSV, — (f) soufflage m.
pusten (Î) puste.
puster - ® Blasebalg, Püst(
m - (e) pair of bellows - (f)
soufflet m.
pusterum — ® Pause, Rast f
— @ breathing time, respite — (g
repos, relâche m, pause f.
pusterør — (ï) Pustrohr n
-@ trunk, pea-shooter ~ (?)
sarbacane f.
pustular, pustulous (é),
pustuleux® blemmet, fuld af linner.
pustulate (e) befænge med
blemmer, give blemmeform.
pustule (^ & (D f, finne, blemme,
put (e) lægge, putte; sætte,
stille; stikke; føre; nødtvungen
handling; nødmiddel ; bondeknold,
p. away tage til indtægt; skyde
fra sig; forskyde, p. back
(fort-sinke; stille tilbage (ur);
gjenover-sætte; slaa (stryge) tilbage; gjøre
vendereise. p. by lægge til side;
tienlægge; gjemme. p. down
(ned)skrive, notere ; undertrykke,
kue: ydmyge; (as) antage (for), p.
forth fremsætte; foredrage,
fortælle; udgive, udsende; opbyde,
udfolde; skyde, spire. p. ofF
bort-, aflægge; afsætte (varer);
skille sig ved; udgive; afvise; slaa
hen u spog); spise (en) af (med
Storkonval
(polijgo-natum muUiflorum).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
