Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koralrod ... - Ordbøgerne: P - pyrosome ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pæderast—pærefuld
1338
1364 Konsta’ntius Chlorus—Konstanz-koncilet
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1364
Koreaner.
tør, da der paa denne aarstid altid blæser nordenvind;
Fusau (sydkysten, 34.5° n. br.) kan have ned til 4-7°
om vinteren. — Koreanerne tilhører den mongolske race,
og de ligner i udseende mere japanerne en kineserne;
deres sprog er agglutinerende. Buddhismen er den
officielle religion, og der findes mange buddhistiske klostre,
men forfædredyrkelsen er sterkt udbredt ligesom i Kina,
og de høiere klasser
holder paa Kong-fu-tse’s lære.
Der er ogsaa endel kristne
i K., da der drives ivrig
missionsvirksomhed.
Færdighed i at læse og
skrive er alm. udbredt, og
folkeskoler (under statens
opsigt) oprettes nu
overalt i landet. I
hovedstaden Søul udkommer
tre daglige koreanske
aviser. Af udlændinger
var der i 1908 omkring
135 000, deraf 123 700
japanere og 9000 kinesere.
— Folket lever af
jordbrug, men jorden dyrkes
paa en gammeldags og
primitiv maade. I syd dyrkes ris, hvede, tobak,
bomuld etc., i nord mest havre, bj^g og rug. Guld
findes der ikke lidet af, saaledes driver et amerikansk
kompani en guldgrube nord for byen Pjöngjang, og der
er ogsaa meget kobber, jern og kul, men de daarlige
samfærdselsmidler hindrer opkomsten af grubedrift.
Handelen med udlandet er stigende; i 1907 var
indførselen omkr. 77 mill, kr., udførselen 30 mill, kr.;
største udførselsvare er ris. Mest handles med Japan,
dernæst med Kina, Britiske øer, Forenede stater. For
fremmedhandelen er 12 havne aabne; til dem ankom
der i 1907 over 10 000 skibe paa 3 mill, tons, mest
japanske; af norske ankom (1906) 53 paa tiis. 41600 tons.
Vareførselen i det indre foregaar mest ved bærere eller
paa hesteryggen. I den sidste tid har jap. bygget mange
jernbaner, i 1907 havde linjerne en længde af 1108 km. —
Historie. Det folk, der har givet K. navn, synes at
være indvandret nordfra over Sungarielven omkr. 70
e. Kr. I 4 aarh, dannedes to riger i Vest- og Øst-K.,
som forenedes til ét rige 935. Da mongolerne erobrede
Kina, blev K. vasalrige under storkanen 1231, og da
mongolkeiser ne blev fordrevet fra Peking, kom det til 1910
regjerende dynasti Yi paa tronen i vasalforhold til
Ming-dynatiet i Nanking 1392. Ved denne tid anlagdes Søul.
1460 afbrødes al forbindelse med Japan, men 1592—98
herjede shogunen Hideyoshi K., og fra nu af maatte K.
yde Japan tribut ligesom til Kina. 1637 gik
afhængighedsforholdet til Mingkeiserne over til Mandsjudynastiet,
og det blev derefter K.s traditionelle politik at undgaa
enhver berøring med udlandet. — Dette isoleringssystem
blev opretholdt med stor kraft indtil handelstraktaten
med Japan 1876, efterfulgt af lignende traktater med de
fleste europæiske stater. Fra nu af var den viljesvage
regent, Yi Høng (1864—1907), gjenstand for stadige
intriger fra de japanske og kinavenlige partier. Ved Tientsin-
konventionen 1885 enedes Japan-Kina om fælles optræden
overfor K., men da Kina alligevel skred ind mod det
japansksindede revolutionsparti 1894, paafulgte den
kinesiskjapanske krig (se K i n a, historie). Ved Shimonosekifreden
erklæredes K. uafhængigt, men dette betød kun, at Kinas
indflydelse afløstes af Ruslands og Japans, og da
dronningen i den japanske gesandt Inujes fravær fjernede
alle japanere og søgte at hævde K. for koreanerne (juli
1895), blev følgen kun, at japanerne stormede paladset
og dræbte og brændte dronningen 7—8 okt. s. a., medens
Yi Høng flygtede til det russiske gesandtskab. Mars 1897
vendte Yi Høng tilbage til sit palads og lod sig 12 okt.
s. a. udraabe til keiser (hoangtyeï). K. blev nu skueplads
for en stadig voksende kappestrid mellem Japan og
Rusland, hvad der tilsidst førte til den russisk-japanske
krig 1904—05. 23 feb. 1904 maatte K. indgaa
forsvars-forbund med Japan, mai s. a. overtog grev Ito (s. d.)
faktisk styrelsen, og ved fredsslutningen indrømmede
Rusland Japan frie hænder i K. Ito udnævntes til
generalresident (1905—07) og paatvang K. en konvention af
17 nov. 1905, hvorved det overdrog Japan ledelsen af de
udenrigske forhold. Flere opstande underkuedes med
strenghed, embedsmændenes passive modstand knækkedes,
og keiseren holdtes fangen i sit palads. Da han alligevel
vovede at klage til anden fredskonference i Haag, blev
han tvunget til at afstaa tronen til sin søn Yi Tsjak (s. d.)
20 juli 1907—29 aug. 1910, der var aandelig svækket og
ganske i hænderne paa japanerne. Ved en ny overenskomst
24 juli s. a. overtog disse lovgivning og forvaltning, 1908
afvæbnedes K.s hær og afløstes af jap. tropper, men
forgjæves forsøgte koreanerne en sidste modstand ved spredte
opstande og mord paa japanske embedsmænd, saaledes fyrst
Ito okt. 1909. Alt dette forøgede dog kun japanernes
strenghed. 24 juni 1910 overdrog keiseren af K. ved et dekret
hele politiforvaltningen til Japan, og 29 aug. blev Japans
anneksion af K. kundgjort og halvøens navn forandret til
Gho Sen. K.s traktater med udlandet annulleres;
fremmedes eksterritorialitetsret ophører. Toldtariff"en bliver
dog gjældende i 10 aar, og traktathavnene holdes aabne.
[Litt.: Hulbert, «History of K.» (2 bd., London 1906).]
Koreabugten, d. s. s. Broughtonbugten (s. d.).
Koreastrædet, mellem Korea og de Japanske øer
Kiusjiu og Hondo, forbinder det Japanske hav med det
Østkinesiske hav; det deles ved Tsusjimaøerne i
Brough-tonstrædet i nord og Krustensternstræde i syd.
Koreishiter (kuraishiter), den arabiske stamme, som
profeten Muhammed tilhørte. De var ualmindelig
begavede handelsmænd og politikere, og paa profetens tid
havde det lykkes dem at blive de ledende i Mekka.
Den af dem talte arabiske dialekt blev koranens sprog
og som saadant mønsteret for skriftsproget.
Koren, Arnoldus v. Westen Sylow (1764—1854),
eidsvoldsmand, f. i Bergen, cand. jur. 1794, sorenskriver i
Vestre Raabyggelaget 1795, i Hardanger og Voss 1799, tillige
birkedommer over Lyse klosters og fra 1818 over baroniet
Rosendals gods, tog afsked fra embedet 1840 og levede
senere i Ullensvang. K. repræsenterede Søndre Bergenhus
amt paa rigsforsamlingen og det overordentlige storting
1814 og paa stortinget 1818; medlem af
kroningsdeputa-tionen s. a. Hans efterladte breve og optegnelser har
betydning som historiske kilder.
— @ pedagogic(al), educational —
(D pédagogique.
pæderast - ® Päderast m
-@ pederast - (f) pédéraste m.
pæderasti — (t) Päderastie f
- (e) pederasty - ® pédérastie f.
pægl - ® Nössel n - @ half
a pint - ® quart (m) de litre.
pæl — ® Pfahl m — (ê) pale;
stake; (liden) picket; (paale) post
— (D pieu, poteau ; (grund ) pilot(is)
m; (skanse-) palissade ; (flg., i
kjødet) écharde f.
pæle vb — (t) pfählen — (e)
stake, drive piles — ® garnir de
pieux; palissader.
pælebro - (D Pfahlbrücke f
— (g) pile-bridge - ® pont (m)
sur (de) pilotis.
pælebygning — ® Pfahlbau
m - (e) pile-building, lake
dwelling — (D cité (habitation f) la
custre.
pælemusling, -orm — ®
Pfahlmuschel f, Bohrwurm m —
(e) pile-worm, teredo — (f) moule
f, tåret m.
pæleverk — (t) Pfahlwerk n —
(e) pile-work, palisade, stockade —
(D pilotage m ; palissade(ment) f (m).
pæon — (t) Päonie f — (e)
peony - ® pivoine f.
pære — ® Birne f — @ pear
— (?) poire f.
pæredansk — ® rabendäniseh
— @ ultra-Danish — ®
archi-danois, ultra-danois.
pærefuld — ® total besoffen
— (e) dead-drunk — (Î) ivre-mort,
gris, soûlé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
