Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraakesølv ... - Ordbøgerne: Q - queest ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1391
queiiouille-querulousness som ikke Andes un
kabinettet Zahle. Da han ved ministeriets afgang modtog
en kammerherretitel, fremkaldte dette formentlige
principbrud en bevægelse mod ham, der endte med hans
nedlæggelse af folketingsmandatet.
Krabbe, Harald (1831—), d. læge og veterinær;
1892 professor i anatomi ved veterinær- og
landbo-høiskolen i Kbh. 1877—94 redaktør af «Tidsskrift for
veterinærer». Har udgivet de gode lærebøger
«Erindrings-ord til forelæsningerne over hestens anatomi» (1885) og
i Huspattedyrenes, særlig hestens bygning og liv» (1892).
K. har udført betydningsfulde undersøgelser om
indvoldsormene. Han paaviste saaledes, at leversygen paa Island
skyldtes echinococ-bændelormen (jfr. Bændelorm).
Krabbe-Carisius, Hans (1771—1845), d. statsmand,
af en uadelig siegt K. ; antog sin hustrus navn Garisius.
Var 1814—31 gesandt i Stockholm og indlagde sig
fortjeneste ved ordningen af det d.-sv. mellemværende.
1831—42 udenrigsminister; afgik som følge af en
ubetydelig strid med Kristian VIII.
Krabbekrigen, se Krabbe, adelsslegt 3.
Krabber (brachyura) er tibenede krebsdyr med
veludviklet stort skjold, der dækker hele det brede
céphalothorax. Kropsfødderne er gangredskaber og halen er
liden, slaaet ind under brystet. Antennerne og de stilkede
øine er korte og kan skjules i gruber i skjoldets forrand.
Af de tre par kjævefødder er det sidste par store, flade,
dækkende de andre og den lille indgang til gjellehulen.
Kun første par kropsfødder har klosakse.
Kjønsaabnin-gerne findes hos hannen paa basis af femte par, hos
hunnen paa tredje par kropsben. Sammen med halen
er ogsaa halefødderne blevet meget reduceret. Hos
hunnen findes kun fire par, der tjener til at bære eggene.
Hannen har kun to par halefødder, der fungerer som
parringsredskaber. Halevifte mangler hos begge kjøn.
K. gjennemgaar en forvandling, der begynder med et
zoëastadium, som har kjævefødderne udviklet som
svømmeorganer, og som har lange torne paa skjoldet.
Efter zoëastadiet gaar de over i et megalopa-stadium,
hvor de øvrige lemmer er mere udviklet, og hvor halen
og dens lemmer er kraftige svømmeredskaber, der
fungerer som hos rækerne. Tilsidst svinder halen ind, og
k. gaar over til et
krybende liv. — Ved vore
kyster lever den alm.
s t r a n d-k. (carcinus
mænas), hvis skjold
foran paa hver side har
’ fem spidse tænder, og
paa dybere vand den
bredere, ovale task e-k.
(cancer pagurus), hvis
skjold paa hver side
har ca. ni afrundede
tænder ; stankelben s-k.
(stenorhynchus r osfr
a-tus), med meget lange,
tynde ben, og s an d-k, (hyas coarctatus) med pæreformig
krop og tvedelt pandetorn; svøm m e-k. (portunus
hol-satus) har sidste kropsfods endeled bladformig udvidet;
ert e-k. (pinnotheres pisum) lever i kappehulen hos store
muslinger som modiola, mytilus, mactra o. a. ; vink e-k.
Krabbe—Krafft
Taskekrabbe (cancer pagurus).
1392
r K, maa søges under G.
(gelasisimus vocans) i det Indiske hav kan fjerne sig langt
fra vand. Den har meget lange øienstilke, og hannens
ene klosaks er meget stor; Ian d-k. (gecarcinus ruricola)
lever i jordhuller paa Antillerne og søger kun til havet
for at lægge eg; dromia (rygfods-k.) har det bagerste
benpar bøiet op over ryggen og fastholder med det alger,
havsvampe o. 1., hvorunder den skjuler sig.
Krabberødstranden, strandsted ved indløbet til
Frierfjorden, straks nordvest for Stathelle og ret i syd for
Brevik; 194 indb. Væsentlig fiskere og sjøfolk, et
baad-byggeri. Ligger i Bamle herred, Bratsberg amt.
Krach, se Kriser.
Kradsere (acanthocephala), orden af rundorme; de
hører alle til en enkelt siegt, echinorhynchus. K. er trinde,
langstrakte orme. Legemets overflade er glat eller
forsynet med svage tverfurer. Forenden er forlænget og
danner en krogbesat snabel, der tjener som
fastheftelses-redskab. K. er nemlig alle snyltere. Tarmkanal mangler;
næringen optages gjennem hele legemets overflade. K.
er særkjønnet; hunnen er i alm. betydelig større end
hannen. Som fuldt udviklede kjønsmodne dyr lever k.
i tarmkanalen og dens kjertier, navnlig hos hvirveldyrene;
eggene føres ud med vertens ekskrementer, og larverne,
som kommer ud af eggene, borer sig ved hjælp af et
kraftigt boreapparat ind i en mellemvert (i alm. et
krebsdyr eller en insektlarve); de udvikler sig her, men
bliver først kjønsmodne, naar de, ved at mellemverten
fortæres, kommer over i den endelige vert. K. er særlig
hyppige hos fiske og fugle; hos pattedyrene er k j æ m p e-k.
(echinorhynchus gigas) den bedst kjendte form, den lever
i svinets tarm og kan ved at bore sig ud gjennem denne
blive aarsag til betændelser i bughulen. Hunnen opnaar
en længde af ca. 50 cm. Hannen bliver indtil 9 cm.
lang. Mellemverten, hvori larvens udvikling foregaar,
er forskjellige billelarver.
KraepeHn, Emil (1856—), berømt t. læge; 1886 prof.
i Dorpat, 1890 i Heidelberg, 1903 i München. Har
bidraget meget til at udvikle den eksperimentelle psykologi,
hvis metoder han bl. a. ogsaa har anvendt til studiet af
sindssygdommene. Har ad samme vei tillige bidraget
meget til nutidens viden om den skadelige virkning selv
af forholdsvis smaa alkoholdoser paa arbeidsevnen. Har
opstillet en ny inddeling af sindssygdommene.
Krafft, Adam (ca. 1450—1507), t. billedhugger, en af
renaissancekunstens første gjennembrudsmestre i
Tyskland, virkede særlig i Nürnberg, i hvis kirker en række
monumenter fra hans haand findes bevaret. Hans
sand-stensrelieffer af Kristi gang til Golgatha («stationsbilleder»)
er frisk og djerv renaissanceplastik, præget af en kraftig,
realistisk opfatning.
Krafft, David von(1655—1724), sv. maler, hamburger
af fødsel, uddannedes under sin morfar Ehrenstrahl, blev
«hofkontrafeier», hofintendant og adledes. K. er særlig
kjendt for sine portræter, bl. a. af Karl XII og mange
af heltekongens krigere.
Krafft, Johann Peter (1780—1856), t. maler,
uddannet i Wien og i Paris under David og Gérard, har
foruden portræter særlig malet historiske billeder, saaledes
slagbilleder fra Aspern og Leipzig. Hans kunst er sterkt
præget af Davids akademiske stil, udmerker sig ved korrekt
tegning og ved en kraftigere kolorit end lærerens.
quenouille (f) f, (haand)tén,
rok; hørtot, uld paa rokken,
tomber en q. være arvelig paa
spindesiden.
Quentchen, Quentlein (t) n,
kvintin.
quer ® (paa) tvers, skraa ;
bagvendt; forbitret, sint. q. blicken
se skjævt.
Quer(e) ® f, tversretning. in
die Länge und in die Q. paa
langs og tvers, die Kreuz und
die Q. paa kryds og tvers, i kross
og i krok.
Querbalken ® m, tverbjelke.
quercitron (i) kvercitron, -bark
(gult farvestof).
quercitron (î) m, farveek.
querelle (f) f, trætte, kiv, strid,
chercher q. yppe strid.
quereller se q. trætte,
kives, strides.
querelleur (f) stridbar,
trættekjær; bidsk (hund).
querfeldein ® tvers over
markerne; (flg.) ubeleilig, paa tverke.
Querfrage (t) f,
krydsspørs-maal.
querier (e) skorstensfeier som
gaar fra hus til hus.
querimonious @ klynkende,
sutren.
querimoniousness (e) sutr,
klynk(ing).
querist (e) spørger,
quern @ (haand)kvern.
querulous (e) (idelig) klagende,
klynkende, sutren.
querulousness (e) idelig
klagen, klynk, sutr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
