Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krafft ... - Ordbøgerne: Q - query ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1395
Quetsche-quick ^^^^^ ikk.
1. Frederik K. (1655—1728), vicestatholder i Norge,
blev baron 1684 ved sit egteskab med Jens Juels datter;
egtede siden Griffenfelds datter. Fra hans datter
nedstammer K.-Juel-Vind-Frijs. 2. Otto K. til Voldbjerg
(1611—66), indtraadte i kancelliet 1638, rigsraad 1653.
Spillede 1660 en hovedrolle som adelens fører. — 3.
Mogens K. (1625—76), foreg.s broder, udmerkede sig
under Kbh.s beleiring 1659. — 4. Dorothea K. (1675
—1754), datter af foreg., blev i sit andet egteskab med
Chr. Gyldenløve (d. 1703) stammoder til greverne
Danneskjold-Samsøe.
Krag, Benedicte Jochumine (Hundevadt), f.
Moe (1829—83), n. skuespillerinde, f. i Bergen, debuterede
1850, var med ved den første bergenske scene under Ole
Bull; derfra gik hun til det Norske teater i Kra., var
1860—64 ansat ved Chra. theater, og forlod derefter scenen.
Hun var en begavet skuespillerinde, navnlig i det komiske,
og besad en prægtig sangstemme.
Krag, Hans Hagerup (1829—1907), n. veiingeniør.
Officer 1849, sekondløitnant i artilleriet 1864, udtraadte
som kaptein 1866, da han blev kontorchef under
veidirektør Bergh, hvis
efterfølger han var 1874
—1904, da han tog
afsked og blev udnævnt til
fast medlem af
ingeniørkommissionen. Fra 1852
var han knyttet til
vei-væsenet og udfoldede her,
navnlig efterat han var
blevet dets leder, et
initiativ og dygtighed, der
blev af største betydning
for udviklingen af
landets kommunikationsnet,
navnlig paa Vestlandet.
Blandt hans merkeligste
veibygningsarbeider er
forbindelsen mellem
Gudbrandsdalen og Nordre
Bergenhus og Romsdals
amter med de berømte
fjeldovergange til Stryn
i Nordfjord og til Geiranger i Søndmør. 1874, 1882 og
1885—87 medlem afkommunikationskommissioner. Meget
og frugtbart arbeide nedlagde han i den Polytekniske
forening, hvis formand han en lang aarrække var, og hvor han
gjennem foredrag og ordskifte gav bidrag til belysning af
en mængde tekniske og andre praktiske og videnskabelige
spørsmaal og altid varmt forfegtede den tekniske stands
interesser. Hans yndlingsstudium var statistik; gjennem
originale grafiske fremstillinger belyste han navnlig Norges
økonomiske udvikling i det 19 aarh. Epokegjørende
blev K.s initiativ paa turist- og sportslivets omraade.
Sammen med konsul Tho. Joh. Heftye var han med
at grundlægge den Norske turistforening, og anlæggene
paa Holmenkollen og Voksenkollen ved Kra. skyldtes
hans fremsyn og djerve paagaaenhed. Var i det hele levende
interesseret for alle praktiske opgaver og veg aldrig
tilbage for at tage et løft, hvor det gjaldt at fremme en
god sag. Hans formel i alle forhold var «sag», og han
(Fot. af Karl Anderson.)
Hans Hagerup Krag.
Krag 1396
findes under K, maa søges under G.
skyede fraser og omsvøb. Et godt billede af hans aabne,
greie friluftsnatur giver Gustav -Lærums billedstøtte af
ham, afsløret paa Voksenkollen 12 sep. 1909.
Krag, HansPeterSchnitler(l 794—1855), n. prest,
f. i Meldalen. 1821—30 sogneprest til Grong og provst
i Namdalen, 1830—41 til Vaage i Gudbrandsdalen. 1841
—48 til Fredrikshald og provst i Nordre Borgesyssel,
1848—55 til Eidsvold. K. var fremragende som prædikant,
med stor indflydelse i menigheden; havde levende interesse
for almueskolen og folkeoplysning og var som skolemand
en af landets første, langt foran sin tid. Ved utrætteligt,
opofrende arbeide bragte han skolevæsenet i Grong og
Vaage i ypperlig stand, fik med bidrag af oplysningsvæsenets
fond oprettet en høiere almueskole paa Vaage i 1835,
der under hans personlige ledelse var en mønsterskole,
som virkede til stor fremgang baade indenbygds og i
videre kredse. Her holdt han sommerkurser for lærerne,
og bibragte dem kundskaber og færdighed til at
undervise. Han havde ogsaa varm interesse for fædrelandets
historie; udgav 1838 «Sagn samlede i Gudbrandsdalen
om slaget ved Kringen 26 aug. 1612», 1848 «Kort
underretning om Fredrikshalds by og dens krigshistorie». 17
mai 1849 fik han grundlagt «portrætgalleriet» paa Eidsvold.
Krag, Niels (1550-1602), d. historiker, blev efter
studier i Wittenberg 1577 rektor ved Frue skole i Kbh.,
1589 prof. i historie, 1592 i græsk. Udnævntes 1594 til
kgl. historiograf med det hverv at skrive Danmarks
historie istedetfor Vedel. Ved hans død forelaa tiden
1533—50; udgaves først 1737 af Gram med Stephanius’
fortsættelse og oversattes 1776—79 fra latin til dansk af
Sandvig. K.s verk er især for tiden efter 1536 af værdi
og er her væsentlig uafhængigt af Huitfeldt.
Krag, Ole Herman Johannes (1837—), n.
artilleriofficer, søn af ovenn. H. P. S. K., blev officer i infanteriet
1857, i artilleriet 1864. Siden 1866, da K. begyndte sin
tekniske uddannelse ved Kongsberg vaabenfabrik, har
han hele sin tjenestetid været knyttet til artilleriets
tekniske tjeneste, fra 1870—80 som kontrolofficer, og fra
1880—95 som direktør ved vaabenfabriken, senere oberst
og felttøimester indtil 1902, da han tog afsked ved
op-naaet aldersgrænse. K. har altid været alsidig teknisk
interesseret, udførte saaledes bl. a. adskillige vei- og
jernbaneanlæg og var den første, som her i landet anvendte
nitroglycerin til fjeldsprængning, men hovedsagelig er
han blevet bekjendt som vaabentekniker, og han har i
væsentlig grad fortjenesten af, at magasingeværer blev
indført hos os saa tidlig som skede. Efterhvert har K.
konstrueret en hel del saadanne, dels helt alene, dels i
samraad med ingeniør Axel Peterson og med bøssemager
Erik Jørgensen (s. d.). K.-Petersons gevær blev indført
saavel i den norske som i den danske marine, og
K.-Jørgensens gevær er indført i Norge (1894), i de
Forenede stater (1892) og i Danmark (1887). Jfr.
Kra g-Jørgensens gevær. K. har ogsaa konstrueret
forbedringer af andre geværsystemer og har arbeidet
meget for skyttersagens fremme i vort land. 1 den sidste
tid har han konstrueret en lovende automatisk pistol.
Krag, Peter Rasmus (1825—91), n. ingeniørofficer
og politiker, Thomas P. og Vilhelm A. W. K.s fader.
Officer 1845, sekondløitnant 1853 og kaptein i
ingeniør-brigaden 1870. 1848—88 arbeidede han næsten uafbrudt
samler. frère q. tiggermunk,
chien q. sporhund.
Quetsche ® f, kvæstning;
knusning; perse, presse; svedske;
knipe, forlegenhed.
quetschen ® kvæste, knuse,
mase, klemme ; brække, bryde
(hamp).
Quetschung ® f, kvæstning,
knusning, kontusion.
Quetschwunde ®f, stødsaar.
kvæstning.
Queue ® n, (billard)kø.
Queue® f, queue @ række, kø,
queue (?) f I, vinfad,
queue ® f ll, hale; stilk pas
blomst, frugt; nedhængende del:
kjoleslæb; haarpisk; fiolinhals:
haandtag paa stegepande; ende.
slutning; række, kø; (billard)kø.
queue-de-rat ® f, voksstabel;
rundfll; (sjøudtr.) katning.
queue-leu-leu (f): marcher
à la q. gaa gaasegang.
queussi-queumi © hip som
hap.
queux(Dm: maître q. overkok.
quey (e) (skotsk) kvige,
quezal bird (e) kolibri,
qui ® som, der, hvilken ; hvem ;
(sj) hvad. q. . . . q. en ... en
anden; nogle . . , andre,
quib (e) skose.
quibble @ spidsfindighed,
vri-ompeiseri; vringle; fjase.
quibbler @ vriompeis;
fiause-mager.
quiche (f) f, flødeterte.
quick ® kvik, opvakt; munter,
væver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
