Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krafft ... - Ordbøgerne: Q - query ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1393
Kram-
Ord, som ikke findes und«
Krafft, Per, d. ældre (1724—93), sv. maler, elev af
Scheffel, senere af Roslin i Paris, bereiste 1747—68 de
europæiske kulturlande, var professor ved akademiet i
Baireuth, senere hofmaler hos kong Stanislaus i Warschau,
vendte 1768 hjem til Sverige, hvor han 1773 blev optaget
i akademiet og var meget søgt som portrætmaler.
KrafFt, Per, d. yngre (1777—1863), sv. maler, elev af
sin far, ovenn. Per K. d. ældre, studerede i Paris under
David, hvis tradition han rutinemæssig fulgte, blev prof.
i Stockholm og udfoldede en stor produktion som
historiemaler og sin samtids portrættør, udførte saaledes de store
repræsentationsbilleder «Karl XIII adopterer Karl Johan»
og «Karl XIV’s kroning».
Krafft-Ebing, Richard, friherre von (1840—1902),
t. læge. 1872 professor i psykiatri i Strassburg, 1873 i
Graz, 1889 i Wien. Talrige afhandlinger over psykiatri
og neuropati. Desuden meget brugte lærebøger over
psykiatri og retslig psykopatologi («Psychopathia sexualis»
[en række udgaver], «Neue Forschungen auf dem Gebiete
der Psychopathia sexualis», «Ueber gesunde und kranke
Nerven» og mange andre).
Krafla er en af tuf dannet, ca. 830 m. høi bjergryg i
nærheden af Myvatn i det nordlige Island. K. selv er
ikke vulkan, men i omegnen findes flere kratere, bl. a.
Vfti (helvede), som før var en høist uhyggelig, kogende
dyndpøl (heraf navnet). Ved K.s vestlige side findes
flere svovlkilder.
Kraft, Frederik Carl Julius (1823—54), d.
landskabsmaler, f. i Kbh., besøgte akademiet fra 1838, 1851
reiste han med dets støtte til Italien, hvorfra han
hjemsendte et par billeder; kort efter sin hjemkomst døde
han i Kbh. Han hørte til den yngre nationale kreds,
og hans arbeider viser baade hans fine naturfølelse og
hans skarpe øie. Tre tegninger i Kunstmuseet, Kra.
Kraft, Jens Edvard (1784—1853), n.
historiskstatistisk forfatter og embedsmand. Student 1800 i Kbh.,
cand. jur. 1808, 1814 ansat i det norske indre- og
finansdepartement, 1828—32 ekspeditionssekretær i
revisions-departementet, senere sorenskriver i Mandal. Drev ved
siden af studier i historie, statistik og litteratur og lagde
tidlig planen til to betydelige verker, som altid vil bevare
hans navn, «Dansk-norsk litteraturleksikon» (1818—20),
udgivet sammen med R. Nyerup (s. d.), og det for sin tid
monumentale arbeide «Topografisk-statistisk beskrivelse
over Norge» (6 bd., Kra. 1820—35, ny udgave af bd. 1—3
1838—42), som endnu har værdi ved sin rigdom paa
historiske og statistiske oplysninger. 1817—26
medarbeider af det værdifulde tidsskrift «Budstikken». En
forkortet bearbeidelse af hans hovedverk er
«Historisktopografisk haandbog over Norge» (Kra. 1845—48). Hans
samlinger til et litteraturleksikon for Norge efter 1814
blev redigeret og udgivet af Chr. Lange m. fl. som «Norsk
forfatter-leksikon 1814—56» (Kra. 1857—63).
Kraft (fys.), enhver paavirkning paa et legeme, som
kan forandre legemets bevægelsestilstand. En k. er
bestemt ved sit angrebspunkt, sin retning og sin størrelse.
Saaledes antager vi som aarsag til, at et legeme falder
mod jorden, en tyngde-k., hvis angrebspunkt er legemets
tyngdepunkt, og hvis retning er vertikal, d. e. peger mod
jordklodens centrum. En konstant virkende k.
meddeler et frit bevægeligt legeme en jevnt tiltagende be-
-Krag 1394
r K, maa søges under C. query-quêteur
vægelse (s. d.). Som enhed for k. anvendes i fysiken
en dyn (s. d.), i tekniken vegten af 1 kilogram. Denne
vegt er ikke nøiagtig den samme overalt paa jorden,
idet den er proportional med tyngdekraftens acceleration
(se Fald). Paa 45° bredde er 1 kg. = 980600 dyn.
En k., som kun virker en kort tid, kaldes en stød-k.;
den meddeler legemet en konstant hastighed og kan
ikke maales i dyn, men ved den bevægelsesmængde, den
meddeler legemet (se Bevægelse). En k. kan holdes
i ligevegt ved en modsat rettet lige stor k. i samme
angrebspunkt. De to kræfter vil da ikke forandre
legemets bevægelsestilstand, og en k., som holdes i ligevegt,
kan følgelig ikke maales ved accelerationen, men maales
ved sammenligning med vegter (kg.). Virker to kræfter i
samme punkt, kan de altid samensættes, d. e. der
kan angives en tredje k., som i et og alt kan erstatte
de to givne. Denne k. kaldes resultant, medens de kræfter,
hvoraf den er sammensat, kaldes komponenter.
Sammensætningen udføres ved kræfternes parallelogram.
De to komponenter afsættes fra angrebspunktet som
linjer i kræfternes retninger, og linjerne udfyldes ved to
andre linjer til et parallelogram. Diagonalen i dette
repræsenterer da resultanten saavel i størrelse som i retning.
Hvis en k. virker i et punkt af et fast legeme, kan den
med uforandret virkning flyttes til et hvilketsomhelst
andet punkt i sin retningslinje. Kræfter, som ikke virker
i samme punkt, kan ogsaa i almindelighed sammensættes,
idet man først flytter dem efter nævnte regel. Kun i ét
tilfælde findes ingen resultant, nemlig naar to kræfter virker
i forskjellige punkter og er lige store og modsat rettet.
To saadanne kræfter danner et k.-par, de vil ikke give
legemet nogen fremadskridende bevægelse, men sætte det
i rotation. Ligesom enkeltkræfter kan sammensættes til
en resultant, kan enhver k. opløses i to eller flere
komponenter. Anbringer man i angrebspunktet for resultanten
en k. lige stor som og modsat resultanten, vil den holde
de givne kræfter i ligevegt.
Kraftlinjer (magn.), se Magnetisme.
Kraftmaaler, dynamometer (s. d.).
KraftO, japansk navn paa øen Sachalin (s. d.).
Kraftoverføring, overføring af energi fra et sted til
et andet, oftest fra en kraftcentral til spredte steder,
hvor energien anvendes. De vigtigste midler til k. er:
1. Transmission gjennem tandhjul, remskiver o. s.v.;
kan alene anvendes paa korte afstande, f. eks. indenfor
en bygning. 2. Staaltraadtaug, som er lagt endeløst
over hjul; kan anvendes paa noget længere afstande. 3.
Trykvand fra vandfald eller pumper. Vandet ledes
gjennem rør og afgiver energien i vandmotorer. 4.
Tryk-da m p, som ogsaa ledes gjennem rør. Kan ikke bruges
paa lang afstand paa grund af tab som følge af dampens
fortætning. 5. Trykluft fortættes ved pumper og ledes
gjennem rør til forbrugsstederne, hvor den afgiver
energien i trykluftmotorer, der er bygget væsentlig paa samme
maade som dampmaskiner. Denne saakaldte
pneumatiske k. anvendes ikke lidet (jfr. Rørpost). 6.
Fortyndet luft som frembringes ved sugning paa
centralstationerne ; anvendes sjelden. 7. E1 e k t r i s k k. (s. d.).
Kraftpar, se Kraft.
Krag, flere d. adelsslegter; den mest kjendte nævnes
1295 og uddøde 1763. Vaaben tre sorte kraaker i sølv.
query@spørsmaal(stegn); spørge
(om); undersøge; betvile.
Quese® f, blodblemme, kv(e)ise,
blæreorm.
quest ©: in q. of for at søge.
questeur (F) m, kvæstor;
regnskabsfører.
question @ & ©f, spørsmaal;
pinligt forhør, tortur; pinebænk;
stridsspørsmaal, forhandling(s-
tema), debat ; © ogs. spørge ;
eksaminere, afhøre; tvile paa, drage i
tvil; mistro.
questionable (e) tvilsom,
problematisk; mistænkelig; tvetydig.
questionary @ spørgende ;
reisende antikvitetshandler.
questioner © spørger;
eksaminator ; interpellant.
questionnaire (?) m, (tidligere)
den som betjente pinebænken ;
spørsmaal til besvarelse af eleven;
række spørsmaal (ved forhør).
questionner ® udspørge,
udfritte; (fordum) lægge paa
pinebænken; høre, eksaminere; plage
med spørsmaal.
questor @ kvæstor,
questorship (e), questure (^
f, kvæstur; ® spec, kvæstors kon-
tor (ved parlamentariske
forsam-linger).
quête ® f, efterforskning,
opsøgning; indsamling i veldædigt
øie-med; (jagthunds) sporing, fert, tæft;
bagstavns fald.
quêter (f) søge; spore, opsøge;
samle almisse.
quêteur ® (m), almisseind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
