Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kotonu ... - Ordbøgerne: Q - Quast ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1338
1388 Konsta’ntius Chlorus—Konstanz-koncilet
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1388
quatschelig—queer
og dens bielve; 38.6 pct. af jorden er aker, 24.2 pct. eng
og 25.2 pct. skog; der dyrkes korn og poteter; liden
industri, men livlig handel med korn, lin og træ. K. deles
i syv kredse. Hovedstaden K. har en sterk fæstning,
ligger ved Vilias munding i Njemen; 73 743 indb. (1903),
hvoraf halvdelen er jøder. K. har gutte- og
pigegymna-sium, presteseminar, metalindustri, og driver betydelig
handel med Preussen paa den seilbare Njemen. — Den 24
juni 1812 gik her franskmændene og deres allierede over
Njemen. 1831 seirede russerne her over polakkerne.
Kovro^v, by i det mellemste Rusland, guv. Vladimir,
ved Kljasma; 16 806 indb. (1900). K. har maskin- og
vognfabriker og driver handel med korn, salt og fisk.
Koyter, se Goiter.
Koøie (d. sjøudtr., n. ventil), lidet rundt vindu i kahyt.
Kraaka, se Aslaug.
Kraake, se Kraakeslegten.
Kraakeboller, se Sjøpindsvin.
Kraakefod (lycopodium), siegt af kraakefodfamilien
(lycopodiaceæ),he^\2i2ienåe af stedsegrønne urter med
gaffelgrenede rødder og stængler, tætsiddende, smaa
skjæl-eller barlignende blade, de sporebærende oftest samlet
i endestillede aks. I Norge seks arter, hvoraf følgende
tre er almindelig udbredt over hele landet: Z. selago, som
til forskjel fra de øvrige arter har sporehusene i hjørnet
af sedvanlige blade, Z. clavatum, hvis blade ender i en
Lycopodium selago. Kraakefod. Lycopodium clavatum.
b blad med sporehus. c høiblad med sporehus.
hvid haarspids og Z. annotinum, begge de sidste har lange,
i skogbunden krybende stængler. Jamne (1.
compla-natum) ogfjeld-k. (L alpinum) vokser helst tilfjelds,
den første dog ogsaa hist og her i skogtrakter. Vand-k.
(L inundatum) hører hjemme paa myrede og vaade
steder, findes hos os mest langs kysten.
Kraakefodvekster (lycopodinæ), klasse af
karsporeplanter, indbefattende urter med oftest meget smaa,
udelte, næsten skjælformede blade. Sporehusene sidder
enkeltvis paa grunden af bladets overside eller i
blad-hjørnet, hos nogle dog paa selve stængelen ovenfor
blad-akslen. De blade, som bærer sporehusene, er gjerne
anderledes formet end de golde og er samlet i
ende-stillede stande. K. har tydelig generationsveksel. Medens
den ukjønnede generation er den ovenfor beskrevne, høit
udviklede plante med rødder, stængel og blade, bestaar
den kjønnede generation kun af en mest knoldformet,
mere eller mindre underjordisk forkim, som bærer
arche-gonierne og antheridierne. K. deles i to underklasser:
1. Isospore k., som har ét slags sporer, fra hvilke den
to-kjønnede, forholdsvis veludviklede, knoldformede
forkim udvikles. Bladene har ingen skedehinde. Herhen
kraakefodfamilien. 2. Heterospore k., hvis blade er
forsynet med skedehinde, de har to slags sporer,
makro-og mikrosporer i forskjellige sporegjemmer, der ved sin
spiring udvikler sig til to slags forkim, som forbliver i
sporen eller forbundet med denne. Den hanlige forkim, som
dannes i mikrosporen, er bærer af et antheridium, den
hunlige, som opstaar i makrosporen, frembringer
arche-gonier. Herhen hører familierne isoëtaceœ og
selaginel-laceæ. I tidligere jordperioder fandtes der ogsaa k.,
hvoraf endel havde mægtigere dimensioner end de
nulevende. Saaledes er der i stenkullagene rester af
tildels kjæmpemæssige trær, skjæl trær (lepidodendron)
og segltrær (sigillaria), beslegtede med kraakefod.
Kraakefugle (corvidæ), en stor familie af spurvefugle,
udpræget ved sit store, sterke, neglformige, næsten rette
neb. Næseborene dækkes af børstelignende fjær. Fødderne
er kraftige. K. omfatter 87 slegter med over 350 arter,
delt i fire underfamilier: kra ak er (corvini), s tærer
(sturnini), p i r o 1 e r (orioUni), skriker (garrulini) (s. d.).
Kraakemaal, betegnelse for forskjellige slags
hemmelige lavede sprog, som tales i visse indviede kredse. En
alm. form af k. er, at alle ord ender paa -rbe.
Kraakerøy, herred straks syd for Fredrikstad, 24.83
km.^ med 2641 indb.; 106 pr. km.^ Herredet, der svarer
til K. prestegjeld og sogn, bestaar udelukkende af øer,
hvoriblandt den 18.22 km.^ store Kragerø (K.), s.d.
Paa øens nordspids, der er skilt fra Fredrikstads vestre
bydel ved det trange løb, der forbinder Glommens
Vester-elv med Østerelven, ligger en række brug og industrielle
bedrifter i tilknytning til Fredrikstad by (Fredrikstad
mek. verksted, Glommens mek. verksted, Fredrikstad
listefabrik m. fl.). Bebyggelsen her og lidt længere syd
ved Fuglevik ret overfor Østre Fredrikstad er tæt. Paa
øens nord vestside ligger det store Rød brug (dampsag m. v.).
Øens vestkyst er lav, opspaltet af talrige smaa kiler og
bugter med udenforliggende smaaøer. Østkysten er
jevnere med bratte fjeldknauser afvekslende med lavere
land, I sydøst er øen ved det smale Kjøkøsund skilt
fra Kjøkøen, der ogsaa hører herredet til. Terrænet er
smaakuperet med høider optil ca. 70 m. med mindre
dyrkede flekker indimellem. Der er ikke større for
dyrkning skikkede partier; gode granitfelter med flere
stenhuggerier (Bjørneby, Granit, Scheens, The British
Norway granit co.). De vigtigste næringsveie ved siden
af jordbruget er industrivirksomhed og sjøfart
(skibsrederi). Antagen formue 1908 3 007 000 kr., indtægt
920 205 kr. I 1814 var der nogle mindre befæstninger
paa øen, der indtoges af svenskerne uden kamp.
Kraakeslegten (corvus) henføres sammen med
nødde-k. (nucifraga) (s. d.) til en underfamilie (corviiii).
Kraa-kerne har et svagt bøiet neb uden noget hak i spidsen.
De har overveiende sorte farver, dertil graat og brunt.
De er stridslystne og tyvagtige. Rederne er aabne og
daarlig sammenføiet. Herhen ca. 50 arter, hvoraf i Norge:
quatschelig (t) kvabset, fed;
lasket, blød.
quatscheln ® bævre; vralte,
quatschen ® mase, knuse;
bævre; klaske, plaske; vralte;
vrøvle, sludre.
Quatscher ® m, vrøvlehode.
quatschig ©blød, lasket; fed;
mudret, sølet,
Quatschkopf ® m, -Hese f,
-tnichel, -peter m, vrøvlehode.
quatschnass ® dyvaad.
quatschweich ® meget blød,
grødagtig.
quattuor (e) & ® m, (mus.)
kvartet.
quaver (e) skjælve, dirre; slaa
triller; dirring; trille; ottendedels
note.
quay @ kai; forsyne med kai.
quayage (e) & (f) m, kaiafgift,
-penge.
que (?) som ; hvad ; hvorfor ; at ;
forat; (ind)til; siden; end. ce
que det som, hvad.
quean (e) (eg.) kvinde; (skotsk)
kone, pige; (gammeldags) tøite.
queck ® kvik, frisk, munter,
levende.
Quecke ® f, kveke.
euecksand (t) m, kviksand,
uecksilber (t) n, kviksølv,
quecksiibern (D kviksølvagtig.
eueckweizen (t) n, kveke,
ueder ® m, linning; flip,
queen (g) dronning; dame (i
kort), q. it spille dronning.
queer (e) underlig, løierlig. in
q. Street i vanskelighed,
forlegenhed, knipe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
