Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kotonu ... - Ordbøgerne: Q - Quast ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1385
Kotonu—Ko’vno
Ord, som ikke findes under K, maa s(
1352
Quast—quatsch
sprog til skriftsprog og ansees som grundlægger af den
lillerussiske litteratur. Foruden hans hovedverk, «Æneiden
omsat paa Ukraines mundart», en sprudlende humoristisk
parodi paa Virgils «Æneide», maa nævnes hans dramatiske
folkebilleder, saasom «Natalie fra Poltava» m. fl. Samlede
verker udkom 1862.
Kotonu, Vest-Afrika, den vigtigste sjøby i den franske
koloni Dahomey, ligger paa Slavekysten paa en smal
landstrimmel ved Nokué-lagunen. Anløbes af europæiske
dampere og har jernbaneforbindelse med det indre.
Kotosjikin, Gr i go r ij, rus. forfatter, blev henrettet
1668 for mord i Stockholm. Her havde han som
landflygtig hofembedsmand fundet støtte hos rigskansler de
la Gardie og gav paa dennes tilskyndelse i 1666 en
fremstilling af de indre tilstande i Rusland under keiser
Aleksej Michailovitsj. Originalmanuskriptet til dette
interessante verk blev fundet i Upsala 1838 og udgivet 1859.
Kotræ (bot.), se Brosimum.
Kotschin, se G o chin.
Kotsji, by i Japan, paa sydsiden af øen Sjikoku;
35 518 indb.(1903). Midtpunkt for Japans papirfabrikation.
Kottbus, by i Preussen, regjeringsdistrikt Frankfurt,
Brandenburg, ved Spree, 75 m. o. h.; 46270 indb. (1905).
K. har fire evangeliske og katolsk kirke, synagoge,
gymnasium, realskole, lærerindeseminar, fagskole for
tekstilindustri, diakonisseanstalt, tekstilindustri (over 6000 arb.),
maskinfabriker, jernbaneverksteder, fabrikation af tagpap,
salmiak og sæbe, dampsage og driver betydelig handel
med klæde, korn og øl. — 1445 kom K. til Brandenburg
og tilhørte 1807—13 Sachsen.
Kotter, sibirisk folkestamme fra omegnen af elven
Agul, henføres til den saakaldte hyperboræiske race.
1 sproglig henseende indtager de en særstilling, belyst
af M. A. Gastrén.
Kotzebue, August Alexander von (1815—89), t.
maler, søn af lystspilforfatteren K., opr. rus. officer, senere
elev af akademiet i Petersburg. Har paa keiserlig
bestilling malet en stor række virkningsfulde slagbilleder til
gemakkerne i Vinterpaladset, med motiver fra Peter den
stores krige med Karl XII, syvaarskrigen samt andre
russiske felttog; bekjendt er især hans «Slagetved Narva»
og «Slaget ved Poltava».
Kotzebue, August Friedrich Ferdinand von
(1761—1819), t. forfatter, f. i Weimar, d. i Mannheim.
1781 udvandrede han til Rusland, hvor han kom til at
beklæde flere vigtige embeder og ophøiedes i adelsstanden.
1798 faldt han af ukjendte grunde i unaade og sendtes
til Sibirien («Das merkwürdigste Jahr meines Lebens»,
2 bd. (1801)), men blev snart tilbagekaldt og udnævnt
til chef for det tyske teater i St. Petersburg. 1808—12
var han optaget med at skrive mod Napoleon ud fra
russiske s3mspunkter, og 1817 sendtes han til Tyskland
for som hemmelig agent at holde den russiske regjering
underrettet om tilstandene i dette land, særlig om de
liberale bestræbelser. Han slog sig først ned i Weimar,
hvor han begyndte udgivelsen af et «Litterarisches
Wochenblatt». Ved sine reaktionære skriverier paadrog han sig
imidlertid et stort had, og da han desuden snart blev
afsløret som russisk spion, maatte han flytte til
Mannheim. Her blev han 23 mars 1819 myrdet af en teologisk
student Karl Sand, en handling, der bidrog kraftig til at
styrke Metternich og reaktionen og til at fremkalde de
bekjendte «Karlsbader-beslutninger» (s. a.). — K. har
skrevet over 200 dramatiske arbeider, tragedier, borgerlige
skuespil, farcer, operaer, og hans stykker hørte i slutten
af 18 og beg. af 19 aarh. til de hyppigst opførte. De
dannede saaledes en fast bestanddel af repertoiret for
privatteatrene i Kra. og Bergen. Handlingen i dem er
i alm. lagt godt til rette, og de har mange «gode roller»,
men de skjæmmes i høi grad af unatur og sentimentalitet.
Mest bekjendt er «Menschenhass und Reue» (1787). K.
har ogsaa skrevet fortællinger og historiske arbeider.
Hans tysklandshistorie hørte med blandt de verker, som
blev høitidelig brændt under Wartburgfesten 1817.
Kotzebue, Otto von (1787—1846), rus. sjøofficer,
seilede i 1815, som fører af skibet «Rurik», omkring Kap
Horn ind i Stillehavet, hvor han opdagede flere øer, tog
saa mod nord til Beringstrædet, hvor han opdagede K.
sund (s. d.). Efter et fornyet forsøg paa at trænge
gjen-nem Beringstrædet vendte han 1818 tilbage til Rusland.
I 1823 foretog han en ny reise til Stillehavet, ledsaget
af flere naturforskere, og opdagede flere nye øer.
Kotzebue sund, bugt af Nordishavet paa vestkysten
af Alaska, nord for Beringstrædet, fører ind til flere
vigtige gulddistrikter.
Koueme (telfairia pedata), afrikansk plante af
græskarfamilien; af frøet faaes den velsmagende telfairiaolje ;
kjernerne smager som mandler og spises ogsaa raa.
Kous (sjøudtr.), se Kaus.
Kovale^vsky, Alexander (1840—), berømt rus.
embryolog og zoolog, blev, efter at have studeret ved
tyske universiteter og foretaget flere forskningsreiser, prof.
i St. Petersburg, hvor han nu er medlem af akademiet.^
Hans undersøgelser af sækdyrenes udvikling (1866 og 71)
samt af amphioxus’ udvikling (1867) er af
grundlæggende betydning for den moderne zoologi og specielt for
forstaaelsen af hvirveldyrenes stilling i dyreriget; af den
største betydning er ogsaa hans studier af ormenes og
leddyrenes udviklingshistorie.
Kovale’vsky, Sofie (Sonja) (1850—91), rus.
matematiker. Datter af general Krukovsky, egtede 1868
palæontologen Voldemar K. og studerede derefter i Heidelberg
og senere i Berlin som Weierstrass’ elev. Aaret efter
hendes mands død (1883) begyndte hun paa
Mittag-Lefflers opfordring at holde forelæsninger ved Stockholms
høiskole, hvor hun 1889 blev professor efter at have vundet
det franske akademis Prix Bordin for en afhandling:
«Sur le problème de la rotation d’un corps solide autour
d’un point fixe». Ved siden af sin fremragende
matematiske begavelse viste K. sig ogsaa at besidde digtergaver
(«Liv i Rusland», «Vera Vorontzoff»). Hendes arbeider,
som væsentlig behandler mekaniske og optiske problemer,
er for størstedelen trykt i «Acta mathematica». [Litt.:
A. Gh. Leffler, «Sonja K.» (Sthm. 1892).]
Kove, se Kleve.
Kovel, by i det vestlige Rusland, guv. Volhynien, ved
Turia, bielv til Pripet; 19 430 indb. (1900). K. har flere
kirker og driver stor handel.
Kovende(sjøudtr.),vende med vinden; mods.stagvende.
Ko’vno (Kauna), guv. i det nordvestlige Rusland; 40189
km.2 med 1 681 500 indb. (1905). K. er for det meste
fladt, har over 700 smaa sjøer og bliver vandet af Njemen
Quast ® m, kvast, dusk ;
(støve)-kost; pensel.
Quaste ® f, kvast, dusk.
quastig ® med kvaster.
Quatember (t) m, kvatember,
kvartal.
quaternaire quaternary
© flrtallig, delelig med fire, ordnet
i sæt paa fire; (geol.) posttertiær,
kvartær-; (e) ogs. tallet fire.
quaterne (f) m, quaternion
@ firhed, gruppe paa fire, kvaterne;
(D ogs. firkløver.
quatorze ® fjorten(de).
quatorzième (f) (m),
fjortende-(del).
quatrain © & ® m, firelinjet
strofe, vers.
quatre ® fire; fjerde, le q.
de cœur hjerter fire. q. de
chiffre rottefælde,
quatre-fleurs ® f pl, brystte.
quatre-saisons ®fpl:
marchand (m) des q. frugt- og
grønthandler.
Quatre-Temps (?) m pl, tam-
perdag.
quatre-vingtième (î) (m),
otti-ende(del).
quatre-vingt(s) (?) otti.
quatre-vingt-dix (?) niti.
quatrième (?) (m), fjerde(del);
m, (ogs.) fjerdemand; femte etage;
elev i fjerde øverste klasse,
quatsch ® klask!
Quatsch ® m,klask, plask; blød,
grødagtig masse ; vrøvl, sludder.
quatsch (t) dum, faaviten,
taa-belig; dvask.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
