Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krigsartikler ... - Ordbøgerne: R - raadsforsamling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raakold—rabalder
1423 Krigsministerium—Krigsspil
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
frem mod murene og gravene. Til ødelæggelse af mure
brugtes murbrækkere og veddere, jernbeslaaede
bjelker, som enten ved direkte haandkraft stødtes mod
muren eller ophængt under et stormtag bragtes i
svingende bevægelse mod muren. Saadanne maskiner
udviklede sig til hele beleiringstaarne. Murene reves
ned med stormhaker. Gravene overskredes ved hjælp
af stormbroer og murene ved stormstiger. Som
kastemaskiner til udslyngning af sten, pile m. v.
anvendtes apparater, hvori taugstivheden var drivkraft,
katapulter (s. d.), ballister (s. d.); disse maskiner førte
mange andre navne, men de lader sig alle henføre til
samme system som en af de to nævnte arter.
Krigsministerium, se Forsvarsdepartement.
Krigsomkostninger er de udgifter, som ved krigens
slutning den beseirede part paatager sig at betale den
anden. Efter den fransk-tyske krig betalte f. eks.
Frankrige fem milliarder francs til Tyskland. Naar saadanne
større summer betinges, bliver der i fredstraktaten gjerne
truffet nærmere bestemmelse om betalingsmaaden og
sikkerheden derfor.
Krigsraad er en sammenkaldelse paa den
øverstbefalendes initiativ af de høiere førere for at høre disses
mening om en særlig vanskelig operation eller en meget
vigtig beslutning. Finder nu sjelden anvendelse; man
forlanger, at den øverstbefalende som regel træffer sine
beslutninger selvstændig og paa eget ansvar.
Krigsret er et almindelig brugt udtryk om de
militære straffedomstole i det hele, om end lov om
retter-gangsmaaden i militære straffesager af 29 mars 1900
bruger udtrykket i en mere begrænset betydning; jfr.
nedenf. — Ved de militære straffedomstole behandles,
ifølge l.s §§ 6 og 7, handlinger, som er betegnet som
strafbare i den militære straffelovning (se militær straffel.
af 22 mai 1902 § 2), samt sager angaaende borgerlige
lovovertrædelser, naar de reises mod 1. militærpersoner,
som tjenstgjør i krigstid eller paa sjøtogt eller ved
hær-afdeling udenfor riget, 2. andre personer, der i hvilken
som helst egenskab medfølger afdeling af den væbnede
magt i krigstid eller paa sjøtogt eller udenfor riget, eller
3. krigsfanger, der staar under militær bevogtning. De
almindelige domstole er i underinstansen den
militære forhørsret, som regel bestaaende af den alm.
dommer (med to militære retsvidner), og krigsretten
bestaaende af en krigsdommer som formand og fem
militære domsmænd, ved hvis udtagelse tiltaltes rang
kommer i betragtning. — Adgang haves i almindelighed til
kjæremaal eller anke, henholdsvis til høiesterets
militære kjæremaalsudvalg, bestaaende af det
almindelige kjæremaalsudvalg med tiltrædelse af to
officerer, og den almindelige høiesteret, ligeledes med
tiltrædelse af to officerer. I krigstilfælde kan under
særlige omstændigheder (se l.s kap. 33) standret anvendes,
bestaaende af en krigsdommer som formand og ti
militærpersoner som domsmænd.
Krigsskade er de økonomiske tab, som en krig har
paaført et land baade som følge af fiendens og landets
egne krigsoperationer.
Krigsskat, en skat, der paalægges i anledning af eller
under krig (undertiden ogsaa fiendens undersaatter,
kon-tribution). Eksempel herpaa i de Forenede stater 1898
— @ heaped measure — (î) mesure
(f) comble.
raakold — (t) feuchtkalt - ©
cold raw (weather) — ® froid et
humide.
raamelk — (t) Biestmilch f
-© biestings pl - ® premier lait m.
raane — ® Eber m — (g) boar
— ® sanglier m.
raanok (ombord) — (t) Raanock
n - © yard-arm - ® bout (m)
de vergue.
raaseil - ® Raasegel n - ©
square-sail — ® voile (f) carrée.
raaseiler — ® Raasegler m
— © squai-e-rigged vessel — ®
bâtiment (m) gréé en carré.
raastof - ® Rohstoff m — ©
raw material — (f) matière (f)
première (brute).
1424
under krigen med Spanien, da ølbeskatningen fordobledes,
i England forhøielse af indkomstskatten og indførelse af
sukkertold for at dække Boerkrigens omkostninger, i
Japan 1904 en række nye skatter for at bestride en del af
udgifterne ved den japansk-russiske krig. Meningen med
k. er i alm. at faa krigsudgifter og krigslaan betalt saa
hurtig som mulig; som regel maa man ved k. regne med
folkets under en krig høit opdrevne patriotiske offervilje.
Krigsskibe, fartøier kun bestemt til og indrettet for
kamp paa sjøen, henføres til forskjellige klasser efter de
specielle krigsopgaver, som de er bygget for: 1. Sj
ø-gaaende panserskibe, nutidens linjeskibe, kraftig
bestykket og vel beskyttet af panser. 2.
Kystforsvars-panserskibe, mindre end foregaaende og beregnet
paa at operere i nærheden af kysten. En egen type af
disse skibe er monitorerne. 3. Krydsere,
nutidens fregatter, korvetter og brigger, beregnet paa stor
fart og forholdsvis let bestykket. Der skjelnes mellem
pansrede, upansrede samt panserdækskrydsere. 4.
Kanon-baade, mindre fartøier til kyst- og lokalforsvar. 5. T o
r-pedofartøier, let byggede, meget hurtiggaaende
mindre fartøier. For at tjene som modvegt mod torpedobaade
er torpedobaadsjagere fremkommet. Den nyeste
type af torpedofartøier er undervandsbaaden.
Krigsskole er vanligvis betegnelse for militære
fagskoler, hvor eleverne uddannes til officerer (Norge,
Sverige, Tyskland, Rusland m. fl. lande), tildels giver disse
skoler derhos videreuddannelse for officerer (som
«Officersskolen» i Danmark), eller de er udelukkende beregnet
paa videreuddannelse af officerer (Østerrige, Italien). —
Vor krigsskole oprettedes ved kgl. reskript af 15 dec.
1750 efter forslag af kommanderende general,
feltmarskalk Arnold og under navn af «Den frie matematiske
skole». Trods yderst trange økonomiske kaar og
vanskelige arbeidsvilkaar holdtes skolen vedlige, takket være
den interesse, hvormed den omfattedes af norske
autoriteter og den norske almenhed, samt ikke mindst den
dygtighed og uegennyttighed, hvormed den lededes af
generalkrigskommissær P. B. Prydz (s. d.). Skolen
modtog efterhaanden mange gaver og testamentariske
doteringer fra privatmænd, fremforalt i 1802 af kammerherre
Bernt Anker (s. d.) den herskabelige bygning paa hjørnet
af Toldbodgaden og Dronningens gade, hvor krigsskolen
siden havde sine lokaler til 1899, da stortinget besluttede
at sælge denne eiendom. 1788 fik skolen navnet «Det
norske militære institut», 1804 «Det kgl. norske
land-kadetkorps » og endelig 1820 «Den kgl. norske krigsskole»,
hvis øverste klasse skulde uddanne ingeniør- og
artilleriofficerer. Denne klasse blev dog udskilt 1825 og istedet
blev oprettet den militære høiskole for uddannelse af
generalstabs-, ingeniør- og artilleriofficerer. Skolens
organisation og plan har i det hele taget undergaaet mange
forandringer. Den nugjældende plan for krigsskolen er
af 1905. Skolen er treaarig, nederste afdeling (første aar)
uddanner vernepligtige officerer for alle vaabenarter i
fem forskjellige linjer, samt forbereder for øverste afdeling
(andet og tredje aar), hvor hærens samtlige fastlønnede
officerer uddannes i en fælles linje. [Litt.: Fr.
Sinding-Larsen, «Den norske k.s historie i ældre tid» (1900).]
Krigsspil kaldes udførelsen af en militær opgave paa
kartet eller i terrænet uden tropper. Lederen planlægger
raasukker - ® Rohzucker m
— (e) cask (raw) sugar, cassonade
— ® sucre (m) brut; cassonnade f.
rabâchage (î) m, stadig snak
om det samme; vrøvl, vas =
ra-bâchement m, rabâcherie f.
rabâcher (î) (fig.) tygge paa det
samme og det samme.
rabâcheur (?) m, masekop;
vrøvlehoved.
rabais (î) afslag, rabat; synken
i pris, vendre au r. sælge til
nedsat pris.
rabaissement (f) m, sænkning;
synkende værdi; nedværdigelse.
rabaisser (î) anbringe lavere,
sænke; tilstudse, beskjære;
nedstemme (fordringer); synke i værdi,
blive billigere.
rabalder — ® Lärm, Spektakel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
