Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koralrod ... - Ordbøgerne: P - pyrosome ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1361
KoraF rod—Korea
1362
Ord, som ikke findes under
hvor elve eller bække munder ud, er de afbrudt.
Under medvirken af talrige andre dyr, som orme,
pighuder, muslinger o. a., omdannes efterhaanden revets
indre dele til fast sammenkittede masser af stor fasthed.
Tilveksten sker paa udsiden, medens koraldyrene
efterhaanden dør ud paa indsiden, hvor vandet er mindre
friskt. Idet brændingen kaster løsrevne dele op paa
revets overside, kan dette hæves op over vandspeilet og
saaledes bevirke, at kystlinjen forskyves udover.
Betingelsen for, at kystrevet kan forandre karakter, er
langsomme hævninger og sænkninger af vedkommende parti
af jordskorpen (Darwin). Ved en sænkning vil revet
fjernes fra kysten, og idet det nu vokser videre opover
og udover over de døde koralmasser i dybden, dannes
et vold- eller barriererev. Det største rev af denne
art paa jorden forløber langs Australiens nordøstkyst i
en længde af 1700 km. 30—45 km. fra kysten. Hvis
kystrevet har dannet sig omkring en ø, som ved
jordskorpens sænkning kommer under vandspeilet, dannes en
r i n g 0 eller a t o 1 eller hyppigere en ringförmig øgruppe,
hvis kyster udad er steile, indad jevnt affaldende; i
midten af det indre vandparti (lagunen) findes en
grundere banke eller en liden ø. Koraløernes
dannelse understøttes, hvis den tidligere
sænkning af jordskorpen afløses af en
hævning. Ved fortsat revdannelse omkring de
dannede øer og gjentagne hævninger og
sænkninger af jordskorpen paa
vedkommende sted kan der i tidernes løb dannes
øgrupper af meget kompliceret form ; et
godt eksempel herpaa har man i
Maledi-vernes store øgruppe.
Kora^lrod (corallorhizainnata), en orkidé
med koralformet, grenet rodstok, men uden
rødder. Den 10 cm. høie stængel er
gul-agtig bleg og har kun bladskeder uden
udviklede blade og en endestillet
faa-blomstret klase med smaa gulgrønne,
uanselige blomster. Vokser saprofytisk i
skog-bunden og har i Norge sin væsentlige
udbredelse østen- og nordenfjelds.
Kora^ltræ, se Kondoritræ.
Kora’løer, se Koralrev.
Koranen (qor’ânen, d. e. «forelæsningen»),
muhammedanernes bibel, stammer i sin helhed fra Muhammed;
dels har han vistnok selv dikteret, dels har de troende
lært enkelte stykker udenad og senere skrevet dem ned.
Efter profetens død maatte det synes ønskeligt og
nødvendigt at indsamle, sammenstille og tage vare paa de
mange forskjellige spredte k.-stykker (allerede disse
betegnes hver for sig som en «k.»). Under den første kalif
(Abu Bekr) istandbragte da profetens sekretær, Zaid ibn
Tâbit, med bistand af Omar (den senere anden kalif),
det første k.-eksemplar. Dette havde endnu en rent privat
karakter. Men under den tredje kalif (Othman, aar 651
e. Kr.) blev der foretaget en officiel redaktion; og k. i
sin endelige afsluttede form eksisterede nu i en original
(i byen Medina) og i tre autentiske afskrifter (i byerne
Damaskus, Basra og Kufa); alle tidligere eksisterende
k.-stykker blev tilintetgjort. — K. er inddelt i 114 afsnit
(arab. surer) af meget forskjelligt omfang. De korteste
K, maa søge:
pyrosome—pædagogisk
Koralrod
(corallorhiza
innata).
kommer tilslut, men er i virkeligheden de ældste;
forøvrigt er det meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at
bestemme hver enkelt «k.s» affattelsestid. I de ældste
afsnit merker man, hvordan det er profeten, som taler,
senere bliver det prædikanten, tilsidst lovgiveren.
Parallelt hermed gaar en stadig forringelse med hensyn paa
æstetisk værdi. Der findes i k. meget, som forekommer
os ubehjælpeligt, og som virker kjedelig eller ligefrem
stødende. Muhammedanerne derimod betragter k. som
det største mesterverk, saavel hvad sproget som stilen
angaar. Man maa forresten ikke glemme, at da arabernes
religiøse sprog paa Muhammeds tid var fattigt, har
profeten maattet skabe sig en egen litterær form, en art
(endnu noksaa ubehjælpelig) strofebygning. Hvad k.s
indhold angaar, stammer en hel del fra jøderne og noget
fra de kristne. Muhammed har imidlertid gjennemarbeidet
det fremmede stof paa en saadan maade, at k. overalt
bærer præg af hans aand og saaledes har en ensartet
karakter (se forøvrigt Arabien, litteratur, og Islam).
Kora’ngi, se G or inga.
Korat, by i Siam, ved en bielv til Mekong, 200 km.
n.ø. for Bangkok. Sæde for en guvernør over flere prov.
Kanske 10 000 indb.
Korbendikt, se Cnicus benedictus.
Ko^rde (mat.) kaldes en ret linje, som forbinder en
bues endepunkter. I en cirkel svarer der til lige store
buer lige store k. og til større buer ogsaa større k., saa
længe buerne er mindre end halve cirkellinjen.
Kordel (sjøudtr.), tot, en af de tre eller fire dele, som
et taug er tvundet af.
Kordial, hjertelig, gemytlig, fortrolig; kordialitêt,
hjertelighed.
Kordi^ljerne, se Cordilleras de los Andes.
Kordofän, Nordøst-Afrika, prov. i brit.-ægypt. Sudan,
s. f. Kartum, mellem Dar Fur og Nilen, ca. 108 000 km.^
med ca. 150 000 indb. K. er et bølgeformet høiland
(6—800 m.) med enkeltstaaende fjelde og høidedrag (i
syd indtil 1100 m.), har et tørt klima, derfor steppe og
savanne med sparsom vegetation og næsten kun periodiske
elve. Befolkningen, som dels er fastboende, dels
nomadi-serende beduiner, bestaar af nubiere, baggora-arabere og
blandinger. Hovedstad el Obeid midt ilandet, 585 m. o. h.
K., som tidligere havde været vasalstat under Sennar og
Darfur, var ægyptisk 1821 — 23 og 1874—83, tilhørte saa
Mahdi-riget og tilbageerobredes af englænderne 1898.
Kordon [Mrdå’n] (mil.) er en række verker eller
troppeled, der tjener til afsperring af et vist afsnit eller
terræn. Er nu meget lidet anvendt.
Korduän, fin lædersort af g jeteskind lignende safian.
Navnet stammer fra den spanske by Cordoba.
Korea (nu Cho Sen), japansk besiddelse i
Øst-Asien, dannes i hovedsagen af en halvø mellem det
Japanske hav i øst og det Gule hav i vest, i syd skilt
fra Japan ved K.-strædet (s. d.). Størrelsen er 218 650 km.^
folketallet anslaaes til omkr. 10 mill. indb. Grænsen
mod Mandsjuriet dannes af elven Jalu og den høie
fjeld-kjede Tsjangpaisjan. Fra denne udgaar der en fjeldkjede,
som under forskjellige navne strækker sig langs hele
østkysten og i nord naar en høide af 1920 m. I vest
er landet lavt. Sommeren er hed og fugtig paa grund
af de da herskende sydlige vinde, vinteren er kold og
pyrosome @ (zool.) ildpølse.
pyrotechnic(al) ©,
pyrotechnique (D fyrverker-,
pyroteknisk.
pyrotechnicien ® m,
pyrotechnist (e) fyrverker.
pyrotechnics @ pl,
pyrotechnie (f) f, pyrotechny @
fyrverkerikunst, pyroteknik.
pyroxyle (f) m, skydebomuld.
pyrrhique (danse f) p.
(græsk) krigsdans.
pyrrhonien (D(m), pyrrhonisk
(filosof); skeptiker.
pyrrhonism(g),pyrrhonisme
® m, tvilesyge, skepticisme.
pyt - (t) Lache, Pfütze f — (j^
pool, puddle — (f) flaque f (d’eau),
pyt! - (D pah, puh! - ®
pshaw! tut! poo! — ® bah!
bernique ! par exemple !
Pythagorean (e),
pythagoricien (g (m), pytagoræisk =
pytha-gorique ® ; pytagoræer =
pytha-goriste J) m.
python (e) & (?) m, (zool.) pyton,
boa (kjæmpeslange).
pythoness (g), pythonisse ®
f, spaakvinde.
pyx © pyksis (æske hvori
hostien gjemmes); æske til
prøve-mynter (i det engelske myntverk).
pædagog — ® Pädagog m —
© pedagogue, educationist,
educator — (D pédagogue m.
pædagogik - (t) Pädagogie t
— © pedagogic - (f) pédagogie f.
pædagogisk — ©pädagogisch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
